Fusion udløser nyt, fælles navn for Dansk Detail og WEAR
De to brancheforeninger, Dansk Detail og WEAR, der fusionerede i december 2023, skifter navn til MERK.De to brancheforeninger Dansk Detail og WEAR, der fusionerede i december sidste år, skifter nu navn til MERK – et navn, der relaterer sig til det merkantile og med det handel, økonomi og forretning.
De to danske organisationer, det det 335-årige Dansk Detail og 135-årige WEAR, er fusioneret med ønsket om at rumme alle virksomheder inden for livsstil, “fra smykker og skønhed til modetøj, sport og sko – uanset om man er detailhandler, webshop, produktions- eller engrosvirksomhed,” som de selv skriver i en pressemeddelelse.
MERK repræsenterer samlet 380 virksomheder og 937 fysiske butikker og webshops, og vil “identificere løsninger på branchens stigende udfordringer inden afsætning, evnen til at tiltrække kompetent arbejdskraft samt den grønne omstilling.” Også Brancheforeningerne Skobranchen.dk og Mens Fashion World er en del af MERK og repræsenterer de yderligere 264 virksomheder samt deres 413 forretninger og webshops. Samtidig forventer de, at foreninger vil slå sig sammen med dem i løbet af det kommende år, lyder det fra Jørgen Krebs, formand i MERK.