“Mod til at skabe debat”. Dansk modeforsker hædres af ny pris 

“Jeg har ikke ord for, hvor meget den her anerkendelse betyder,” lyder det fra lektor og ph.d. ved Det Kongelige Akademi Else Skjold, der i dag modtager den nystiftede pris ‘KH-Prisen’ fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design. 

Prisen har taget sit navn fra Poul Henningsens (PH) kronik ’Kritikkens Hensigt’ fra 1923, hvor han – for 100 år siden i år – analyserede kritikerens rolle i samfundsdebatten. Og den tildeles nu Else Skjold for “på eget initiativ at have fremmet den faglige dialog og kvalificeret debatten om kunsthåndværk og design.”

“PH beskriver i sin kronik, hvordan man som kritiker skal have et klart, positivt program og udelukkende kritisere hensigten eller programmet. Det er det, jeg hele tiden har forsøgt at gøre. Det er som om, han har skrevet denne her tekst direkte til mig,” fortæller Else Skjold fra hotelværelset på Bornholm, få timer inden prisens indledende symposium ’Sans for materialer’ skal finde sted. Hun fortsætter: 

“Jeg er fuld af ærefrygt overfor PH, men han skriver jo blandt andet, at arkitekturen er den fornemmeste af de anvendte kunster – og det er jeg jo ikke enig i. Men netop fordi både arkitekturen og kritikken historisk set har været mandsdominerede felter, betyder det ekstra meget for mig, at første gang prisen uddeles, gives den til en kvinde. Og ikke alene dét, så gives den også til en kvinde, der arbejder med mode som felt. Moden, som er blevet kaldt kapitalismens yndlingsbarn og kunstens dumme lillesøster, og som stadig, den dag i dag, skal kæmpe for at blive taget alvorligt,” siger Else Skjold og nævner, hvordan Tegneskolen for Kvinder, der blev oprettet i 1876 og dannede fundament for nutidens designskole, er et godt billede på, hvordan både kvinder og mode var nederst i hierarkiet.

Sejt træk at få moden ind i den offentlige debat

“Det har været et langt sejt træk at bidrage til at få moden ind i den offentlige, kritiske debat på lige linje med andre kunstarter. Når jeg læser den tekst, PH har skrevet, kan jeg spørge mig selv, hvorfor jeg ikke bare kan holde min mund. Men jeg fik en stemme, og den føler jeg mig forpligtet til at bruge. Også selv om det ofte giver mig nogle rap over næsen. Men det får mig også til at overveje kritikerens rolle. Nogle vælger at stå helt uden for det felt, de kritiserer, men for mig har det altid været vigtigt at stå inden for feltet. Forstå, hvad der sker ude i modevirksomhederne. Forstå, hvad der sker i de operationelle rum.”

Og det bliver nemt rodet, medgiver hun. 

“De første år, mens jeg skrev min PhD, blev jeg ofte spurgt om trends, men på et tidspunkt besluttede jeg, at jeg ikke både kunne tale om bæredygtighed, garderobeforståelse og kvalitet, og så samtidig validere de nyeste tendenser. Det har for mig været en del af at gøre min stemme fri,” siger hun. 

Prisen, der ledsages af 50.000 kroner, gives til en person, der “styrker en faglig dialog og kritisk debat – og skaber øget bevidsthed om, hvad kunsthåndværk og design kan.” Og begrundelsen for overrækkelsen til Else Skjold, der ud over at være lektor og ph.d. også er leder af forskningscenter for bæredygtig beklædning og tekstil på Det Kongelige Akademi, lyder fra udvalgsleder Anni Nørskov Mørch: 

”Med stor gennemslagskraft har Else Skjold løftet designkritikken ind i samfundsdebatten og sat en dagsorden ved veloplagt at formidle, at bæredygtighed kræver kvalitetsbevidsthed. Hendes forskningsunderbyggede opråb lyder, at samfundet, modebranchen og den enkelte handler bæredygtigt ved at træne kvalitetssansen og dyrke glæden ved veldesignet tøj af god pasform, gode materialer og ansvarlig produktion. Som forsker insisterer Else Skjold på mere data om miljøbelastning og overforbrug. Og hun har i sin formidling rakt ud på tværs af fagligheder, brancheskel og målgrupper for at motivere til handling og kritisk tænkning.”

Selv slutter Else Skjold interviewet med et svar på spørgsmålet om, hvad der driver hende: 

“Jeg har en kæmpe moraldommer foran mig, så når jeg har fået en stemme i debatten om bæredygtig mode, så skal den bruges. De store mediers dækning af mode var i mange år – og er det stadig til en vis grad – fokuseret på forbrug og primært omkring tidspunktet for de to modeuger i København. Jeg har i mange år været meget alene på området. Nu er der ved at komme flere stemmer at sparre med, og det er så vigtigt et område – på lige linje med de andre kunst- og erhvervsområder.”