I de overlagte tilfældigheder excellerer A. Roege Hove

A. Roege Hove, onsdag den 1. februar 2023 klokken 14.00

Touché, har jeg næsten lyst til at sige. For da jeg i sommer overværede A. Roege Hoves show i Nikolaj Kirke, og modellerne gik så tæt forbi mig, at jeg næsten kunne mærke stoffet strejfe mit knæ, var det – om end jeg var dybt imponeret over hendes talent – også med en lille følelse af, at Amalie Røge Hoves maskinstrikkede eksperiment trods alt var lidt for råt. At noget af tøjet synes næsten syet på modellen, hurtigt svunget om og bundet sammen. Med rå kanter og tilsyneladende tilfældige tilpasninger.

Men intet er tilfældigt med hendes designprojekt. Det ved jeg nu. For det virkede lidt som et (ja, berettiget) modsvar, da A. Roege Hove-showet i dag startede med en næsten nøgen model midt på gulvet i en af Skuespilhusets mørke, kvadratiske sale. Efter hende kom to sortklædte stylister ind og begyndte at klæde hende på i firkanter af brandets signaturstrik, der blev strukket, tilpasset, bundet og tilrettet til en kjole, der smøg sig om modellens krop.

Og med ét synes det næsten som hendes styrke, Amalie Røge Hove, at hendes designs er så rå. At det er noget, der faktisk skal svinges om modellen og bindes mere eller mindre tilfældigt sammen. Som et overlagt – og måske – genialt kendetegn ved hendes helt originale måde at designe på.

Fuldt klædt på og nu alene, efter de to stylister havde forladt salen, fik modellen følgeskab af en lang række andre modeller, som foldede brandets AW23-kollektion ud. Fra det sort/hvide univers med ribstrikkede toppe med bare arme og høje halse, transparente nederdele med tunge flæsestykker og bælter. Til et nyt bud på materialet i form af et frynset, semi-transparent tekstil i sort med hvid ribkant om hofterne – en ribkant, vi i øvrigt så gentagende gange. En helt kort jakke, der for en sjælden gang skyld ikke tog form af modellens krop, men af indsyede skulderpuder og et mere fast vævet materiale.

Senere bevægede vi os over i andre dele af farveskalaen. Gul. En helt mættet magenta og til sidst flere nuancer af beige. I designs med lag på lag og kig til hud, som vi kender hende. Sexet, men aldrig vulgært. Næsten aldrig, i hvert fald. Festligt var det også med flere styles, hvor sølvtråde spundet ind i garnet glimtede i spotlampernes skarpe lys eller de to næsten sølvfarvede, korte jakker og en enkelt padded slå-om-nederdel. Flere mere tætstrikkede bluser og fittede styles, der synes knap så vovede og, tør jeg sige det, mere kommercielle.

Der leges, eksperimenteres, og nogle gange roder det lidt. Stikker i alle retninger, bogstavelig talt. Men det er okay, for det er det, der er så beundringsværdigt. Når en designer igennem sine eksperimenter og leg med materialer, form og farve indimellem formår at skabe noget, der er magisk. Noget, der rammer rent ind og går op i en højere enhed. Og det er ikke sjældent, det sker for Amalie Røge Hove. Heller ikke denne sæson.

Se hele kollektionen her