Designers Remix så ind i fremtiden – og kastede et blik tilbage over skulderen

Designers Remix, Normann Copenhagen, mandag den 10. august 2020, klokken 13.00.

Der hersker altid en vis forventningsglæde, når man som anmelder sætter sig til rette på de – ofte – smalle bænke, stuvet sammen side om side med alskens influencere, redaktører og indkøbere til et show. For hvad mon brandet har fundet på denne gang? Vil en ny retning for designet vise sig i takt med modellernes bevægelse ned af catwalken?

Men denne sæson er der endnu en ukendt faktor, som rækker udover den nye kollektion og et mere eller mindre kreativt set-design på den ellers traditionsbundne catwalk. For til denne modeuge har det for første gang været 100 procent op til designerne selv, hvordan de vil gribe visningen af deres nye kollektion an. Fysisk, digital. Eller en blanding af de to, som det var i Designers Remix’ tilfælde. Og det har skabt et helt nyt sæt af forventninger hos undertegnede om nyskabelse, innovation og kreativitet. Forventninger, der hurtigt viste sig at blive indfriet til Designers Remix. For her er der virkelig tale om en kreativ fortolkning af formatet – både når det kommer til kollektionen og præsentationen af den. Med Normann Copenhagens rummelige Østerbro-butik som rammesætning bød Designers Remix i dag indenfor til et konstrueret kig bag kulisserne. For her var fokus på alt andet end det kommercielle og i stedet på selve det stykke arbejde og det håndværk, der ligger til grund for sådan en kollektion.

Helt i tråd med Designers Remix’ begyndelse, hvor Charlotte Eskildsen som nyudklækket designer ‘remixede’ stofrester, samt brandets accelerende bæredygtige omstilling, var SS21-kollektionen skiftet ud med en preloved-kollektion af upcyclede materialer og deadstock. Både gamle Remix-styles fra huset selv og herretøj fra andre brands, men også flere mere overraskende valg som gamle møbeltekstiler. Sidstnævnte var hovedsagligt udstillet i butikkens stueetage, hvor modeller var placeret på små podier i overdimensionerede og ganske smukke ‘telt’-kjoler – ja, du hørte rigtigt, de var udstyret med teltstænger og det hele. Noget, der i løbet af eftermiddagen har fået instagrampolitiet på mærkerne, fordi kjolerne har en hvis lighed med Central Saint Martins dimittenden Bradley Sharpes afgangskollektion fra juni, der dog var lavet af brugte telte fra festivaler.

Farverne var, tro mod brandets stilrene profil, holdt i nude, hvid og beige/gråmeleret. På siden stod skrevet “I used to be a couch.” Eller gardin. Eller pude, alt efter tekstilets oprindelige formål.

Sidenhen førtes man ned i Normann Copenhagens underliggende etage – det blå rum – hvor udstillingen bevægede sig mere over i en slags performance. I de enkelte mødelokaler var skabt et forestillet set up, hvor syersker målte op, klippede mønstre og syede på symaskiner. Modeller minglede sig indimellem de arbejdende og var iklædt dekonstruerede showpieces – nogle af dem sættes til salg online efterfølgende – af især klassisk herretøj som sorte blazere, sprøde, hvide skjorter og læderbælter. Enkelte elementer fra overetagens møbeltema gik dog igen med en nederdel og et par shorts lavet af en traditionel hvid rullemadras, hvor selv det lille elastikbånd, syet på skråt over hjørnet, var bevaret, så man ikke et sekund var i tvivl om, at man havde set rigtigt.

Hele setuppet var forfriskende anderledes, rent og gennemtænkt. Ikke prangende eller larmende, men lækkert, transparent og lige i ånden af Designers Remix, som vi kan lide dem, hvor selv de allermest legesyge dekonstruktioner er lige til at hoppe i. Men allerfinest var dog budskabet, som ikke er til at gå fejl af. Ikke blot fordi brandet allerede har slået det bæredygtige fast som sit vigtigste fokus nu og fremadrettet, men også fordi Charlotte Eskildsen med sin præsentation i dag har gjort det, som den seneste tid burde have fået os alle til – at stoppe og bruge øjeblikket til at se tilbage på sin fortid og overveje, hvordan man har lyst til at tegne sin fremtid. En fremtid, der for Designers Remix’ vedkommende byder på et ønske om at sætte tempoet ned. Tage endnu mere afstand til masseproduktion og fastlåste sæsoner, og i stedet hylde håndværket og de gode, gedigne materialer, som verden allerede flyder over med, men som stadig holder. Fordi de er skabt til at blive brugt i hverdagen. Igen og igen.

Se hele kollektionen her.