Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
PODCAST

Hvorfor kigger alle på talenter lige nu?

Dét spørgsmål stiller vi direktør i Alpha Ane Lynge-Jorlén, der selv mener, hendes job er et af de mest meningsfulde, hun nogensinde har haft.
Dét spørgsmål stiller vi direktør i Alpha Ane Lynge-Jorlén, der selv mener, hendes job er et af de mest meningsfulde, hun nogensinde har haft.

“Jeg har en ild, der brænder i forhold til at få råbt nogen op. Jeg bliver indigneret, når jeg ser nogle mennesker, der er talentfulde, som ikke får lov at sidde med ved bordet. Når der er en kultur, som ikke favner eller på en eller anden måde forstår talentet,” fortæller Ane Lynge-Jorlén i Fashion Forums podcast om sin personlige motivation til at stå i spidsen som CEO for talentprogrammet Alpha – et job, der er ifølge hende selv “kræver sindssygt meget stædighed.”

“Du kan ikke være en quitter, hvis du laver non-profit arbejde. Men gaven ved det er at arbejde med unge mennesker, som holder en alert, på dupperne.”

Alpha er en videreudvikling af talentprisen Designers’ Nest, der blev grundlagt i 2003. Siden 2019 har Ane Lynge-Jorlén stået i spidsen herfor, og i foråret 2019 markerede hun organisationens ændring fra at være en talentkonkurrence til at være en platform, der igennem hele året arbejder for at skabe de mest givende rammer for unge designtalenter. Dem, der tegner fremtidens modebillede, der er kendetegnet af forandring.

“De vil rigtig gerne være med til at skabe en ny modekultur. De vil ændre, de vil råbe op. De vil bruge håndværket og traditionerne på nogle nye måder. De vil skabe retfærdighed, de vil have lov til at fordybe sig. De vil være med til at lave et systemisk skifte,” fortæller Ane Lynge-Jorlén, der i podcasten også giver sine bud på, hvordan både talenter og branche bedst kan udvikle sig sammen.

“En ting er at have ‘det dér’. At man har en åre, der flyder. Men hvis man ikke også kan tage imod kritik og være åben for, at der er nogle, der er tyve år ældre, som siger “jeg tror, at dit arbejde ville være bedre, hvis du lige gjorde sådan her,” så udvikler man sig som ung designer ikke – også selvom det betyder, du bliver rusket lidt i.”

Hør hele interviewet med Ane Lynge-Jorlén her.