Velkomponeret show-comeback af Martin Asbjørn
Martin Asbjørn beviste, at man altså ikke behøver en stor fortælling til at formidle en historie. Hans var så fundamental, som den kan, ja, måske skal være. Den handlede om godt tøj.Martin Asbjørn, Bella Arena, torsdag d. 3. februar 2022 kl. 18.00
Martin Asbjørn var tilbage på modeugekalenderen for første gang siden vinteren 2019. Og dét med format i Bella Arena, hvor stolene dannede en stor cirkel omkring catwalken, som modellerne gik sirligt på kryds og tværs ad. Det gav et koordineret og dynamisk udtryk, som fint fyldte den (virkelig) store scene ud.
Modellerne entrerede herefter én efter én – efter vel meget ventetid på dette, modeugens sidste fysiske show – gennem en lille dør i en gigantisk endevæg til uptempo technomusik og først en lille gåtur over mod den egentlige catwalk, fra mørket og over i lyset.
Og det blev hurtigt klart, at Martin Asbjørn havde brugt tiden væk fra showkalenderen på at kigge indad. Denne sæson var hans look mindre urbant, mere modent. Mere strømlinet, men samtidig mere sexet. Og mere inkluderende. Fordi denne vinter introducerede han for første gang en kollektion til dem, der identificerer sig som kvinder, side om side med det herretøj, han ellers plejer at excellere i.
Det første look var et damelook, der lagde kimen til kollektionens lange, eller forlængede silhuetter, om man vil: et løst, lysegråt dobbeltradet jakkesæt med et plisseret bagstykke med tilhørende plisseret mini skirt, der svævede insisterende, men samtidig umådeligt let hen over gulvet.
Herefter fulgte en række variationer over grå, hvor især Martin Asbjørns karakteristiske læderarbejde kom til sin ret i stærke læderfrakker- og jakker. Flere af dem havde fået en behandling, der gav dem et syrevasket udseende, og det gav et godt spil op imod mange rene farveflader.
Specielt flot tog den sig ud på en herreindgang med blazerjakke, rullekrave og overdimensionerede shorts alt sammen i brunlige og taupe nuancer. Shortsene havde i øvrigt en rå og løs kant hængende forneden, som gav en god effekt. Som en slags forlænget, ufærdig foring – en detalje, der gik igen på mange frakker, jakker og bukser og gav både en fin kontrast og et nik til den skrædderkunst, som betyder meget for designeren.
Generelt var kollektionen rig på kontraster. For eksempel kiggede pallietter frem i forskellige forklædninger under jakker og frakker eller alene over den nøgne hud. På alle slags modeller. Det gav et finurligt vink til disco og løssluppenhed i en ellers stramt komponeret kollektion. Og det var faktisk tiltrængt, så det usandsynligt flotte tøj fik noget modspil, som på den måde fik det til at stå endnu mere ud. For eksempel et herrelook, hvor den tidligere nævnte læderjakke var stylet med en grøn pallietkjole og bukser med svaj.
Martin Asbjørn var i denne kollektion dygtig til at blande elementer på kryds og tværs af køn og stereotyper, men uden at det virkede forceret. Det var tydeligt – og virkelig rart – at vi her havde at gøre med en designer, der ville lade tøjet tale for sig selv.
Og det kunne det, for det meste, også godt. Trods et par fit-svipsere sad man tilbage med følelsen af et yderst vellykket show fyldt med virkelig gedigent tøj til alle garderober. Og en trang til at sige: velkommen tilbage, Martin Asbjørn, godt du kom.
Se hele kollektionen her.