3 steder anti-racismens agenda satte sit præg på modeugen

Verden har ændret sig markant i perioden mellem modeugen i januar og den netop overståede her i august. Ikke blot har en global pandemi – som førte til den mest digitale, afsprittede og socialt distancerede modeuge nogensinde – ændret forudsætningerne. Også et akut voksende fokus – eller skal vi sige en tiltrængt opmærksomhed? – på racisme og behovet for anti-racisme og øget etnisk diversitet efter mordet på George Floyd har sat sine præg på verden. Modeugen inklusiv.

Men at diversitet og anti-racisme var på alles læber denne sæson er dog ikke overraskende. Det sidste halve års begivenheder taget i betragtning. Alligevel er det nok for mange en lettelse at se, at det tilsyneladende har fundet vej til modens agenda. Men lige efter følelsen af lettelse følger en anden efter. Nemlig frygten for, at det – som så meget andet i dette erhverv – blot er en trend, som næste sæson må vige pladsen for noget andet.

Vi bed især mærke i tre ting under modeugen, som gjorde det tydeligt, at etnisk diversitet for alvor er kommet på dagsordenen nu – og forhåbentlig også i fremtiden.

Modeller, alle kan spejle sig i

Ét af de steder, hvor man helt konkret kan tage temperaturen på diversiteten i modebranchen, er ved at se nærmere på modeugens shows – og herunder de modeller, der bliver valgt dertil. Og her var der denne sæson tydeligt tænkt over at brede sig repræsentativt lidt mere ud ved at integrere flere etniske minoriteter. Noget, der set udover hele ugen generelt var en tendens hos de fleste shows og præsentationer, men hvor nogle brands alligevel kan fremhæves. Det gælder blandt andre 7 Days Active, der både havde fokus på forskellige etniciteter, men også at vise sit tøj på ikke-modeller, Henrik Vibskov, der havde castet bredt, når det kommer til både alder, kønsidentitet og etnicitet, Helmstedt og Lovechild 1979, der både havde flere mørke modeller, men også modeller med hijab, og Soulland, hvis cast ikke havde én eneste etnisk hvid model iblandt – som Elles to udsendte, anti-racismekonsulent Mica Oh og bestyrelsesmedlem i Afro Danish Collective Asta Selloane Sekamane, påpegede efter at have overværet brandets show.

Èn ting er dog, om man forsøger at udøve anti-racisme i sit modelcast, en anden er, om man lever op til de samme idealer backstage. Noget, der ifølge ovennævnte udsendte fra Elle, som var med ’bag scenen’ flere steder, desværre stadig halter efter i branchen herhjemme.

Diversiteten på gaden – og på de glittede sider

Og apropos Elle. Et andet sted, hvor der var tydeligt øget fokus på etnisk diversitet både under og på bagkanten af denne modeuge er hos de danske modemagasiner – og her kan man især nævne Elle, der netop havde valgt at dække denne sæson med anti-racistiske briller og derfor sendt Mica Oh og Asta Selloane Sekamane i marken for at give kvalificerede analyser af branchens repræsentation. Noget, der uden tvivl følger i kølvandet af den seneste tids store kritik af magasinet og juni-nummerets forside. En forside, der blev lavet i samarbejde med Ganni, og som, ifølge kritikere, bød på et alt for hvidt udvalg af det ellers globale mærkes ’Ganni Girls’. En sag, der siden har fået chefredaktør Cecilie Ingdal til at undskylde og netop love mere fokus diversitet fremadrettet. Og ét af de steder, hvor Elle – og modemagasinerne fra både ind- og udland generelt – kan hjælpe inklusion og etnisk diversitet på vej under modeugen, er når man taler om street style. Og også her var der begyndende opvågning at spore.

Både via flere fotografer, som havde rettet deres linser mod et mere varieret udbud af modeugegæster, men også, at der er flere medier – her er det dog hovedsagligt de internationale – som følger op med også at udvælge en mere divers gruppe end tidligere til deres street style-gallerier. Om det er tilstrækkeligt? Formentlig ikke, men det er et skridt i den rigtige retning. Noget, som da også bliver pointeret af Vogue.com, der har talt med fotograf Søren Jepsen (@thelocals), der var på gaden i sidste uge:

“Fotograferne bliver nødt til at skyde et mere diverst udvalg af mennesker. Vi bliver nødt til at finde dem, der normalt bliver overset. Men det stikker dybere end det. Der bliver også nødt til at ske mere på forlagssiden og fra brandsenes side. Det sker ofte, at fotografer inkluderer billeder af flere forskellige mennesker, men hvor redaktører så ikke inkluderer disse billeder i deres slideshows eller artikler. Og det samme gør sig gældende for de PR-opsamlinger, der bliver sendt ud,” siger han til Vogue.com i en artikel med titlen ’Individualism and Ease: The Best Street Style at Copenhagen Fashion Week.’ En artikel, hvor det også bliver bemærket, at modeugens gæster denne sæson generelt udviste mere individualitet og personlig stil end de seneste år – og knap så meget logo-fiksering.

Små snakke – store samtaler

Det var dog ikke kun fra brandsenes og pressens side, at diversitetsspørgsmålet stod skrevet med store bogstaver på tavlen under modeugen. Også fra Copenhagen Fashion Week selv var der lagt op til at bruge platformen som opbakning til blandt andre Black Lives Matter-bevægelsens agenda. Noget, der ligeledes blev påpeget af CEO Cecilie Thorsmark selv, som i sin tale under modeugens officielle åbningsceremoni påpegede vores fælles ansvar for at bekæmpe strukturel racisme i vores branche.

Det var da også et af de mest besøgte emner under modeugens helt nye talkprogram, ‘Small Talks – Big Conversations’, der både kunne opleves live på hotel Villa Copenhagen og streames undervejs – og nu – på Copenhagenfashionweek.com. Her kan nævnes talks med overskrifter som ’Anti-racist practices’, hvor medvært Amelia Hoy fik besøg af Naima Yasin fra podcasten ‘A Seat At The Table’. Det blev til en dybdegående og til tider ophedet debat om den skandinaviske modeindustris anti-racistiske praksisser – eller mangel på samme – og herunder, hvordan man blandt andet stiller de netop magtfulde modemagasiner til ansvar for deres egen rolle i udviklingen. Dagen efter fulgt op af talken ’Anti-racist practices – mobilization’, der med besøg af Rebecca Thandi Norman, medstifter og chefredaktør på Scandinavia Standard, stillede skarpt på, hvordan vi i branchen løfter og rekrutterer et diversitetsmæssigt bredere udvalg af nye talenter.