Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
COPENHAGEN FASHION WEEK SS21, MODEUGE

Her er din... onsdag

Modeugens sidste dag byder i denne omgang på en god håndfuld spændende talks om alt fra diversitet i modebranchen til gensalg af luksusvarer, og så kan du komme til lanceringen af Jeppe Ugelvigs nye bog, Fashion Work.
Modeugens sidste dag byder i denne omgang på en god håndfuld spændende talks om alt fra diversitet i modebranchen til gensalg af luksusvarer, og så kan du komme til lanceringen af Jeppe Ugelvigs nye bog, Fashion Work.

Messernes åbningstider
Ciff, Bella Center, Center Blvd. 5: 09.00-16.00
Revolver Øksnehallen, Halmtorvet 11: 09.00-15.00
Revolver Forum, Julius Thomses Plads 1:  09.00-15.00

Talk: Tech to nurture activism feat. Hope
Johan Wirfält starter dagens række af Small Talks Big Conversations med en spændende snak om teknologi og forandring. Gæsten er Frida Bard, kreativ direktør for svenske Hope Stockholm.
Tid: 9.30-9.45
Sted: Se det på copenhagenfashionweek.com 

Talk: The business of re-selling feat. Vestiaire Collective and Ganni founders
På dagens anden snak tager vært Moussa Mchangama imod Fanny Moizant, præsident og medstifter af Vestiaire Collective, og Nikolaj Reffstrup, grundlægger af Ganni. Vestiaire Collective er et af de førende online sites for gensalg af luksusvarer, mens Ganni har lagt sig forrest i feltet, når det gælder bæredygtige initiativer som genbrug af tidligere kollektioner (tjek eksempelvis Ganni 202020 pop-up kiosk). Der er lagt op til en spændende snak om, hvordan modevirksomheder skal se muligheder i gensalget af tidligere kollektioner og brugte varer.
Tid: 10.30-11.00
Sted: Villa Copenhagen, Tietgensgade 35-39, København V samt på copenhagenfashionweek.com 

Talk: Scandinavia’s first black owned model agency
Mona Mohammed har grundlagt Skandinaviens første modelbureau med et klart mål om en balanceret repræsentation af alle etniciteter i moden. Vært Amelia Hoy tager en snak med hende omkring talentudvikling, og hvordan man skaber en bredtfavnende modeverden, hvor alle uanset hudfarve kan se sig selv afspejlet.
Tid: 12.30-13.00
Sted: Se det på copenhagenfashionweek.com

Talk: The journey of Stine Goya
Stine Goya behøver vist ingen introduktion. Klokken 14.30 vil Anne Christine Persson og Mads Nørgaard snakke med designeren selv og CEO Thomas Hertz om hendes og brandets rejse gennem modeverdenen.
Tid: 14.30-15.00
Sted: Villa Copenhagen, Tietgensgade 35-39, København V samt på copenhagenfashionweek.com

Talk: New gen in high fashion
Til årets sidste talk på Copenhagen Fashion Week tager Ane Lynge-Jorlén imod Lili Pham, der tidligere har arbejdet som designer for både Givenchy og Chloé i Paris, til en snak om springet fra designskolen til et arbejde i high fashion. De vil komme ind på emner som arbejdspres, og hvordan man holder fast i sin glæde og kreativitet i et yderst krævende arbejdsmiljø.
Tid: 16.30-17.00
Sted: Villa Copenhagen, Tietgensgade 35-39, København V samt på copenhagenfashionweek.com

Boglancering: Jeppe Ugelvig “Fashion Work”
Ugelvigs bog er en slags scrapbook om 00’ernes kunst- og modescener i New York, Paris og Berlin med materiale, som ikke tidligere er udgivet. Der er gratis entré samt et glas bobler til de første. Dertil er der mulighed for at købe en signeret udgave af bogen.
Tid:17.00-20.00
Sted: Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København