Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Camilla Frank
KARRIERE

Tidligere Costume-chefredaktør starter nyt brandingbureau

Camilla Frank har et CV, der er længere end de flestes – og fremadrettet kommer hun til at bruge de erfaringer i sit eget firma, Frankness Agency.
Camilla Frank har et CV, der er længere end de flestes – og fremadrettet kommer hun til at bruge de erfaringer i sit eget firma, Frankness Agency.

“Igennem mine efterhånden +20 år i mode- og livsstilsbranchen har jeg haft et stærkt digitalt og kommercielt fokus. Jeg har siddet på de fleste sider af bordet og ved, hvad der skaber relevans for såvel B2B- som B2C-kunder, men også hvordan du skaber og finder interessante og nye vinkler på dit brand. De egenskaber har jeg brugt og udviklet igennem alle mine hidtidige erfaringer – og nu er det fantastisk at kunne bruge det min egen virksomhed.

Sådan fortæller Camilla Frank til Fashion Forum om sit nye firma, Frankness Agency. Et brandingbureau, der vil specialisere sig i blandt andet forretningsudvikling, brand building, digital strategi, events og influencer/brand matching.

Camilla Frank har da også mange års brancheerfaring at trække på. Senest som chefredaktør på Costume, hvor hun blev ansat i 2022, og før det som blandt andet Editorial Director hos Gyldendal, Head of Fashion hos Miinto, Head of SoMe & digital content hos Matas og CEO i Copenhagen Fashion Week. Hun har desuden tidligere prøvet kræfter som iværksætter tilbage i 2014, hvor hun stiftede mediet Fashion Post, der eksisterede frem til 2016.

Med sig i Frankness Agency har hun Cecilia Saxton, der er tidligere digital redaktør på Costume, som Digital Content Specialist foruden en række eksterne profiler med forskellige kompetencer tilknyttet freelance.

Listen af kunder tæller på nuværende tidspunkt en blandet pakke af brands som Summerbird Organic, Nordal, AYU, VitaViva, Filmbazar, FOMOCall.