"Hvis vi ikke lærer af denne krise, er vi lige sårbare næste gang"

Ingen havde set corona-krisen komme. Ingen havde forberedt sig på, at vi står midt i en af de voldsomste kriser, vi har oplevet i 100 år – men pludselig er vores hverdag præget af usikkerhed. Samtidig oplever vi, at denne krise har voldsomme konsekvenser for alle os virksomheder – og for modebranchen i særdeleshed.

Spørgsmålet er, hvordan vi kommer videre. Branchens organisationer arbejder netop nu hårdt på at afhjælpe de akutte problemer. Men hvordan sikrer vi, at vi ikke bare kommer (nogenlunde) helskindet igennem sommeren, men også indtænker det lange perspektiv? For det bliver vi nødt til – verden er i forandring, dette er næppe den sidste krise, vi kommer til at se, og vores sårbarhed er med ét afsløret og truer os med kollaps. Det skal vi tage seriøst.

Vi står nemlig lige nu med en unik mulighed for at påvirke, hvad krisen kommer til at betyde på den helt lange bane. De spørgsmål, folk lige nu stiller sig selv, vil komme til udtryk i vores forbrugsmønstre, sociale ageren, måde at arbejde på, og hvad vi omgiver os med langt frem i tiden. Når vi stiller spørgsmålstegn ved vores liv, skaber vi grundlæggende ændringer i vores værdier.

På kort sigt kommer vi nok til at se en modreaktion på krisen ved at forbruge: en slags hedonisme – for vi har brug for store sociale fællesskaber, fejring, fest, forbrug og modpoler til vores karantæneramte isolationsliv. Hedonismen, vores overforbrug og de hurtige, billige varer, kan virke som en god strategi for at få solgt nogle produkter og skabt likviditet på den anden side af Corona. Men det er kortsigtet. For vores fokus på bæredygtig omstilling og sikringen af den grønne dagsorden er ikke forsvundet på grund af Corona – og kommer heller ikke til at være pist væk, når vi igen kan tale om andet end inddæmningsstrategier.

Selvom omstændighederne er vanskelige, er det en oplagt mulighed for at trække vejret i designrummet, gentænke dele af sin sourcing, kigge på sin finansiering og sine leverandører, sin transparens, sin kommunikation og den værdi, man tilbyder sine forbrugere. Fremtiden for virksomheder, der sælger livsstilsprodukter, vil fortsat ændre sig. Med al sandsynlighed vil vi se, at forbrugere vælger produkter, de føler giver dem reel værdi og som er langtidsholdbare. Når verden er ustabil, er behovet for nyt tøj og nye oplevelser mindre.

Derfor er det på tide at tage ansvar.

Det er nu, at vi skal tage vante forretningsmodeller og status quo op til genovervejelse. For at fremtidssikre forretningen. I lyset af alvoren ser vi allerede, hvordan de virksomheder, der ikke tager deres rolle i samfundet alvorligt, bliver skældt ud offentligt. Det understreger både, hvor hurtigt den offentlige mening ændrer sig – og samtidig at de ændringer, vi alle sammen oplever, kan blive afgørende for en ansvarlig samfundsmæssig og miljømæssig udvikling.

Det sværeste skridt i retning af en bæredygtig livsførelse er nemlig ofte begrænsningen. Vi har alle sammen svært ved at rejse mindre, købe mindre, nyde mindre. Vi vænner os til komfort, tilgængelighed og udvalg. Og de fleste økonomier verden over er afhængig af et ekstremt højt forbrug. Men nu er vi tvunget til at begrænse os, og vi har fundet ud af, at vi ikke har brug for at købe noget hele tiden. Vi søger andre ting – som for eksempel hinanden. Det udstiller lynhurtigt, hvor afhængig modebranchen er af at flytte produkter – mange produkter. Hele tiden og i stigende tempo. Lige nu kan varerne ikke sælges, nye kollektioner strander i produktionen, og hvad gør vi med designet af de næste, der skulle ud engang i 2021? Og hvorfor kan vi egentlig ikke sælge det, der skulle være hot i 2020 i 2021 i stedet? Det kunne være et af de spørgsmål, vi skal finde løsninger på nu.

Det her er muligheden for at sikre, at vi lytter til de ændrede værdier hos forbrugerne, for vi kan bruge det som en af grundstenene til at skabe langsigtet økonomisk stabilitet for den enkelte virksomhed og samtidig sikre, at produktion og forbrug respekterer klodens begrænsninger. Lige nu bløder virksomhederne, men hvornår får vi ellers muligheden for at springe en kollektion over, tage forretningsmodellen op til genovervejelse og gentænke eksisterende systemer? Aldrig.

Hvornår får vi ellers muligheden for at komme så tæt på vores leverandører og tage hinanden i hånden og arbejde sammen for vores fælles overlevelse? At søge hjælp hos andre danske virksomheder og videndele, sparre og sikre, at vi sammen kan hjælpe hinanden frem? At gentænke vores eksisterende formater og kommunikationsformer og måder at designe og sælge tøj på? Vores bud er aldrig. I hvert fald ikke i nærmeste fremtid.

Samtidig byder tiden lige nu også på muligheden for at etablere helt enormt tætte bånd til kunderne på nye måder. Transparens er et buzzword, men det handler ikke bare om leverandørkæder – det handler lige nu også om at kende alle kroge af sin forretning godt nok til, at man kan dele sin situation med sine kunder. De små virksomheder, der arbejder ud fra nye forretningsmodeller, har været hurtige til at række ud og bede kunderne om hjælp og fortælle om deres problemer med manglende indtjening. Mange har fået kunderne med ombord og kan nyde godt af den relation langt ind i fremtiden.

Og det er nødvendigt. For selvom vi lige nu oplever den her krise som dybt chokerende, så er det næppe den sidste, vi vil se. Selvfølgelig kommer der flere kriser – spørgsmålet er bare af hvilken grund. Er det miljøet, sygdomme, økonomi? Vores globaliserede samfund og modebranchens produktionsformer har vist sig uhyre sårbare. Hvis vi ikke lærer af denne krise, er vi lige sårbare næste gang. Og så er vi lige vidt.