Indtagende ægte

Henrik Vibskov, J.C. Jacobsens Have, onsdag den 12. august 2020 klokken 19.00.

Der var en engang, hvor Henrik Vibskov altid afsluttede modeugen. Gerne alt for sent med alt for mange mennesker, et både overraskende og upraktisk sted. Faktorer, der så til gengæld blev opvejet af showets opfindsomhed og karakter, som lagrede sig i systemet samme sted, som vi lagrer kunstoplevelser.

Aftenens Vibskov-show gav os noget af det samme, og i et kort øjeblik kunne det have været en modeuge, som det var engang – bare med god orden i afstand, timeslot og den slags. Men længere skal vi ikke hænge os i fortiden, for Henrik Vibskovs kollektioner og iscenesættelser fortjener, at man ser dem med friske øjne. For det er virkelig unikt, det han som designer og kunstner tilbyder os, der ser på.

Det var i haven på Carlsberg, kort fra brandets arkiv-butik, at showet fandt sted og inviterede os til at sidde i græsset omkring et stort, skulpturelt set-up, hvor kvinder og mænd i overdådige krinolinekjoler sad på lige så overdimensionerede gyngeheste. Et hint til SS21-kollektionens titel, ‘The Horsepower Takeaway’, med hesten som et kraftfuldt symbol på vores styrke og evne til at adaptere til forandringer og spinne dem positivt. Noget, der ved Gud har været brug for i den seneste tid, personligt, arbejdsmæssigt, samfundsmæssigt.

Og i det kom der en ekstra nerve igennem kollektionen, der var – stort set – strippet for de af og til lidt skøre-skæve påfund og i stedet lod noget tilbage, der var mere… ægte. Ægte mennesker, ægte følelser, ægte… tøj.

Vibskovs tematiske omdrejningspunkt var elementet ild, der har både fascineret og forfulgt – men aldrig brændt – ham igennem det seneste år, hvor også sidste show blev momentant afbrudt af en (falsk) brandalarm. Men i stedet for at lade hele sin SS21-kollektion stå i flammer, lå inspirationen i stedet i smeltende silhuetter, vibrerende, taktile materialer, flammende tie-dye-mønstre og prints inspireret af en brændende solnedgang og et smeltet polaroid.

Selvom Vibskovs tøj med sine særegne vævninger, mønstre og silhuetter stadig har element af at være små værker i sig selv, var der intet i kollektionen, der føltes ophøjet eller svært tilgængeligt. Derimod bød den på bløde skuldre og soft tailored jakker og frakker. En vidunderlig kombination af blomstermønstret jaquard og strik over en kridhvid skjorte med bundne klokkeformede ærmer, hvilket i øvrigt var et gennemgående snit i kollektionen. Også en lyserødt-ternet babydoll-kjole var en uimodståelig favorit uden at blive nuttet, og flere af kjolerne kunne snildt stå alene med effekt af rynker og asymmetriske sømme, hvis man ikke er til styling i lag. Generelt var udtrykket blevet lidt mere afdæmpet, måske endda mere voksent, hvilket også kun blev fremhævet af den karakterfulde blanding af Vibskov-venner og modeller, der gik showet.

Henrik Vibskov kunne i og for sig bevæge sig helt uden om modekalenderen, for hans design slider sig ikke sådan lige op på en sæson – det til trods evalueres og anvendes kollektionernes materialer ud fra deres bæredygtige kvalitet. Og denne sæson er 75 procent af alle styles syet af det, vi kalder bæredygtige materialer: økologisk bomuld, genanvendt polyester, Tencel af upcyclede bomuldsfibre for at nævne tre. Et vigtigt element i Henrik Vibskovs modehus, som kun understreger, at når han gør ting, så gør han dem ordentligt. Det ser måske ud som sjov, når han skifter mellem sine mange kreative kræfter, men når han laver kunst, bliver det udstillet, og når han spiller trommer, så kommer han på turné – og på samme måde gælder det, at når han designer tøj og holder et show, jamen, så sørger han også for, at det holder hele vejen igennem produktionen. Og derfor var det ikke uden en hvis taknemmelighed over, at en designer som ham tilbagevendende holder show i København, at vi forlod den skumrende sommerhave og lod næste hold gæster komme ind.

Se hele kollektionen her.