Smykkebrand startede som socialt projekt – nu sælges det i nogle af verdens mest prestigefyldte butikker

“Hvad betyder det egentlig, at det går godt?” spørger Anna Waller Andrés, medgrundlægger og direktør i smykkebrandet Pura Utz, til konstateringen om, at det da ser ud til at gå dem meget godt i den nye, store butik, som for nyligt er åbnet i Sorgenfrigade på Nørrebro i København.

Butikken er fyldt med Pura Utz’ letgenkendelige frugter, blomster og smileyer lavet i massevis af bittesmå glasperler og hængt på øreringe, armbånd og kæder af ferskvandsperler. Smykkerne er håndlavede i Guatemala af mayanske kvinder og sælges i dag hos prestigefyldte forhandlere som Selfridges, Printemps, End Clothing, MoMA og 10 Corso Como – for bare at nævne en håndfuld – og så har de lavet samarbejder med blandt andre Liberty og Glossier.

“Målet er jo, at vi kan tilbyde pigerne, der laver smykkerne, en god fuldtidsløn, og at vi ved, at vi kan betale dem hver måned,” samler Rebecca Francker, Pura Utz’ brand manager, op og gør det klart, at succeskriterierne ikke udelukkende handler om økonomisk vækst hos smykkebrandet.

Derfor har forretningsmodellen fra starten af været vendt på hovedet for Pura Utz, der har eget værksted i Santiago Atitlán i Guatemala. Udgangspunktet har altid været først og fremmest at vurdere, hvad de ansatte i produktionen skulle tjene, og derfra er hele forretningen blevet bygget op.

“Det var jo ikke sådan, at vi tænkte, ’det kunne være fedt at lave et smykkebrand, så lad os tage til Guatemala.’ Udgangspunktet var at undersøge, hvad kan vi lave med det her håndværk i Guatemala, så kvinderne kan tjene en god løn og forsørge sig selv?” siger Anna Waller Andrés.

Designet af smykkerne og taskerne fra Pura Utz tager udgangspunkt i det traditionelle perlehåndværk, som særligt mayanske kvinder fra Guatemala beskæftiger sig med. Og selvom det er et look, der er gledet direkte ind i det danske gadebillede med de små frugter, smileyer og yin og yang-symboler, er det ikke et højt anset produkt i hjemlandet.

“Det at lave perler, er ikke særlig velanset. Det er ildeset, fordi der lokalt er meget diskrimination mod det mayanske folk, og man ser meget ned på kunsthåndværkere –  især mayanske kvinder, som væver, broderer og laver perler.,” forklarer Anna Waller Andrés.

Et visionært partnerskab

“Det gør det også meget nemmere , at vi har vores egen produktion,” fortæller Rebecca Francker om forretningsmodellen.

Hun forklarer, at Pura Utz’ setup er unikt i den forstand, at de har deres eget værksted, og det er det, der muliggør, at de kan betale de lønninger, de selv synes, er de rigtige.

“Det ville være svært at have det samarbejde med en ekstern producent, som for eksempel har en minimumssats på 500 styk. Vores setup ville slet ikke kunne lade sig gøre, hvis man ikke havde det samarbejde og tætte relation, som Anna og Bernabela har. Så der er jo noget helt specielt i Pura Utz, som også gør, at det kan lykkes,” siger hun.

Anna Waller Andrés mødte Bernabela Sapalú, da hun var i Guatemala for at arbejde for en NGO. Her blev de to kvinder veninder og efter tre år, hvor de havde arbejdet sammen, besluttede de at starte Pura Utz i 2018. Drømmen var at skabe fuldtidsbeskæftigelse til mayanske kvinder, der på den måde ville kunne forsøge sig selv og familien ved at skabe smykker i høj kvalitet.

Seks år senere har Pura Utz 16 fastansatte i deres værksted, hvor de i perioder med stor efterspørgsel beskæftiger op mod 50 medarbejdere. Bernabela Sapalú er virksomhedens direktør i Guatemala, mens Anna Waller Andrés er direktøren på dansk grund.

“Det er Bernabela og hendes egen erfaring og lokale viden, som gør det hele muligt. Og så tror jeg, at det er hendes høje ambitioner. Altså hun har sindssygt høje ambitioner på holdet og pigernes vegne og den livskvalitet, hun ønsker for dem. Det er virkelig hendes fortjeneste, fordi hun er så visionær på det område. Så nej, det ville vi slet ikke kunne gøre, hvis ikke hun var den, hun var,” fortæller Anna Waller Andrés.

Det er også Bernabela Sapalús lokale kendskab, de har benyttet til at udregne, hvad der er en realistisk og god leveløn for de ansatte i Guatemala. Selvom der findes en standardiseret minimumsløn i Guatemala, svarer den ifølge Anna Waller Andrés ikke til en leveløn, hvorfor de har skabt deres egen målestok for lønninger.

Andre succesparametre

“Når folk ser os udefra, siger de nogle gange ’Hold da kæft, mand, det må gå godt, I må tjene en masse.’ Og det er sådan en sjov betragtning, synes jeg, fordi for os er det en langt mere stille og rolig organisk vækst, hvor det hele tiden går en smule op, men vi kan have virkelig, virkelig svære perioder,” fortæller Anna Waller Andrés og vender tilbage til udgangspunktet med, at det da må gå dem ret godt.

Men når hele forretningsmodellen er vendt på hovedet, betyder det også, at Pura Utz selv betaler alle materialer og lønninger, inden indtjeningen kommer fra en stor ordre. Og det betyder, at noget, som kan betegnes som en kæmpe succes – at få en bestilling fra Samaritaine i Paris, Corso Como i Seoul eller Dover Street Market i Beijing, nogle af de kunder de har har fået på over de sidste par år, for eksempel – også betyder en svær periode med lavvande i kassen.

“Som lille virksomhed er man så sårbar på likviditeten. Og der er vi jo meget skrøbelige, fordi vi er afhængige af hver eneste måned, at vi kan regne med, at vi får de penge, vi skal, for at kunne dække vores udgifter og lønninger,” fortæller Anna Waller Andrés.

Hun understreger, at det hele løber fint rundt både i Guatemala og her i Danmark – takket være blandt andet halskæden med små appelsiner og den med forskellige frugter hele vejen rundt, som var deres allerførste produkter. Og som de stadig sælger i tråd med deres strategi om ikke at følge sæsoner, men at beholde alle produkter i sortimentet for at give dem længere levetid hos kunderne. Som et signal om, at alle produkterne er evigt gyldige.

“Det er stadigvæk de produkter, der sælger allerbedst. Men det viser noget omkring det der med, at folk behøver ikke nødvendigvis hele tiden noget nyt. Det tror vi jo. Men hvis man virkelig laver noget, man elsker og bliver ved med at poste kærlighed i som brand, så vil folk også blive ved med at holde af det,” afrunder Anna Waller Andrés.