Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Se billederne fra Henrik Vibskovs New York-performance

Med referencer til New Yorks 'concrete jungle' ville Henrik Vibskov med performancen 'The Jungle of Tongues and Ears' aktivere beskuerne til at blive jordens beskyttere.
Med referencer til New Yorks 'concrete jungle' ville Henrik Vibskov med performancen 'The Jungle of Tongues and Ears' aktivere beskuerne til at blive jordens beskyttere.

Foldede papirsblomster og -objekter med inspiration hentet i tunger og ører var centrale, da Henrik Vibskov i denne uge viste sin kunstinstallation og -performance The Jungle of Tongues and Ears.

Kunstværket er blevet til i samarbejde med det danske generalkonsulat i New York som en del af Citizen Sustainability Summit ved byens Highline. Med base i Vibskovs SS23-kollektion er performancen skabt ud fra et ønske om at inspirere os til overlevelse, styrke og mental fleksibilitet, så vi kan blive klodens vogtere. Perfomancekunstnerne viste, hvordan de gik fra hektiske og angste til roligt og fokuseret at hjælpe med at rette op på alt den skade, vi i generationer har forårsaget planeten. Ørene og tungerne er symbolske referencer til det højere mål; at vi lærer at lytte og skabe dialog for på den måde at opnå en mere bæredygtig og inkluderende livsstil.

Alle blomster i papir og træ er skabt sammen med studerende The Parsons School of Art & Design og kan erhverves, mens alt overskydende materiale doneres til skolens kreative arbejde.

The Jungle of Tongues and Ears blev vist den 19. og 21. september på The Highline, Chelsea Market, New York.

Den irriterende hverdagsoplevelse var inspirationen bag Henrik Vibskovs poetiske SS23-kollektion