“Dét øjeblik kunne Phoebe Philo jo have brugt på at vise fremskridt i branchen"

Det var nok årets mest ventede debut, da tidligere Celine-stjernedesigner Phoebe Philo i mandags lancerede første kollektion under sit nye brand i eget navn. For philophiles – altså dem, der er inkarnerede fans af hendes arbejde – er der nok af, og de har siden hendes afgang fra Celine i 2017 (da det stadig blev stavet Céline) tørstet efter hendes karakteristiske afdæmpede æstetik og overlegne øje for, hvordan en mere voksen målgruppe af kvinder gerne vil gå klædt.

Og på mange måder viste lanceringen sig da også – ikke overraskende – at være en stor succes. Store dele af den 150 items store kollektion, der har fået navnet ‘A1’, og som udelukkende sælges på brandets egen webshop i begrænsede eksemplarer, blev hurtigt udsolgt. Og det til trods for de astronomiske priser – en taske til næsten 54.000 danske kroner, en blazer til næsten 26.000 kroner og et par bukser til 30.000 kroner.

Men det er ikke kun positiv respons, der har mødt den britiske designer efter sin store debut. Også meget kritik har floreret – især på de sociale medier. Det ikke mindst af førnævnte price point, men også af designerens valg af (udelukkende tynde og hovedsagligt hvide) modeller og meget små størrelser, ligesom at de tidligere racismeanklager også delvist er blusset op igen.

Vi har spurgt to danske brancheaktører om deres reaktion på Phoebe Philos første kollektion og brand – og om de tror, at hun med den forretningsstrategi og metode, vi har set denne uge, kan opnå samme status i 2023, som hun kunne for Celine fra 2008-17?

Rikke Agnete Dam, moderedaktør på Børsen

Hvad er din første reaktion på Phoebe Philos nye kollektion i eget navn? Hvad bider du særligt mærke i?

“Det første, jeg tænkte, var, at kollektionen har et mere råt udtryk end det, vi kendte Phoebe Philo for hos Celine. Her er stadig den stærke kvinde, et ret naturligt kvindebillede uden meget makeup og også en ældre kvinde – meget af det samme, som jeg forbinder med hendes tid hos Celine. Men der er sket meget i verden, siden Phoebe Philo stoppede hos Celine, og det overrasker mig lidt, at hun har valgt ikke også at integrere en mere kurvet kvindekrop – jeg gad godt have set hendes måde at gøre det på. Phoebe Philo er jo netop kendt for at være en kvinde-til-kvinde-designer med et bredere ideal end den helt tynde, 16-årige model, så derfor undrer dette fravalg mig.”

Brandet har siden sin debut fået mange kommentarer på sin prissætning – hvad er dine tanker om det? Hvad skal man læse ud af den beslutning?  

“Der er ingen tvivl om, at Phoebe Philos kollektioner er for en meget lille, meget velhavende kundegruppe. Men det er hendes brand, hende, der er forretningskvinden, og at hun ønsker det sådan, må hun jo fuldkommen selv bestemme. Hun har fra starten meldt ud, at hun gik efter at skabe noget i den ypperste kvalitet. Jeg har godt set, at der på sociale medier er kritiske kommentarer til det ekstremt høje prisniveau, og selv havde jeg da også drømt om et Phoebe Philo-mærke, jeg havde råd til. Men samtidig er det jo også en måde at positionere sig på i en modeverden, hvor priserne på high end luxury generelt er steget. Og ingen tvinger os til at købe det. Men at kollektionens vist billigste stykke tøj er et par jeans til cirka 7000 kroner, er da næsten sjovt, for der findes jo ingen denim i verden, der berettiger den pris. Ikke desto mindre blev det meste af kollektionen udsolgt på ingen tid. Selvfølgelig også hjulpet på vej af, at hun har lavet omkring 100 styk af hvert item – og også heri lægger, at hun ikke vil være for alle.”

Da hun lancerede sin første kollektion for Celine, var du chefredaktør på Costume. Hvordan husker du det?

“Jeg kan huske, at det var som om, hun havde skabt noget, jeg ikke vidste, jeg ville have. En ny form for æstetik. Det kunne være en taske, en pasform eller en nuance, der ramte så plet, at jeg bare måtte eje det – og vise det til læserne, naturligvis… I hendes første kollektion var der blandt andet en blazer med smokingrevers og en camelfarvet frakke, som man snildt kunne bære i dag. Hun brugte snit fra herregarderoben til perfektion – det er helt almindeligt i dag, men ikke ligeså udbredt dengang. Jeg er stadig inspireret af hendes kollektioner fra dengang, når jeg klæder mig på, og jeg har stadig sko og en taske fra nogle af hendes kollektioner for Celine – og skiller mig aldrig af med det.”

