Ét år inde i kampen for en miljøvenlig modeuge: “Status viser potentialet i vores strategi"

Med modeugen AW21’s begyndelse markeres samtidig ét-års dagen for Copenhagen Fashion Weeks treårige Sustainability Action Plan. En plan, der skal føre modeugen – og de brands, der viser under modeugen – ind i en opdateret modebranche, hvor man handler (og spilder) med tanke på miljøet.

Og det er jo heller ikke et hvilket som helst år, der er gået, som Cecilie Thorsmark, CEO i Copenhagen Fashion Week, også understreger i den netop udsendte pressemeddelelse. Det var 2020. Et år, der rev gulvtæppet væk under os og på den bare plet, hvor tæppet havde ligget, åbenbarede en lang række strukturelle problemer.  Ikke bare indenfor modebranchens uholdbare sæsonhjul, men også indenfor sexisme og racisme, som rapporten ligeledes kommer ind på.

“Uagtet et udfordrende år tror vi på, at statussen på vores Sustainability Action Plan viser potentialet i vores strategi og tre-års mål i at inspirere og skubbe modevirksomheder til at omfavne en mere bæredygtig forretningspraksis. Selvom vi ikke kunne møde alle de mål, vi havde for 202o, blev de fleste mål nået, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet.”

Det forgangne år er blandt andet blevet brugt til at udvikle på de bæredygtighedskrav, som brands på modeugens kalender skal leve op til. Her gælder blandt andet, at de skal overholde en række minimumsstandarder samt opnå en hvis pointscore i en bæredygtighedsundersøgelse for at kunne vise under Copenhagen Fashion Week i 2023. Sammen med In Futurum, Dansk Mode & Textil og Rambøl har Copenhagen Fashion Week udviklet pointsystemet og har fået det implementeret i et online spørgeskema. Den 20. januar i år indledtes en pilottest af kravene med 12 modemærker – Baum und Pferdgarten, Ganni, Gestuz, Marimekko, Mark Kenly Domino Tan, Mykke Hofmann, Rodebjer, Rotate, Remain, Saks Potts, Soulland og Stine Goya – hvis svar kommer til at danne udgangspunkt for den endelige afvejning af point i systemet.

En platform for vedvarende forandring af branchen 

Grundlaget for den treårige handlingsplan var, at modeugen under Cecilie Thorsmarks ledelse ikke længere alene ville være et organiserende organ med et fokus på forbigående trends, men i langt højere grad være en platform, der med ligedele pisk og gulerod, krav og inspiration, vil gå i felten for at ændre modeindustrien.

Derfor er det heller ikke uvæsentligt, at et-års statusrapporten ligeledes fremhæver alt det, der også er sket i 2020, det der lurede under gulvtæppet: De enorme skov- og steppebrande, som et udtryk for den miljøkatastrofale tilstand, vi som modebranche skal indse, vores lokale fokus på me too-debatten startet af Sofie Linde, der satte fokus på en sexisme og ulighed først i mediebranchen, men siden i snart alle brancher (dog har modebranchen været bemærkelsesværdigt stille) og endeligt Black Lives Matter, der globalt har krævet opmærksomhed på systemisk racisme.

“Kampen for lighed og mod uretfærdighed er langt fra afsluttet. Vi er stadig kun i begyndelsen af grundlæggende at tage fat på meget oversete spørgsmål og forstå, hvad der kræves for at afvikle racisme, bekæmpe sexisme og forbinde lokale hændelser med den globale socio-miljømæssige uretfærdighed, som denne industri er med til at opretholde,” skriver Copenhagen Fashion Week i rapporten, der i det afsluttende kapitel beskriver, hvordan modeugen konkret vil være med til at bekæmpe problemerne. 

“Efter et år, hvor bekæmpelse af social ulighed og uretfærdighed gik på gaden, er det vores mål at tilføje konkrete mål for racisme og sexisme til vores treårige handlingsplan i 2021. Derfor er vi i færd med at opdatere Danish Fashion Ethical Charter for at sikre, at alle underskrivere overholder principperne vedrørende disse forhold.”

Hele rapporten, der giver status på planens udvikling og eksekvering til dato, kan hentes her. 

Sådan opfylder du Copenhagen Fashion Weeks bæredygtighedskrav i 2023