Fra 90'ernes gennembrud til et af Danmarks mest kendte skomærker: “Pigerne gik direkte fra Buffalo til Billi Bi, som vi oplevede det”
Det første, man møder, er en mur af skotøjsæsker. Koksgrå, rektangulære klodser stablet ovenpå hinanden som en slags port, man skal igennem. På hver æske står øverst i venstre hjørne med imprægneret guldskrift; Billi Bi.
Vi befinder os i byen Elda, udenfor Alicante i Spanien, ved indgangen til den fabrik, hvor brandet har produceret en stor del af deres sko siden starthalvfemserne. En lille, familieejet fabrik, hvor alle sko laves i hånden. Hvor specialiserede håndværkere har hver deres station og fører CEO og ejer Carsten Friis’ designidéer ud i livet; en ballerinasko i blå denim med sort laksnude og sløjfe. Et par Mary Janes i skinnende sølvlakeret læder. Klassiske sorte ruskindspumps med spids snude. Sorte læder-loafers med guldspænde. Eller en af de mange andre modeller, der hvert år produceres på fabrikken i hænderne på dem, der kender deres håndværk til fingerspidserne. Som ham, der skærer læderet ud. Sirligt, men determineret skærer han rundt om papirskabelonen på det tykke læder med en lille, kroget kniv, før de udskårne stykker transporteres videre til syerskernes territorie. Her samles de udefinerbare brikker som et puslespil, man som udefrakommende ikke kan regne ud, hvordan skal gå op. Her limes og stampes ved borde fyldt med tegninger, værktøj, ruller med bånd og gamle sylte- og marmeladeglas, der nu lever et efterliv som beholdere til hjemmerørt lim. Her er ingen larm, men en konstant summen af repetitivt arbejde, der udføres, blandet med lyden af blæsere, der letter trykket fra den allerede tunge spanske majvarme. På hylder ligger stablede såler i alskens former. Firkantet, rund eller spids snude. Lav eller høj hæl. Og rundt i hele fabrikken løber det massive, gamle jernstativ, der forbinder hver station og fører skoene rundt i fabrikken, inden de som færdige produkter havner ved endestationen; manden, der med lynhurtige bevægelser pakker dem blandt flere lag af sort silkepapir i hver sin grå skotøjsæske.
“Ja, vi er nok en rimelig velbevaret hemmelighed på den måde,” siger Carsten Friis, da jeg spørger ham, hvorfor Billi Bi ikke har gjort mere ud af at fortælle netop den historie. Historien om, hvordan de siden begyndelsen og den dag i dag laver deres sko i hånden på denne fabrik. For jeg tror, mange af os er stødt på Billi Bi på det ene eller andet tidspunkt i vores liv – men jeg tror også, at de færreste af os kender brandet for netop dét.
“Jeg tror ikke, at vores kunder ved det. Vi har selvfølgelig prøvet at slå på det på vores hjemmeside og i vores markedsføring, men jeg tror ikke, folk reelt er bevidste om, hvor meget arbejde, der ligger i hver eneste sko,” fortsætter han, da vi en halv times tid senere står inde på lille kontor i den anden ende af fabrikken. Det er her, alle møder finder sted, kollektioner udtænkes, tegnes og finpudses. Og også her føles det lidt som at træde ind i en tidslomme. Overalt ligger håndtegnede skitser af nye skodesigns, der kunne være fra 70’erne, 90’erne, eller hvad tidens trends nu dikterer af nostalgi. Målebånd, farvekort, stofprøver og små hvide plastikchartek med spænder. Brede reoler med sko, der enten arbejdes på eller er klar til at gå i produktion.
Det er også her, at Mercedes, der driver og ejer fabrikken, sidder med sin voksne datter, Maria, som er vokset op blandt skotøjsæsker, såler og læster. Kender stedet som sin egen baglomme og alt det der, hvilket kunne mærkes, da hun – som en del af sin igangværende overtagelse af styringen fra sin mor – viste os rundt i fabrikshallen og nøje forklarede alle de tekniske detaljer på det bedste engelske, hun har lært. Og som stort set ingen andre på fabrikken taler.
“Noget af det bedste ved mit arbejde er at komme ned på fabrikkerne,” siger Carsten Friis og fortsætter:
“De ansatte har jo været her i en halv menneskealder, så jeg kender dem alle rigtig godt. Hende, der står ved båndet. Ham, der håndterer hælene. Og så er der håndværket i det, som er så fascinerende. Dét at se noget, som jeg har tænkt, blive skabt i hænderne på folk her. Og når jeg så også ser nogen gå rundt med skoene på gaden – så kan jeg ikke blive meget mere stolt.”
