En filtet dæmonhest vendte strik fra “vildt kedeligt" til det “fedeste i verden"

Barnligt, melankolsk, dystert og nuttet. Det er de – modstridende – ord, som presser sig på, når man skal forsøge at beskrive Sophia Khaleds designunivers. Sophia Khaled plukker referencer fra popkultur, gyserfilm og klassisk skrædderi og mixer det hele sammen i sit særegne univers. Hendes primære medie er strikken, som hun faldt for, da hun under den første corona-nedlukning blev sendt hjem fra beklædningslinjen på Det Kongelige Akademi og ikke havde andre muligheder for at lave tøj end at ty til strikkepindene. Indtil da syntes hun egentlig, at strik var “vildt kedeligt,” og at folk, der strikker, er “lidt nusse-pussede.”

Men da hun strikkede og filtede et sæt med en sort hest med røde dæmonøjne og tre forben, fik det vendt op og ned på det hele, da hun fandt ud af, at alle de motiver, som flød rundt i hendes hoved, kunne strikkes og vækkes til live på tøjet. Filten hjalp dels med at skjule de småfejl, der viste sig i den uerfarne strik, dels med at give et personligt udtryk, som nu er kendetegnende for hendes univers. På den måde endte corona-nedlukningen og de kedelige strikkepinde med at være “det fedeste i verden” og startskuddet på den virksomhed, hun i dag er ved at bygge op.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Sophia Khaled (@sophia_khaled)

Det filtede hestesæt blev lagt på Instagram, for “det gør man jo bare,” og derfra spredte interessen for hendes arbejde sig, og potentielle kunder begyndte at kontakte hende. Nu har hun knap 10.000 følgere på Instagram og har taget orlov fra sin kandidatuddannelse på Det Kongelige Akademi for at bygge brandet i eget navn op. Udvide det med en fuld kollektion med cardigans, hofteholdere og knæstrømper i både strik og nylon med hendes tegninger printet på samt accessories i form af støbte flagermus og strikkede dæmonhestebamser, som skal bæres, som du ville bære en håndtaske.

Hvem laver du tøj til?

“Jeg laver tøj til dem, der kan relatere til historierne i tøjet. Min æstetik er ret barnlig og melankolsk, men også mørk og dyster. Jeg var meget alene som barn – jeg gik nærmest ikke i folkeskole, fordi jeg fik angst af at være der, så jeg gik derhjemme og tegnede hele dagen. Min æstetik kommer meget derfra. Jeg har altid – lige siden jeg var lille – prøvet at finde ud af, hvordan jeg kunne udtrykke mig. Jeg tror, at det er livsnødvendigt for mig at få noget ud af mit hoved gennem hænderne. Jeg prøvede i lang tid at finde min kanal for det, så jeg har tegnet og malet rigtig meget, og gennem det har jeg fået sporet mig ind på det univers, jeg laver tøj i nu. Og grunden til, at jeg laver tøj nu, i stedet for at tegne en tegning, er, at jeg synes, at det er fedt, at tøjet får et liv. Men mit tøj bærer nok stadig præg af at komme fra billedkunst.

Jeg vil gerne skabe et univers, hvor dem, der ikke føler sig helt normale, kan gå hen, så modeverdenen ikke kun bliver for de polerede. Jeg synes, at man savner lidt en Alexander McQueen-stemning, sådan “fuck det hele.” Jeg vil gerne være lidt “fuck det hele.” Jeg føler ikke, at der er noget på den danske modescene, hvor jeg kan kigge hen og tænke “wow, det her er til mig,” og det, synes jeg bare, er lidt ærgerligt.”

Hvad vil dit brand bidrage med til modebranchen?

“Jeg vil gerne lave magisk tøj. Jeg elsker selv magiske objekter. Jeg har for eksempel en replika af Gandalfs (troldmand i Ringenes Herre, red.) sværd, som i virkeligheden er totalt ubrugeligt, men man føler sig virkelig powerful, når man står med det. Jeg havde det engang med som et accessory til en fest, hvor jeg følte mig som det flotteste menneske i verden. Så jeg tror lidt, at det er det, jeg prøver at gøre med nogle af de accessories, jeg laver.

Jeg tror, at mit univers kan være et sted, hvor man ikke behøver at være så put together, som der er rigtig mange i dansk mode, der er. Jeg er ikke så croissant og latte-agtig eller friske blomster-typen. Men jeg tror, at jeg kan bidrage med noget originalt og noget, som er sin egen ting. Mit brand er et sted, hvor man kan gå hen, hvis man ikke føler, at man passer ind i det mere polerede og officielle. Jeg synes, at de deltagende brands i modeugen er enormt kedelige og kommercielle. Der er ikke så meget kunst i det længere. Det er som om, at der ikke er nogen, der tør tage nogle chancer. Og jeg forstår også godt, at det handler om penge, men for mig er det vigtigt at skabe noget, der får kunsten lidt tilbage. Samtidig med, at det er noget, man kan gå med, selvfølgelig. Jeg vil gerne skabe tøj, som man kan se på og få det lidt magisk, ligesom når man kigger på kunst. Og jeg går rigtig meget op i håndværket… magi og håndværk er de to ting, jeg prøver at få ind i mit tøj.”

Hvilke udfordringer, synes du, er modebranchens største? Og hvor placerer du dig som ny designer i forhold til de udfordringer?

“Jeg er sgu lidt sur på den her branche. Selvfølgelig er det spørgsmålet om bæredygtighed, der er modebranchens største udfordring. Jeg er uddannet fra Det Kongelige Akademi, hvor fokus på klimakrisen spiller en stor rolle i undervisningen – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at finde nye løsninger. Det er en kæmpe opgave, men også et ansvar, vi har som en ny generation af designere. For mig er det en selvfølge at handle med omtanke. Alt jeg laver, har indtil videre været made-to-order, og jeg forsøger at tilføre alt i mit univers en magi, der får den kommende ejer af værket til at passe på det, de køber, og holde af det som en lille skat. Hver strik har et motiv, der fortæller en historie – som et kunstværk. Og selv om den nye kollektion også består af andet end strik, forsøger jeg i designprocessen at tilføre den det ‘magiske’ med håndtegnede motiver og sjove detaljer. Håndværket og det at være god til det, man laver, er vildt vigtigt, synes jeg. Det giver ens arbejde en holdbarhed.

Jeg forsøger at holde alt så lokalt som overhovedet muligt. At sende en produktion til Asien, fordi det er den billige løsning, kunne jeg ikke drømme om. Men dette er også en udfordring, fordi man som lille brand ikke har en chance imod dem, der kan producere billigt, og derfor også kan sælge det billigt. Fordi penge ikke er det, jeg har mest af, betyder det også, at jeg er nødt til at være lidt kreativ med, hvad jeg nu har foran mig. Det betyder, at alt, jeg køber af materialer, også bliver brugt. Faktisk er der tit pieces, der opstår i en dialog mellem de materialer, jeg lige har liggende. Det er en ret god vane at få med sig, tror jeg. Også når pengene forhåbentlig bliver større.”

Wessel & Vett Fashion Prize bliver afgjort på finaledagen den 9. november på Designmuseum Danmark. Wessel & Vett Fashion Prize, tidligere Magasin du Nord Fashion Prize, er blevet uddelt siden 2012 – i år er tiårsjubilæet. Prisen er en af Skandinaviens største talentpriser for designtalenter med en præmie på 500.000 kroner og en omfattende mentorordning. Wessel & Vett Fashion Prize er organiseret af Wessel & Vett Foundation med Nina Wedell-Wedellsborg som initiativtager.