90'ernes Manhatten tur-retur
Med designer Anne-Dorthe Larsen tilbage i Lovechild 1979, genbesøger brandet den amerikanske minimalisme før Y2K, men omfavner også fremtiden med AI som inspiration til leg med taktilitet og væveteknikker.READ THE ENGLISH VERSION HERE
Lovechild 1979, Tirsdag den 30. januar, 2024, klokken 15.00, Nationalmuseet
Der lød et jubelbrøl, da Anne-Dorthe Larsen og hendes designmanager Hanne Yoo Andersen kom på catwalken som afslutning på et sobert show med 25 velklædte modeller, der kunne have fortsat direkte videre ud af Nationalmuseet og ned på gaden som streetstyle – i ordets bogstavelige forstand. Dét tøj, som man har på en vinterhverdag som i dag, uanset hvilket job man har, som ikke vækker stor opsigt, men nyder anerkendelse for sin gode smag.
Mange har været spændt på, hvordan brandets grundlægger vil føre stafetten videre igen efter Mia Kappelgaard, som havde brugt et par år i chefstolen til at bevæge Lovechild 1979 hen imod et mere skandi-minimalistisk look. Væk fra de meget feminine prints og bløde silhuetter, som var det, der i starten gav Anne-Dorthe Larsen succes. Hun har nu valgt at tage afsæt i den udvikling, der er sket, men gør det på sin egen måde med en omvej til 90’ernes amerikanske storby-minimalisme.
Dengang hele Manhattan så ud til at være befolket af forretningskvinder på farten i sneakers og monokromt modetøj med højhælede skiftesko i power-tasken. Anne-Dorthe Larsen satte selv tempoet ned, da hun forlod sit brand for nogle år siden, og nu implementerer hun indirekte sin egen etik i kollektionen. Nok bærer den minimalismens kendetegn med nedtonede detaljer og farvepalet, men hun tilføjer en mere afslappet tilgang til at se voksen ud.
Hun gør det kontor-chikt at stoppe en dæmpet tobaksbrun mohairsweater ned en sort midi-nederdel, tage en marine cropped bolerojakke med frynsekant over lang koksgrå cardigan og smalle bukser, bruge en sort bomberjakke til en ditto posenederdel i nylon, give en blå V-kjole volumen med flotte læg på skulderen og lade blazeren være i maxi sildebensvævning med matchende ulden frakke over. I det hele taget er hun rigtig stærk på overtøjet med nogle markante trenchcoats i sprød grå og oliven kanvas, ofte med et ekstra sjal-lignende slå-om effekt som værn mod dansk blæst og regn.
For at understrege den nymoderne minimalisme har hun i stedet for 90ernes fra-sneakers-til-pumps- look designet komfortable mokkasin-slippers i læder med plads til to par ålede sokker og et par finere tullesko med hæl i sort åben læderflet, der passer til tidens store folde-clutch, som også er en del af tilbehøret hos Lovechild 1979.
Anne-Dorthe Larsen har desuden kigget i den digitale krystalkugle for at se, hvad AI kan bruges til. Hun har skævet til arkitekt Mohammad Qasim Iqbal, som har vakt opsigt med sine eksperimenterende facader (det skal ses for at forstå sammenhængen, så google det!) og oversat fascinationen til lyse, taktile metervarer med spindelsvævsmønstre, tweed-bouclé og nopret uld, som hun fortolker i en mere blød, knapt så struktureret silhuet. Måske hendes nye måde at være feminin på? Det virker bare ikke helt så stærkt som resten af kollektionen, der helt fortjener det fornævnte brøl fra showets publikum.
Du kan nedenfor se et udvalg af billeder fra showet. Se hele kollektionen her.
