Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Kreativt bureau vækster sig gennem 2020

Moon har formået at lægge til forretningen i det forgangne år med blandt andet omfattende digitale projekter.
Moon har formået at lægge til forretningen i det forgangne år med blandt andet omfattende digitale projekter.

Man skulle ikke tro, at vi længe har befundet os i en verdensomspændende krise. I hvert fald ikke hvis man kigger i Moon retning.

I går offentliggjorde det kreative bureau med kunder som Cecilie Bahnsen, Copenhagen Fashion Week, Ganni, H&M, Nike og Sophie Bille Brahe, sit årsregnskab for 2020 – og det ser lovende ud for den lille virksomhed, som har klaret sig flot igennem et ellers for mange udfordrende år.

Virksomheden har trods krise formået at øge sin bruttofortjeneste fra 7,7 millioner kroner i 2019 til 8,6 millioner i 2020 – og det har smittet af på bundlinjen. Her præsterer Moon en pæn stigning i resultatet efter skat, som går fra 1,8 millioner kroner i 2019 til et overskud på hele 2,6 millioner i 2020.

Under nedlukningen har bureauet formået at indstille sig yderligere til en modebranche, der har måttet øge sin digitale tilstedeværelse. Moon skriver da også i sin ledelsesberetning, at virksomheden kun har været påvirket af corona i et begrænset omfang, og at selskabets resultat er tilfredsstillende.