Den ultratynde krop stjæler igen fokus på de internationale catwalks – men herhjemme er kropsdiversiteten stigende

Der var et tydeligt skifte at fornemme under de internationale modeugers AW23-sæson, der startede i New York i februar og sluttede i Paris denne måned. For bedst som vi troede, at kropsdiversitet på catwalken var kommet for at blive som en ny bedre, mere inkluderende fremtid for modebranchen, viste det sig, at det måske blot var endnu flygtig trend mere end reel forandring.

Ser man for eksempel på de ti mest sete shows under modeugerne, ifølge Vogue Runway, er det slående ikke bare, hvor få kurvede og mellemstørrelse modeller der var, men også hvor tynde de andre var. Tænk bare på modehuse som Saint Laurent (det sjette mest sete show), der parrede ultrabrede skuldre med ultratynde ben. Eller det fjerde mest sete, Miu Miu, der tydeligt dyrkede den meget-meget slanke skikkelse. Og det er bare to eksempler ud af en lang række shows, der alle var med til at flytte fokus tilbage på en kropstype, som vi især så fremhævet tilbage i slut 90’erne og start 00’erne. En udvikling, der bakkes op af flere undersøgelser, som siden fashion month har peget på netop dette skifte.

Det gælder blandt andre Vogue Business, der har undersøgt samtlige 9137 indgange under de i alt 219 shows på tværs af New York, London, Milano og Paris. Og resultaterne er nedslående. Kun 0,6 procent af disse indgange var med en kurvet model (her defineret som en størrelse 42 eller større). 3,8 procent var såkaldte mellemstørrelser i modebranche-regi, altså størrelse 38-40. Og det betyder altså, at 95,6 procent af alle looks var på en helt tynd model.

Og det er et fald på 24 procent sammenlignet med sidste sæson, viser en undersøgelse foretaget af modesøgemaskinen Tagwalk. Ifølge dem, var det kun 68 brands ud af alle dem, der viste i de fire store modeuger sidste sæson, som havde minimum én model, der er enten størrelse 38-40 eller 42 op ad. Sæsonen før var det tal oppe 90 brands. Og ud af de 68 er det fortsat mest upcoming brands, der bruger modeller i andre størrelser, hvorimod de store, etablerede modehuse stadig falder langt bagefter.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Miu Miu (@miumiu)

Kropsdiversitet er ikke et krav – endnu

Men hvordan står det så til med kropsdiversiteten på catwalken herhjemme? Vi har gennemgået billeder af samtlige indgange og looks under de seneste sæsoner af Copenhagen Fashion Week og lavet vores egen optælling. Og selvom det ‘bare’ er vurderet med det blotte øje, så tegner den optælling alligevel en ret sigende – og helt anden – tendens.

Her ses det nemlig, at antallet af kurvede modeller er steget fra 2,98 procent i AW22-sæsonen til 7,39 procent året efter, i AW23. Og det er især de såkaldte mid size modeller, vi ser flere af – en størrelse, som flertallet af kvinder herhjemme identificerer sig med, men som alligevel historisk har været bemærkelsesværdigt fraværende på catwalks generelt, som også Rikke Agnete Dam argumenterede for nyligt i en artikel for Børsen. Her steg antallet af mid size modeller fra seks indgange ud af i alt 806 indgange i AW22 til 33 indgange ud af i alt 785 i AW23. Tal, der stadig er forholdsvis lave i det store billede, men trods alt støt stigende. Og modsat tendensen internationalt er det under Copenhagen Fashion Week ikke kun nye, mindre brands, der trækker op – her kan fremhæves A. Roege Hove, Aeron og TG Botanical som nogle af dem med mest diversitet på catwalken – men også store virksomheder og modeuge-gengangere som Ganni, Gestuz, Saks Potts og Munthe.

Noget tyder altså på, at det herhjemme generelt går den rigtige vej – men hvad hvis det også vender? Det har vi talt med Copenhagen Fashion Weeks CEO, Cecilie Thorsmark, om og spurgt, om hun frygter, at vi under CFW også kommer til at se en tilbagegang i kropsdiversiteten på catwalken i takt med, at den meget slanke krop ‘trender igen’?

“Nej, det frygter jeg heldigvis ikke. Den danske og skandinaviske modebranche har gennem de senere år markeret sig som front runner inden for forskellige aspekter af ansvarlighed – fra miljømæssig bæredygtighed til mangfoldighed. Det kan stadig blive bedre, og vi er ikke i mål, men hvis jeg kender branchen ret, så er det ikke en positionering, den kunne finde på at lægge fra sig. Der er ingen tvivl om, at det er gavnligt at have ry som ’den gode elev i klassen’ i forhold til internationale konkurrenter. Derudover er det noget, vi i Copenhagen Fashion Week gør meget ud af konstant at have fokus på og kommunikation omkring, så forud for hver modeuge sendes der materiale og guidelines ud til brandsene omkring netop at huske diversiteten – både på catwalken og backstage,” fortæller Cecilie Thorsmark.

I sin tid som direktør for modeugen har hun blandt andet søsat de 18 minimumsstandarder, som alle showbrands i dag skal leve op til for at få en plads på kalenderen. Og som en del af disse skal alle brands også have underskrevet Danish Fashion Etichal Charter. Noget, der blandt andet forpligter brandsene til at leve op til en række regler indenfor modellers alder, løn og helbredstjek, samt en række værdier omkring kropsidealer og diversitet i forhold til både krop, etnicitet og så videre. Men der er ingen krav til, at man som showbrand skal repræsentere forskellige størrelser på catwalken – endnu. Noget, som Cecilie Thorsmark ikke på nuværende tidspunkt synes er nødvendigt, men som hun heller ikke kan afskrive som et potentielt redskab til at sikre diversitet i fremtiden.

“Indtil videre har vores approach med at promovere kropsdiversitet som en værdi fungeret, men skulle vi opleve, at der slækkes på det en dag, kan det ikke udelukkes, at det skal formuleres som krav i stedet,” afslutter hun.