Tre årtier på markedet
Billi Bi fylder 30 år i år, men virksomhedens historie går meget længere tilbage end det. Til 1936 for at være præcis, hvor ægteparret Søren og Evelyn Friis begyndte at producere børnesko i en gammel stald i Københavns Nordvest-kvarter under navnet Fransi. Virksomheden voksede og udvidede hurtigt til damesko, inden næste generation, deres søn, Carl Friis, tog del i forretningen i 1960’erne efter at være blevet uddannet som designer og modelist fra Ars Sutoria i Milano. I dag er tredje generation, Carls søn, Carsten Friis, i front. Han startede allerede med at arbejde for virksomheden i 1989, mens han læste økonomi og jura på CBS. Men i 1993 gik han for alvor ind i familieforetagendet og stiftede med sin far subbrandet Billi Bi med en vision om at skabe moderigtige sko til unge kvinder. Det begyndte med blot seks skomodeller, som Carsten designede og satte i produktion på den dengang helt nye fabrik udenfor Alicante. Samme år rejste han for første gang dertil med sin far for at søsætte den lille debutkollektion af Billi Bi-sko.
“Så, nu gider jeg ikke rejse mere, nu tager I over,” sagde faderen nogle år senere til Carsten og Jens Schøtt, som var startet i virksomheden som salgschef i 1997, da de var på vej hjem til Danmark igen efter endnu en rejse til fabrikken. Og det gjorde de så. I dag er de to stadig makkerparret bag Billi Bi. Jens Schøtt som COO og den skarpe tegner bag hver eneste sko – sammen med designer Josefine Meisner. En disciplin, han lærte af Carl Friis, der spottede hans talent og opfordrede ham til at dygtiggøre sig. Og Carsten Friis som administrerede direktør, autodidakt designer og tredje generationsmedejer.
I dag er Billi Bi en af Danmarks nok mest kendte skoproducenter med to konceptbutikker og 17 ansatte på hovedkontoret i Kokkedal. Med andre ord en virksomhed, der på mange måder er fulgt med tiden – lige bortset fra de håndlavede sko, som, må vi nok erkende, er en sjældenhed i deres prissegment, der som regel spænder fra 1000-3000 kroner. Og det er da også svært ikke at undre sig over, hvordan Carsten Friis både har formået og valgt at holde fast i et så fordyrende princip i en branche så ramt af inflation, dyre råvarer og energipriser og generelt tilbageholdende forbrugere, som modebranchen.
“Jeg tror selv på, at hemmeligheden bag vores fortsatte eksistens er value for money. Det er en svær balance at stræbe efter den højeste kvalitet til en pris, der ikke er for ekskluderende. Og den balance arbejder vi hele tiden på at ramme, fordi det altid har været og stadig er det vigtigste for os, at håndværket er i top,” forklarer han, da vi senere samme dag snakker om den krise, der har ramt modebranchen – og som formentlig heller ikke kommer til at gå helt forbi Billi Bi. Selvom virksomheden Fransi A/S, der ejer Billi Bis engrosforretning, i årsregnskabet for 2022 havde positiv fremgang, fremgår det også af regnskabet, at ledelsen forventer tilbagegang i 2023. “Vi kan mærke, at inflation og forhøjede leveomkostninger gør, at folk holder igen,” som det formuleres af Carsten selv, der også mærker, hvordan der er sket et skift i forbruget over mod oplevelser og rejser på bekostning af mode.
Og også netop af den grund er virksomheden nu i gang med – trods den tætte forbindelse til førnævnte fabrik – at teste andre muligheder af i Elda. Fabrikker, der benytter nogle andre teknikker og metoder, og som derfor kan levere et lidt billigere produkt. Det gælder kun specifikke modeller, særligt nogle ballerinaer, som i år “spyttes ud,” og som Carsten Friis forventer gør det samme næste forår. Det er ikke alle varer, han ville kaste i nye ukendte hænder. Og det er da også stadig usikkert, om prøverne lever op til de erfarne øjnes hårde dom. “Tiden må vise,” som Carsten siger, der dog også er sit ansvar overfor fabrikken bevidst og derfor først vil bruge en anden, når han har dem fuldt beskæftiget. For det er “jo blevet en form for familie den fabrik.” En fabrik, som hans far startede med at samarbejde med, og som han selv de sidste tre årtier har bygget et tæt bånd til – som endnu en gren i Billi Bi-stamtræet, der ikke bare sådan kan skæres af.
Fra Buffalo til Billi Bi
For selvom man har overtaget et familiefirma og gerne vil bevare de gamle traditioner, er der alligevel nogle områder, man bare ikke længere stædigt kan nægte at udvikle sig på. Ansvarlighed over for mennesker og miljø, for eksempel. Af denne grund bruger Billi Bi i dag kun skind som er certificeret af Leather Working Group, der blandt andet arbejder på at forbedre værdi- og forsyningskæden for læderproduktion indenfor reduktion af vand, energiforbrug og kemi. Men det er en proces uden et endeligt mål. Præcis ligesom det er for alle andre virksomheder i modebranchen i dag. En branche, der har ændret sig betydeligt i løbet af de 30 år, de har opereret i den. Ikke bare indenfor materialer og social ansvarlighed. Men også i sit tempo, teknologien og de forventninger, forbrugerne stiller.
“Jeg tror godt, man kan finde brancher, som er nemmere at være i end modebranchen. Brancher, der er mere stabile, og som ikke kræver, at man skal forsøge at opfinde den dybe tallerken to gange om året. Det er det, jeg selv synes er mest stressende – du har altid noget, du skal leve op til,” siger Carsten Friis, da vi dagen efter sidder på tagterrassen af hotellet i Alicante, hvor han og Jens Schøtt har sat sig i solen for at ligge sidste hånd på den forårskollektionen til 2024. Imellem dem ligger spredt alskens farvekort, der bruges til at sammensætte sæsonens palet.
Sammen har de rejst hver anden uge siden marts. Skiftevis mellem Alicante og Portugal, hvor de også har et mangeårigt samarbejde med en fabrik og har et lige så stort og etableret produktions-setup. Begge har de sko på hjernen i de fire-fem dage, som de mange gange om året tilbringer på fabrikkerne. “Vi drømmer om sko, når vi er her,” som Jens Schøtt formulerer det fra den anden side af bordet. Han tilføjer:
“Ja, og så har branchen også ændret sig på den måde, at nu er alt tilladt. Da vi startede, var det sådan, at hvis noget var moderne, så skulle alle gå i det. Uanset hvem du var. Så man kunne som virksomhed lave en kæmpe omsætning på bare to-tre skomodeller. Så længe man formåede at ramme stilen den sæson, så kørte det. I dag har alle deres egen stil. Og det er helt okay. Men det betyder også, at man skal ramme mange flere. Og bredere. Og det er selvfølgelig meget sværere.”
Og det var da også netop med to skomodeller, at Billi Bi for alvor slog igennem tilbage i efteråret 1996. To støvler, for at være præcis, der var “geniale,” som Carsten Friis selv formulerer det. Som ramte ind en begyndende efterspørgsel på noget lidt mere fint og dressy i midten af halvfemserne på bagkanten af den famøse Buffalo-æra.
“Den ene støvle var i trekvartlængde, havde en kraftig, seks centimeter blokhæl og en meget markant, firkantet næse. Den skar benet på en måde, som passede lige ind i stilen, som den skulle se ud det efterår, og vi var heldige, at der ikke var nogle andre, der tilbød lige dén type støvle. Så pigerne gik mere eller mindre direkte fra Buffalo over i Billi Bi, som vi oplevede det. Og det var helt klart med til at skabe succesen og sørge for, at vi kom på landkortet. Og så prøvede vi selvfølgelig bare at bygge videre på den succes bagefter,” siger Carsten Friis, der ifølge ham selv holder sig aktuel som designer gennem messer, rejser, samtaler med folk i alle aldersgrupper og ved naturligt at holde et skarpt øje til tøjmoden, som den flytter sig. Og så selvfølgelig sine mange års erfaring, som han dagligt trækker på.
“Når man har lavet det her i 30 år, så oplever man jo virkelig også, hvordan moden går i ring, og hvor meget, der kommer tilbage, som vi har lavet en version af før. Så vi bruger selvfølgelig vores historik til at arbejde ud fra og til at analysere, hvorfor solgte den og den model godt, og hvordan kan vi bringe den up to date i en ny variant,” siger Carsten Friis, der til spørgsmålet om, hvad han drømmer om på vegne af Billi Bi i fremtiden, blandt andet svarer USA.
“Det er noget, som jeg håber, vi kan gå i gang med indenfor de næste to år. At begynde at få etableret et setup derovre,” siger han og fortæller, at planen som udgangspunkt er skabe et lokalt kontor og uddelegere opgaven til en repræsentant for virksomheden i form af en distributør eller agent. Men hvorfor lige nu, kunne man spørge?
“Jeg oplever, når vi er på messe, at der altid er en del interesse fra USA. De fortæller os ofte, at de synes, brandet kunne passe godt ind i det amerikanske marked,” siger Carsten Friis og afslutter:
“Og så vil jeg jo bare rigtig gerne fortsætte med at udbygge Billi Bis position på markedet – og nu er vi jo efterhånden repræsenteret så steder i Europa, at USA er et naturligt næste skridt.”
