Street couture med sexappeal

Soeren Le Schmidt, Villa Copenhagen, mandag den 10. august klokken 19.00.

Der var ægte storbykulisse med toghjulenes skurren på skinnerne bag den rustne jernvæg i gårdhaven til det nye, mondæne modehotel Villa Copenhagen, lige ved siden af den travle københavnske hovedbanegård. Det passede godt til den tunge, amerikanske hiphop, serveret af DJ Mads Emil Møller, som slog tonen an for Soeren Le Schmidts 90’er-inspirerede kollektion som dagens sidste fysiske show.

Og selvom han bare var en stor dreng, da hiphop både som musik og mode bragede igennem lydmuren, var han gammel nok til at notere sig til genrens laidback attitude, for nu at bruge den som reference i sit voksne liv som designer.

Det er især datidens legesyge måde at bruge både det afslappede leisurewear og de tjekkede suits, som havde inspireret Soeren Le Schmidt til at vise sine skrædderevner på de samme, foretrukne silhuetter fra dengang. Så det var ikke bare replika af blanke campinghabitter med tyksålede sneakers til, men en nyfortolkning af det nonkonforme look som velsiddende street couture med nutidens foretrukne listesko, den lige så tyksålede loafer i både sort og hvid, specielt fremstillet af Vagabond til showet. Men mon ikke de godt kan sætte dem i storproduktion? De var supercool til begge køn.

Le Schmidt legede også med tidens gender-bender fokus ved ikke at begrænse tøjet til mand eller kvinde. Nogle jakker var oversize på den lækre, skødesløse måde til hende, mens andre med safari-lommer sad supertæt til kroppen på ham. Virkeligt vellykkede var vindjakker og bomberjackets, fordi de havde de samme detaljer som det originale sportstøj med smal, rund hals, lynlås og rynk forneden, også i de tilhørende jogging-agtige bukser. Fordi han havde fået dem syet op i en blød kvalitet vævet af genanvendt plastic, der til forveksling lignede en gennemvasket kanvas (som i øvrigt bruges i hans samarbejde med Sofakompagniet), fik tøjet den førnævnte street couture fornemmelse.

Han skuffede ikke fans af de flotte lange frakker fra hans anden inspirationskilde, Matrix-filmene, maskuline i den bløde grå, en lyseblå crepe og marine denim med kontrastfarvede revers, men der var også et moderne tag på det at være feminin. Udover miniskørter med Pilgrims chunky showpiece kædebælter med hans udstansede forbogstaver, var der også kjoler, som kræver en vis begivenhed, men alligevel havde et mere street smart look, der tog højtideligheden af. Lige fra den langærmede gråbeige med asymmetriske dobbelt-volanter over den smalle, opslidsede lyseblå med skrå skulder og den mørkeblå denim kjole med tonstunge volanter (jeg prøvede selv at løfte den bagefter!) til hiphop-bruden i hvid bustier-mini med slæb.

Soeren Le Schmidt giver Copenhagen Fashion Week et spektakulært, fremadrettet design-indslag samtidig med, at han lever op til det bæredygtige dogme med sin begrænsede forhåndsproduktion, opkøb af overskudsstoffer og genanvendelse af materialer. Han kalder det for lidt usexede begreber i en metier, som appellerer til sanselighed og forførelse, og selv om de er nødvendige, foretrækker han nu at kalde det “ansvarlighed”.

Man må sige, at Soeren Le Schmidt knokler for sagen på alle parametre, og så lykkes det faktisk at sy moderne sexappeal ind i skrædderiet.

Se hele kollektionen her.