 Tror du hun kan opnå samme status og være stil-definerende på samme måde i dag?

“Det er jo en super veldesignet kollektion, hun har lavet, der viser, at hun efter min mening er en af verdens bedste designere, og jeg er sikker på, at det er noget af den ypperste kvalitet, man kan få mellem hænderne. Men jeg synes ikke, at hun på samme måde som dengang har formået at skabe en ny æstetik, som går lige i hjertet på én. Men det ville også være meget at forlange, at hun skulle gøre det to gange.”

Aram Ostadian-Binai, CEO og stifter af The Soulfuls, Kreativ DEI-konsulent

Hvad er din første reaktion på Phoebe Philos nye kollektion i eget navn? Hvad bider du særligt mærke i?

“Siden min tid på London College of Fashion, hvor vi studerede Phoebe Philos ikoniske design, har jeg rigtig godt kunnet lide hendes æstetik – tidløst, minimalistisk og powerful. Hun forstår virkelig, hvordan kvinder gerne vil klæde sig. Så derfor var jeg selvfølgelig meget nysgerrig på, hvad hun ville skabe under sit eget navn. Og jeg er glad for at se, at hun har holdt fast i sin signatur rent designmæssigt.

Men jeg var også meget nysgerrig på, hvordan hun ville gå til diversitet og inklusion. Og der sad jeg tilbage med tre følelser. For det første mangler der tilgængelighed. Det er alt for dyrt – selv for high end luxury-kategorien. Og samtidig virker det også bare disconnected fra den tid og verden, vi er i lige nu.

Derudover havde jeg håbet, at hun – når hun lancerer et brand i 2023 – havde tænkt lidt bredere størrelsesmæssigt. Kollektionen går op til en størrelse FR42 og i nogle ting FR44, men det er tydeligt til en slank 44. Og det er lidt skuffende. Det var et stort øjeblik, og som om hele modeindustrien stod stille, da hun gik live, og det øjeblik kunne hun jo have brugt på at vise fremskridt i branchen på dette område.

Samtidig er hun også tidligere blevet kritiseret af blandt andet modellerne Iman og Bethann Hardison for racisme, fordi hun aldrig brugte sorte modeller i sine kampagner og shows. Nu under hendes eget navn har hun sorte modeller med – endelig – så noget har tydeligvis og heldigvis ændret sig, men for mig at se, er der tale om the bare minimum. Vi er et sted, hvor det ikke længere er nok. En designer som Phoebe Philo, der har så fremtrædende en position, havde her en oplagt mulighed for at vise et glimt af en mere inkluderende fremtid til industrien. Det tror jeg, vi er mange, der er skuffede over, at hun ikke formår at løfte med hendes brand. Jeg er klar over, at forandringen tager tid, og jeg ønsker ikke at ‘cancel’ nogen – det er ikke vejen frem – men blot pointere og adressere en kæmpe udfordring i branchen.”

Tilbage i 2008, hvor Phoebe Philo debuterede for Celine, kunne man godt skabe hype udelukkende på banebrydende design – kan man det i dag uden at tænke inklusion og diversitet ind i ligningen?

“Svaret bør være et kæmpe nej. Men kollektioner som denne vidner om, at der stadig er lang vej endnu. Det er slet ikke tidssvarende at skabe et brand, som ikke afspejler den mangfoldighed, der er blandt os. Jeg håber, at vi som industri tør stille krav til hinanden – og også stille hinanden til ansvar. Det gælder ikke kun dem, der føler sig ekskluderet, men hele industrien. I dette tilfælde også Phoebe Philos bagland, LVMH. Jeg håber, at diversitet og inklusion bliver en større del af hendes kollektioner, kampagner og i den grad også hendes team i fremtiden. For sagen er den, at hvis en personlighed som hende kan slippe afsted med at beskæftige sig minimalt med mangfoldighed og diversitet, vil andre også tænke, at de kan. Det er netop personligheder som hende, der bør gå forrest og sætte retning for resten af branchen. Ellers er jeg bange for, at vi tager endnu et skridt tilbage i forhold til den udvikling, som mange har arbejdet – og heldigvis fortsat arbejder – ihærdigt og målrettet for at opnå.”