“Beskæres de kunstneriske kandidatuddannelser, bliver branchens omstillingsevne svækket markant”

Billede: Xiu Zhang

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Har du noget på hjerte? Skriv til os her.

Hos regeringen og dele af industrien mener man ikke, at de kunstneriske kandidatuddannelser på design leverer det, som modebranchen har behov for, og at de derfor skal forkortes til ét år og revideres omfattende. I en undersøgelse foretaget af Dansk Design Center og Dansk Industri i 2022 konstateres det, at virksomhederne ønsker fokus på 1) materialeforståelse (61 procent), 2) viden om brugere og kunders behov (56 procent), samt 3) udvikling af cirkulære forretningsmodeller (47 procent). Men dette er efter grundige revideringer i henholdsvis 2018 og 2020, der allerede dybt integrerede kerneelementer i kandidatuddannelserne for mode og tekstil på både Designskolen Kolding og Det Kongelige Akademi. At regeringen nu vil ændre uddannelserne på baggrund af en rapport, der allerede er eksekveret på, tyder for mig på et akut behov for dialog imellem branchen og uddannelserne. Skal vi til igen at revidere vores uddannelser, tager det tid – blandt andet fra den forskning, som også er efterspurgt af både industri og regering. Og ærlig talt; why fix it if it ain’t broken?

På afgangsudstillingen her på Det Kongelige Akademi, der starter i dag, ses det, hvordan kandidaterne netop leverer på alle tre efterspurgte kompetencer. I modebranchen eksisterer der en udbredt myte om, at det såkaldt bæredygtige tøj ikke er det sjove og spændende tøj. Intet kunne være mere forkert. Al forskning tyder på, at vi, forbrugerne, gerne vil have tøj, der passer til vores personlighed, krop og smag – derfor skal vi i virkeligheden have langt flere kunstneriske bud på diversitet og fejring af forskellighed fremfor en fortolkning af den ansvarlige garderobe som tidløs og basic. Det vil man kunne se både fejende, forrygende og poetisk sarte bud på hos vores nyudklækkede afgangsdesignere. For der skal være tøj til alle uanset krop, alder, etnicitet, smag og behag. Det handler netop om brugere og kunders behov og drømme – og dem er der masser af plads til hos de unge talenter.

Vi har fra uddannelserne set konsekvenserne af en lovgivning, der belønner billiggørelsen af vores tøj og de materialer, det er lavet af. Men tekstile kompetencer er helt grundlæggende, hvis vi skal lave tøj, der har længere brugsfaser. I de fleste rapporter og tal ses der bare fuldstændigt bort fra det, som det kunstneriske kan: at skabe noget smukt, som vi vil passe på og holde af. Derfor er vi på Det Kongelige Akademi blevet en slags ’tekstilradikalister,’ og alle studerende har selv prøvet kræfter med at skabe deres egne materialer. Derved har de opnået en god shit detektor i forhold til de mange ’bæredygtige materialer,’ der florerer af en helt uhyggeligt dårlig tekstilkvalitet. Men det kan ikke nås på et enkelt år.

Det handler om lige præcis at give de unge god materiale- og kundeforståelse, som er kernen i at kunne udvikle cirkulære forretningsmodeller og skabe reel omstilling – hvilket der også allerede undervises i. Snart begynder EU-lovgivningen at rulle ind over Danmark. Danske modebrands har derfor stærkt behov for at invitere de nye generationer ind for at implementere den viden og de færdigheder og kompetencer, som de selv mener, de mangler. Men beskæres de kunstneriske kandidatuddannelser fra to til ét år, som der forhandles om i skrivende stund, så vil vi ikke kunne uddanne på det niveau, vi gør nu, og branchens omstillingsevne vil dermed blive svækket markant.

Så hermed en opfordring til at komme og besøge os og se med selvsyn, at vores uddannelser allerede er revideret, så de passer til fremtidens modebranche – og at vi både kan og vil levere på netop dét, som branchen selv efterspørger.

Else Skjold er lektor, PhD i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi.