Copenhagen Fashion Week AW21 Dag 3

Henrik Vibskov, ‘A Crisp Layer of Madness’, torsdag den 4. februar 2021, klokken 20.00, Malou Wedel Bruun.

Modefesten slutter på bedste vis på Vibskovs konditori

Henrik Vibskov er ubestridt dansk modes mest originale og finurlige indslag. En multikunstner, som ikke alene kan designe originalt og anvendeligt tøj, men også en musiker, kunstner og kostumemager, hvilket altid integreres i hans modeshow, ligesom han i de senere år er gået forrest for at skabe kollektioner af bæredygtige og genanvendte materialer.

Ikke alene lukker Vibskov denne sæsons modeuge, i år er det også 20 år siden, at han blev uddannet fra hæderkronede Central Saint Martins i London, og hvad bedre end at fejre det med kage? Kage, der af Team Vibs selvfølgelig bliver dissekeret ned til mindste krumme, tallerken, dækkeserviet, dug, forklæde og opskrift og fortolket til brug for en festkollektion, som altid for både kvinder og mænd, med titlen ’A Crisp Layer of Madness’ – et sprødt lag af galskab. For galskab skal der til, hvis det skal være en fest, man husker!

Derfor er der også en helt særlig energi over Vibskovs looks; hans tøj er ikke skabt til fint brug eller for at blive beundret i sløv apati. Eller for at blive i kagemetaforen: Her er ikke tale om skuestykker, men om at fortære med sund appetit. Den boblende humor og lyst til at sprænge rammerne dominerer, ligesom forståelsen for, at selv om livet består af gentagelser (i de seneste shows blandt andet udtrykt ved rokkende gyngeheste og morgenens baderitualer), karakteriseres det også ved udvikling og dermed ved nye udtryk for, hvem man selv og moden er.

Normalt laver Vibskov gennemførte fysiske universer ud af sine shows med regi, der også finder vej til udstillinger. I disse Corona-tider har han i stedet skabt kunstfilm, dels en til herremodeugen i Paris i forrige uge, som blev brugt som forfilm i dag, dels dagens film, begge med titlen ‘A Crisp Layer of Madness.’

Hvor den første film handlede om en excentrisk tilbedelse af en syregrøn gelébudding i et kunstigt set-up, var dagens film et regulært show skudt i Vilhelm Lauritzens smukke lufthavnsterminal fra 1939. Her viste modellerne, at tøjet i den grad kunne tages ud af den gakkede kontekst. Kvindernes kjoler og skørter, mændenes suits og små hatte og begges chunky strik. Og så bør ikke mindst Vibskovs suveræne overtøj blive set i mængder på gaden til efteråret, herunder den en sort oversized jakke med dybe, ydre lommer, for ikke at nævne de mange bomberjakker.

Vibskov er kendt for sine print, der kan mikses på kryds og tværs, bruges fra top til tå eller som et enkeltstående indslag, og AW21-kollektionen er ingen undtagelse. En sjovt synsbedrag er det, man tror er et klassisk norsk strikmønster, men i stedet for romber og takker udgøres det af lagkagestykker og tørkager med flødeskum og bær på toppen. Kollektionens mest lettilgængelige mønster er macaron-runde cirkler med polkaprikker i; varierende med sorte cirkler på hvid baggrund eller omvendt, men altid med lyserøde prikker. Effektfuld uanset om metervaren bruges alene som i de cool bomberjakker, eller kombineret som i suitet, hvor ærmer, frontstykker og bukseben var skiftevis med sort og hvid bund.

Det mest interessante mønster er dog sort med hvide ridser a la linoleumstryk, et sted brugt til en helt enkel, superfin nederdel og ’A Crisp Layer of Madness’ skrevet om livet og et suit med langt skridt, begge med matchende sko. Ingen Vibskov-kollektion uden store madrastern; her i blandt andet i henholdsvis fristende macaron-farver og gelébudding-grøn og brugt til alt fra jakker og halstørklæder til sko og strømper.

Mindre heldige er (håndtegnede?) udviskede mønstre i blå nuancer, brugt på en kjole, der kunne ligne festens mest krøllede dug … Til gengæld gad man godt sidde til bords med Den Gale Hattemager iklædt multifarvet strikhue og en marineblå blazer med et print a la Matisse, men forestillende flødeskum, gelebudding og bær.

En herlig afslutning på modeugen fra Henrik Vibskov og hans Team Vibs.

Se hele kollektionen her.

Rotate Birger Christensen, torsdag den 4. februar 2021, klokken 19.00, Carla Christine Bruus Aagaard-Strube.

Dancing on my own

Det er hårde odds at banke en fest op alene. Selv når man er en af Danmarks smukkeste modeller iklædt Danmarks pt. mest festlige brand. Men hun, Klara Kristin, gjorde et hæderligt forsøg, og det samme gjorde Rotate med sin nye kollektion. En kollektion, der kridtede dansegulvet op med stram shiny orange, en lilla paillet-sag i Rotates signatursnit – den semilange kjole med vidde – et orientalsk inspireret print i både en tætsiddende jakke og minikjole. Og et Barbie-sæt i mintgrøn frotté med højtaljet miniskørt, bh og en blød cardigan.

Rotate eksisterer og laver mode på egne præmisser, nogle gange i et nærmest parallelt univers fra alle andre. Men det virker tilsyneladende. Selv mens hele verdens fester er lukket ned, og modebranchens blik er stillet ind på kropslig diversitet, har Rotate kunne sælge sine ultrakorte, size zero-venlige minikjoler. Det må man alligevel tage hatten af for. Og med deres nye strik og nu også underlinje af sweatsuits er man ikke i tvivl om, at Rotate gerne vil være med os ikke bare fredag aften, men også lørdag morgen og søndag eftermiddag. Men et eller andet sted ville det være helt ok og faktisk også nok, hvis Rotate bare var vores sjove veninde – hende, der altid gør en indsats for at få festen i gang. For følgeskab, det skal hun nok få, når dansegulvene igen åbner.

Se hele kollektionen her.

Rodebjer, torsdag den 4. februar, klokken 18.00, Elsebeth Mouritzen.

En tur i tidsmaskinen

Det er lidt forvirrende i starten. Fryser mit skærmbillede? For filmen med Carin Rodebjers bud på efterårstøjet ser ud til at gå i ring. Den starter forfra flere gange indenfor de knapt fire minutter, den varer, men det er – fanger man dog – åbenbart konceptet. Men at filmen er stykket sammen i et skiftende moodboard af backstage- og lookbook-fotos gør det ikke nemmere at forstå, hvad kollektionen går ud på. Heldigvis kan man jo starte forfra efter showtime og se det én gang til, for at få alt med… og det gør vi så.

Oplægget til kollektionen er, at i udfordrende tider som disse passer vi ekstra meget på det, som betyder noget for os. Det har fået den svenske designer til at fokusere på at skabe en garderobe, hvor hvert enkelt stykke tøj er noget særligt. Inspirationen kommer fra begyndelsen af forrige århundrede, hvor man havde et ’wunderkammer’, et skatkammer til sine bedste ting, som man passede godt på over tid, og tog frem ved særlige lejligheder.

Det er jo fint foreneligt med det bæredygtige mantra, og flere af Rodebjers designs vil sagtens kunne overvintre flere sæsoner. Stærkt står hendes overtøj som en klassisk marinefarvet mohairfrakke med maskulint revers, en sort kraveløs læderjakke med sporty snører ved håndled og en dobbeltradet karamel-og-beige ternet uldfrakke med bløde oversize skuldre.

Lidt ved siden af stilen falder en blå pjækkert med skorstenskrave i hvidt lammeskind og ditto romantisk-grafiske mønstre, der leder tankerne hen på jugendstil. Brugt til det rigtige, kan den være ganske flot, men mest af alt ligner den noget fra det førnævnte skatkammers oprindelse.

Samlet set virker det, som om hun har lånt lidt fra forskellige tidsaldre med 60’er-miniskørt og lang frakke i sort-hvid hanefjedstern, 70’er-maxikjole i næsten-Marimekko, mosgrønt print, 90’er-minimalisme i en drøm af en beige mohairstrikkjole og 00’er-athleisure-nederdel med pragmatisk taljesnøre i fed solgul satin. Men så er der jo noget for enhver smag til garderobe-gemmerne.

Se hele kollektionen her.

Ganni, ’Love Forever live performance’, torsdag den 4. februar 2021, klokken 17.00, Carla Christine Bruus Aagaard-Strube.

You’re not alone

Der sidder mange og holder vejret, hver gang Ganni releaser en kollektion. For brandet har gang på gang vist, at laver de en stormflod, så slubrer det som små bølger på bredder verden over i flere år efter.

Der var ingen tvivl om, at Ganni med deres AW21-præsentation ville give os noget særligt. For det gjorde de bestemt med deres live performance med Zsela, Deb og Coco O i Thomas Troelsens ikoniske Delta Lab Studio. Tøj var det bare ikke. Og selv om undertegnede lappede særligt Coco Os kuldegys-givende udgave af midthalvfemser-hittet ’You’re not alone’ i sig, så havde jeg gerne set noget mere tøj – for vi er jo til modeuge.

Men jeg har snydt lidt. For selvfølgelig har jeg smugkigget i kollektionen på forhånd. Og her vil Ganni os faktisk også meget godt. Med blikket rettet mod august, hvor de første dele af kollektionen begynder at lande, ser vi forhåbentlig frem imod en tid, hvor vi igen kan bevæge os frit. Friere i hvert fald. Og denne forventning har uden tvivl inspireret kreativ direktør Ditte Reffstrup og hendes designteam til at ville noget nyt, noget optimistisk – uden dog at fornægte det, som Ganni også er gode til: at bygge videre på sine tidligere kollektioner og lægge op til, at man mikser sine ældre Ganni-styles med nye. En gennemgående og virkelig klar græsgrøn på blandt andet en skarptskåret, a-formet nederdel og en tight spencerkjole med lynlås, som Coco O. bar i sin performance. En lækker ny krave med lange smalle 1970’er inspirerede flipper, der kærkomment kan afløse den brede bindekrave, som Ganni introducerede i 2017, og som nu findes overalt. De stumpede bukser med et cute lille svaj, de oversize jakkesæt, både det nålestribede og det nistrede med et kort skørt. Og så selvfølgelig de sølvcoatede barrel leg jeans, der også kommer i en mere nedtonet læderudgave. For ikke at sige det quiltede stof, der med inspiration i musikken væver sig ind i stoffet i bløde rytmiske bølger.

Ganni ville give os en gave. En oplevelse inspireret af den musik, der bandt den unge Ditte Reffstrup i Nordjylland til en verden af mode og tendenser, og i en tid som denne binder os sammen i et emotionelt fællesskab. Og måske er det nok – for med sangene, stemningen i studiet, de få looks, vi så på sangerinder, bands og crew, har vi måske alt det, vi skal vide for at købe ind i Gannis positive bud på efterårssæsonen.

Se hele kollektionen her. 

Holzweiler, ‘The Twist’, torsdag den 4. februar, klokken 16.00, Sofie Ringtved Jensen.

Hvis Winter Wonderland var en catwalk

Norske Holzweiler har efterhånden for vane – ikke mindst i sommer – at bruge deres sparsomme tid på modeugekalenderen til at fremme et større budskab end blot præsentationen af en ny kollektion. Men hvor den politiske agenda under SS21-modeugen var næsten for skåret ud i pap, er den underliggende betydning af showet denne sæson mere subtil. Fåmælt og op til fortolkning for beskueren selv.

Filmen starter med billedet af et ansigt og dernæst en kort seance, hvor vi føres med backstage til close ups af tøj, modeller, detaljer og mood boards, inden vi trækkes ud i naturen på denne sæsons valg af catwalk: og sikke en catwalk! Det smukkeste billede af en lang badebro, der strækker sig ud i havet på en isnende kold vinterdag, hvor frosten glimter om kap med solen på de forfrosne brædder, og dampen fra vandet og modellernes ånde stiger op i den kolde luft som små lysende partikler, der forsvinder i den isblå horisont. Et virkelig godt eksempel på, hvordan man – selvom man som udenlandsk brand vælger Københavns modeuge – virkelig kan vinde meget ved at tage sit eget ophav med sig (filmen er skudt ude foran deres eget hovedkontor i Oslo) og integrere det i sin præsentation. Det er ikke bare smukt, næsten fortryllende beroligende at se på (bortset fra den accelererende musik, der trods alt holder en på dupperne) – det er også det perfekte backdrop til Holzweilers nyeste bud på en praktisk, men stadig designmæssigt interessant og eksperimenterende vinterkollektion. Farverne smelter sammen med horisonten i sine hvide, grå, sorte og lyseblå toner. Siden kombineret med enkelte mere opmærksomhedskrævende afstikkere i bordeaux, postkasserød og elektrisk blå og grøn. Og her er da også fuldt fokus på det praktiske til de nordiske vintre i form af tekniske jakker, frakker og accessories. Suppleret med mere klassiske styles som blazere, vamsede strik og cremehvide fløjlsstyles. Kollektionen er stor, bred, meget Holzweiler’sk, men også altid tilsat et strejf af sexyness. Som når en råhvid rulams pullover efterfølges af et matchende mini skirt, der må siges at fungere virkelig godt på en catwalk – måske mindre godt, hvis man rent faktisk stod på en badebro i frostvejr. Eller sidste levende billede, en kvinde i en flagrende (sommer)kjole af sammensyede silketørklæder, der vover sig ud i minusgraderne i det vidunderlige norske winter wonderland.

Holzweiler har denne sæson gjort noget ganske simpelt, men yderst effektfuldt. Med få midler, deres egen baghave, har de skabt en film, der giver beskueren lyst til at dykke dybere ned i den verden, de repræsenterer, og dermed også det tøj, de laver. De har bevist, at man med naturens egne vidundere indimellem kan skabe noget meget smukkere, større og mere mind blowing, end det, vi nogensinde selv ville kunne præstere. Og hvis ikke naturen skulle have den hyldest nu – i en tid, hvor de fleste af os har genfundet glæden ved netop denne – hvornår så?

Se hele kollektionen her.

Stand Studio, torsdag den 4. februar, klokken 15.00, Sofie Ringtved Jensen.

Lige lovlig stand still hos Stand Studio

Var det her virkelig det bedste, I kunne finde på til en digital modeuge? Det var helt ærligt den første tanke, der strejfede mig efter at have set Stand Studios AW21-præsentation. Okay ja, det er ikke det samme denne sæson, som en normal fysisk modeuge. Det kan vi vist alle blive enige om – højst sandsynligt også dem, der det til trods har kastet tid, penge og tankekraft i at benytte de digitale muligheder på bedste vis. Men alligevel: hvorfor overhovedet være med, hvis man ikke engang laver en præsentation med levende billeder? Det må da være minimumskravet, når man som publikum sætter sig til rette foran skærmen de her dage. Alligevel er det ikke det, der møder en hos svenske Stand Studio, som i stedet har skabt et 1 minut og 20 sekunder langt slideshow af forskellige kampagnebilleder fra den nye kollektion. Underligt tilsat et lydbillede af baggrundsnak fra det, der lyder som en stor menneskemængde. Noget, som vi godt nok sjældent er vidne til for tiden, men som nok de færreste vil definere som et lydmæssigt afsavn.

Mildest talt en understimulerende oplevelse, så lad os i stedet se på det, det handler om; tøjet. Her mødes vi af en kollektion, der samler fint op på mærkets genkendelige repertoire af højtråbende – og langt fra farveforskrækkede – skind- og faux fur-frakker og accessories. Lange frakker i musegrå, lilla og gylden-gul, dunjakker i sort, grå og lilla læder, et karrygult læder-suit, forskellige former for dyreprint, adskillelige funky pels- og læderhatte, såvel som buttede duntasker i matchende skrigfarver. Et pels-suit i skrigende limegrøn med tilhørende kasket og en stor pelskåbe og -taske i sort/hvide skaktern. For bare at fremhæve nogle elementer fra den virkelig store kollektion.

Måske er selve præsentationen ikke imponerende, to say the least. Men der er ikke nogen tvivl om; elsker man Stand Studios grandiose og highly unapologetic stil, så elsker man nok også denne kollektion. Film eller ej.

Se hele kollektionen her.

Marimekko, ‘The Art of Print and Shape’, torsdag den 4. februar, klokken 14.00, Elsebeth Mouritzen.

Morgendagens mode – måske

Med store forventninger til, hvad Rebekka Bay kan gøre for Marimekko som ny kreativ direktør efter hendes arbejde gennem to årtier for COS, Bruuns Bazaar, GAP, Everlane og Uniqlo, overrasker konceptfilmen ‘The Art of Print and Shape’ med at konstatere brandets vision i stedet for at kigge ind i en ny sæson.

Den blot 1 minut og 41 sekunder lange video foregår i et studie med modeller i basis kanvaskjoler. I korte intervaller vises et retrospektivt udsnit af de grafiske mønstre, der har gjort Marimekko så kendt og elsket, som lysbilleder på tøjet. Ikke mindst valmue-printet Unikko fra 1964. Men måske også noget nyt? Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke kender deres bagkatalog.

”I stedet for en konventionel måde at deltage i modeuger på, vil vi hellere vise en film, der peger mod fremtiden og reflekterer vores rolle i modeindustrien med et minimalt miljømæssigt fodaftryk”, siger Rebekka Bay blandt andet i en pressemeddelelse, som følger med filmen i anledning af Marimekkos 70-års jubilæum.

Det vil sige tidløshed med mønstre på former, hvor modebegrebet bliver sat på pause som et bud på bæredygtighed. Det fine manifest til trods kan det undre, at Marimekko ikke udnytter sin plads i showkalenderen til at være mere konkret, for der findes selvfølgelig en kollektion for AW21. Efter de billeder, undertegnede har set, er det farver, grafik og silhuetter, der minder om samarbejdet med Uniqlo de forgangne år.

Denne manøvre skyldes også, at det først er SS22-kollektionen, som Rebekka Bay har fuld indflydelse på. Så håber vi, at Marimekko vil folde fortællingen om morgendagens mode helt ud, så vi bedre forstår, hvor de vil hen.

Se hele kollektionen her.

Mark Kenly Domino Tan, torsdag den 4. februar, klokken 13.00, Malou Wedel Bruun.

These looks are made for walking

Mark Kenly Domino Tan har for længst hævet barren for dansk mode med sin tidløshed og sine elegante og gennemførte snit, samtidig med at han er garant for brugbarhed og kvalitet. Mark Tan tager nemlig tøj og mode alvorligt; det skal ikke kun have en nyhedsværdi eller appellere til øjnene på afstand, det skal både kunne indgå i en hverdagsgarderobe og chikkes op til aftenbrug, og det skal kunne holde år efter år; fungere som powerfulde byggesten i dit liv. Og det gør det. Med Mark Tan ved du, at du får et look, der holder, uanset din alder, højde eller drøjde.

Da han kom ind i vores modeliv, var der en del aftentøj iblandt, hælene var tårnhøje og faldfarlige, og showlocations var som regel eksklusive på den altmodisch facon; smukke og romantiske. Til sin online-A/W 2021-præsentation havde Mark Tan og hans dygtige stab dog valgt CIFFs nedtonede, rå lagerhalsrammer. Her gik de mange smukke kvinder og mænd alene rundt på flade sko; sammen hver for sig, mens lydbilledet ikke kun bød på et fast beat, men også på den mumlen fra andre, man registrerer som baggrundsstøj, når man går i sine egne tanker. Smukt, cool og poetisk, men også afdæmpet, afventende. En Corona-resignation, der var til at tage og føle på, understreget af, at alle var klædt i storbyens farver: gråt, sort, hvid, creme og kaffe.

Der var dog ikke optræk til, at nogen ville bryde rytmen og nærme sig hinanden; stort set alle hænder var skjulte enten bag lange, lange ærmer eller stukket ned i lommer, ligesom alle kroppe var gemt væk fra top til tå. Her bruges tøjet til at holde afstand, uanset hvor meget, det drager øjet.

Som altid var kollektionen præget af Mark Tans sans for skræddersyede, smukke metervarer. Metervarerne er designerens udgangspunkt, og alt fra uld og strik til bomuld og læder faldt så blødt og blidt i de oversized looks, at man havde lyst til at blive pakket ind i det lag for lag, som i Samuel Driras suveræne styling, og begynde at gå.

Som altid refererer Mark Tan til klædelige, klassiske asiatiske snit, men har til efterårskollektionen tilsyneladende også hentet inspiration fra Karen Blixen-filmen Out of Africa med store, rundpuldede filthatte, slag og kapper, elegante dragter markeret med smalle bælter i taljen og snørestøvler, ligesom den tidlige Diors New Look også er hentet ind i form af sorte, yderst elegante dragter.

I modsætning til tidligere sæsoner var der denne gang ikke nogen print, andet end diskrete striber og sildeben, hvilket klæder kollektionen; gør den mere tidløs, harmonisk og gennemført. I stedet fanges øjet af de mange detaljer, såsom handskebløde, sorte lædertrekantstørklæder og smukt draperede slag, de brede skuldre, de grafiske veste, de mange skræddersyede frakker og jakker, utility-detaljerne, bælterne, der ikke kun snører sammen, men også stikkes under lag, skaber folder og dukker op igen.

Igen var der gode herrelooks også, ikke mindst i form af frakker, mens både kvinder og mænd delte Peter Pan-støvler og sweatsuits. Al hovedbeklædning; hattene og sorte elefanthuer som alternativ til tørklæder, var dog til kvinder, mændene kunne gå barhovedede gennem livet.

Alt i alt en smuk og yderst brugbar kollektion fra den mesterlige Mark Tan. Næste gang må der dog godt tilføjes lidt ydre skønhed også i form af showlocation; så rene looks kan sagtens tåle lidt krummeluret kontrast. Og om verden har brug for et MKDT-sweatsuit, kan jeg godt tvivle på, uanset at det kombineres med en lang blazervest. Men ellers er der med AW21-kollektionen tale om endnu flere garderobeklassikere, som vil blive båret med stolthed og kærlighed af de både forfængelige og kvalitetsbevidste mænd og kvinder i alle aldre, som er hans dedikerede fans.

Se alle looks fra kollektionen her.

Soulland, ’Time, our tyrant’, torsdag den 4. februar, klokken 12.00, Carla Christine Bruus Aagaard-Strube.

En ny begyndelse, stramt fortolket

Efter at have afsluttet deres forrygende showtriologi, der hyldede Københavns storhed i Forum, på Frederiksberg Runddel og på toppen af Codanhuset, indledte Soulland med sin AW21-præsentation en ny trilogi. En trilogi der, inspireret af bøgerne – tidens måske mest tilgængelige escape room – lagde ud med kapitlet: ’Time, our tyrant’.

Med udgangspunkt i det, for Soulland klassiske, stramme visuelle udtryk var en mindre serie af prints blevet nærmest dogmatisk udforsket. Som det blomstermønster, der var strakt til en abstraktion og derfra anvendt på både en transparent og en stretchy nylonkvalitet, på strik, på en dunjakke (ja, den opmærksomhedskrævende dunjakke vil ind i dit skab næste efterår). Og en enkelt gang som en afskåret blomst alene på en sort pyjamas – de pyjamasser, der er blevet et kendetegn i både herre- og damelinjen hos Soulland.

Også showets lysegrå åbningssæt med et diskret tone-i-tone mønster viste effekten af at bære det samme mønster i lag. Det har vi set flere steder denne sæson, og det kan altså noget, som brandet viste her.

Vi var – til denne nye begyndelse, hvor det var kvindernes tur til at have showet alene – inviteret indenfor i Soullands hovedkvarter, hvor modellerne kom som direkte ud af det skabende (kontor)rum, og hvor man samtidig fik indblik i den kunstsamling, der til dagligt fodrer brandets kreative miljø. Særligt gjorde en lak-coated frakke sig bemærket, ligesom det helt bløde, hvide, læderlignende og løst fittede jakkesæt. Sammen med de velskårede kjoler og blazere viste de så godt, hvordan Soulland uanstrengt formår at bruge de mere klassiske snit på en måde, så tøjet aldrig mister sit udgangspunkt i det urbane.

Se hele kollektionen her.

Rabens Saloner, ’Windows’, torsdag den 4. februar, klokken 11.00, Sofie Ringtved Jensen.

Birgitte Rabens helt eget vindue til verden

Med en rå lagerhal som baggrund og et bombastisk lydtæppe, leveret af power-house duoen RKDIA på henholdsvis trommer og keyboard, er tonerne slået an til første look fra Rabens Saloners AW21-kollektion. En gulvlang mønstret kjole, der på en bund af sart rosa er strintet malersprøjt ud over i farverne sort, lilla, pink og koralrød. Voluminøse flæser gør kjolen dynamisk, bølgende, når modellen bevæger sig frem over betongulvet. En kort dunjakke med aftagelige ærmer giver sit bud på en style, vi efterhånden ser alle vegne. Selvstændige kraver i Hövding-look og langskaftede dunluffer styles med lange kjoler og bryder med det gennemgående feminine udtryk i showets første indgange. Men kollektionen byder også på en mere efterårs- og vinterklassisk farvepalet af brun, marineblå, støvet grøn og grå. Her i form af bløde strik, silkekjoler, der smyger sig om kroppen, og en næsten gulvlang, midnatsblå uldkåbe med høj krave. Her er alt, hvad Rabens Saloner er elsket for – som et brand, der kender sit formentlig loyale publikum, og derfor stadig tør skille sig ud og gå egne vegne i en tid, hvor meget tøj efterhånden ligner hinanden og henter inspiration i de samme verdenshjørner. Stærkest understreget med showets sidste indgang – et stort showpiece af en stærk syrenfarvet –  selvfølgelig tie dye – åbenstående kjole/frakke, med ovedimensionerede draperinger, ballonærmer og et dramatisk slæb. Båret over en helt tætsiddende heldragt i samme materiale flagrer kjolen og samler luften imellem sine folder, idet modellen vender sig om, så slæbet bølger i luften og næsten svæver efter hende.

Også i stylingen er der arbejdet med kontraster, hvor de mere feminine styles ofte tilsættes vejrpraktiske huer, chunky tasker og støvler, og en tung øjenmakeup af klar grøn øjenskygge tilfører efterårskollektionen et strejf af forår. 

Birgitte Raben har døbt sin AW21-kollektion ’Windows’ – et navn, der, ifølge hende selv, referer til linsens synspunkt som redskabet, der fanger tøjet gennem det perfekte vindue. Om det vindue, brandet med sin digitale præsentation har skabt, er perfekt, er op til den enkelte. Men ikke desto mindre er det – udover endnu en forfriskende original og Birgitte Raben’sk kollektion – også et velkomment oplagt, digitalt take på en filmoptagelse af et klassisk show. En film, hvor der er leget lidt mere med kameravinklerne og klipningerne, så forskellige symmetriske overgange, frem- og tilbagespolinger flettes ind imellem enkelte close ups af modeller og detaljer, så man – nu, efter to hele dages digitale præsentationer – fortsat holdes til ilden. Noget, der ganske vist er et lille greb i det store hele, men som alligevel skal have ros for at gøre en online modeuge bare en tand mere interessant.

Se hele kollektionen her.

Anne Vest, torsdag d. 4. februar, klokken 10.00, Sille Henning.

Smukt, minimalistisk, cool

Efter et par sæsoners fravær på den københavnske showkalender er Anne Vest tilbage og leverede i dag en yderst æstetisk filmisk præsentation. Der var skåret ind til benet, og med et minimalistisk men legende univers fik Anne Vest i fineste stil vist sin AW21-kollektion.

Inspirationen denne sæson er hentet i Norden, det særlige lys vi har, vores hedelandskab og ikke mindst farvepaletten fra sart lyng, frostblå, hvid og sort. I en tid, hvor vi ikke har mulighed for at rejse ud og opleve nye ting, giver det god mening at kigge indad og søge inspiration herhjemme.

Selve kollektionen bygger videre på Anne Vests særlige evne til at designe i skind, nærmere bestemt rulam, som altid er det bærende element i hendes kollektioner, som hun gang på gang formår at formgive på nye måder. Som den smalle blazer i rulam med detaljer i form af Anne Vests ’dot’-signatur i slidsen på ærmerne og draperet krave. Eller frakken med helt skarpe skuldre, noget der normalt ikke ses i rulam, fordi det er svært at få rulam tyndt og smidigt nok, men med et meget elegant look som resultatet. Der var også klassiske vendbare skjorter og frakker, som en isblå rulamsfrakke i et moderne snit med raglanærmer og en lys lilla frakke – ligeledes i rulam – med synlige sømdetaljer, og en nyfortolkning af den traditionelle bjørneskindshue i en mere let og feminin version – ligesom signaturtasken ’Butterfly bag’ blev vist i nye farver og størrelser. Uld – i en bæredygtigt produceret kvalitet fra Kvadrat ­– udgjorde også en stor del af kollektionen, som i de blå bukser med matchende skjorte, der med rulamsdetaljer på skulderen fik et næsten uniformeret udtryk.

Anne Vest favner det velklædte på en måde, der får os at til at drømme os tilbage til storbyferier. De forskellige tone-i-tone look, som kollektionen viser, er sofistikerede på en cool måde, og helhedsindtrykket er et friskt og lidt vovet look, som er anvendeligt, uden at det bliver casual.

Se hele kollektionen her.