Her er din… mandag
Modeugens første dag byder på en Malaikaraiss pop-up store samt en række talks om alt fra bæredygtighed og racisme i moden til teknologiens indflydelse på fremtidens modeindustri.Messernes åbningstider
Ciff, Bella Center: 09.00-18.00
Revolver Øksnehallen, Halmtorvet 11: 09.00-18.00
Revolver Forum, Julius Thomses Pl. 1: 09.00-18.00
Malaikaraiss Pop-up store
Mandag til onsdag holder tyske Malaikaraiss deres første pop-up store i København, der giver et preview på den kommende SS21-kollektion og mulighed for at investere i et udvalg af tøj og smykker fra tidligere kollektioner.
Tid: I dag fra klokken 14.00 til 18.00, tirsdag den 11. & onsdag den 12. august fra klokken 10.00 til 18.00
Sted: 11o Eleven O, Tullinsgade 11, 1618 København
Talk: Sustainability – What’s next? Feat. Kate Fletcher
Modeugen præsenterer i år en række talks under titlen Small Talks Big Conversations, og den første af slagsen handler om Copenhagen Fashion Weeks strategiske omdrejningspunkt: bæredygtighed. Moussa Mchangama er vært og taler med Kate Fletcher, Ph.d. og professor ved Center for bæredygtig mode på London University of Art. De vil blandt andet diskutere fremtiden for modeindustrien, hvis modesystemet skal gøres bæredygtigt.
Tid:10.30-10.45
Sted: Se det på copenhagenfashionweek.com
Talk: Tech to nurture circularity feat. Re:newcell
Teknologi er en integreret del af modeindustrien – og bliver det i denne tid mere og mere. Dagens anden talk med journalist Johan Wirfält og Patrik Lundström, CEO ved Re:newcell diskuterer, hvordan det digitale og fysiske vil konvergere yderligere i fremtiden.
Tid: 14.45-15.00
Sted: Se det på copenhagenfashionweek.com
Talk: Tech to nurture circularity feat. Totême
Journalist Johan Wirfält besøger Diego Fria, E-commerce direktør hos Totême, til en snak om forholdet mellem det teknologiske og fysiske, og hvilken indflydelse teknologien har på modeindustrien.
Tid: 16.45-17.00
Sted: Se det på copenhagenfashionweek.com
Talk: Emerging Danish designers at the edge
På den første fysiske talk tager vært Ane Lynge-Jorlén imod designerne Tobias Birk Nielsen og Marie Sloth Rousing til en snak om forholdene for nye designere. Hør mere om, hvordan verden ser ud for upcoming designere på den danske modescene.
Tid: 18.30-19.00
Sted: Villa Copenhagen, Tietgensgade 35-39, København V samt på copenhagenfashionweek.com
Talk: Anti-racist practices feat. A Seat At The Table
Dagens sidste talk er med vært Amelia Hoy og gæstes af folkene bag podcasten A Seat At The Table Stephanie Asi Brix, Ingrid Magnifique Baraka og Naima Yasin. Emnet er racisme og anti-racisme i den skandinaviske modeindustri. Herefter følger en 45-minutters workshop om forbrugeraktivisme og digital indflydelse med fokus på, hvordan vi holder modepublikationer ansvarlige.
Tid: 19.45-21.00
Sted: Villa Copenhagen, Tietgensgade 35-39, København V samt på copenhagenfashionweek.com