Dansk modebrand med dybe rødder i Kina: “Der er jo ingen kunder. Det er helt spøgelsesagtigt”

“Det er gået hårdt udover vores private sale-koncept i Kina, hvor vores lokale Dea Kudibal-’stylister’ holder salgsevents hjemme hos dem selv eller på hoteller. Det er lukket helt ned og har været det siden slutningen af januar. Og jeg regner med at det også vil være det hele marts. Mit håb er dog, at det betyder, at kunderne har en endnu større trang til at socialisere og shoppe, når det åbner op igen. Det tror jeg kunne være med til at hente noget af det tabte. Men jeg tror desværre ikke, det er realistisk, at vi kan hente det hele.”

Sådan fortæller Dea Kudibal, der med sit brand i eget navn er en af de danske modevirksomheder, der den seneste måned har holdt vejret og fuldt situationen i Kina tæt. For udbruddet af Corona-virus og den medfølgende lockdown har ikke blot store konsekvenser for Kina og resten af Asien – og nu Italien – det påvirker også alle dem, hvor Kina er en vigtig del af deres forretning.

“Lige nu ser det ud til, at vi får et fald i omsætningen i Kina på 25 procent,” siger Dea Kudibal videre, der lyder bekymret, men dog fattet og med sin vanlige ’we can do this’-mentalitet intakt, da vi mandag formiddag fanger hende på telefonen til en snak om situationen. Ifølge hende, er de indtil videre sluppet nogenlunde billigt, sammenlignet med hvor slemt det kunne se ud. Det skyldes blandt andet, at deres SS20-kollektion nåede at blive produceret og leveret til forhandlerne, inden virusset brød ud. Derudover faldt det kinesiske nytår tidligt i år, den 25. januar, og derfor var fabrikkerne også på forkant med produktionen af high summer-kollektionen, så de kunne nå at blive færdige, inden de ansatte syersker skulle gå på ferie.

“Og den sidste melding, vi har fået, er, at high summer-kollektionen nu kun bliver max ti dage forsinket,” siger Dea Kudibal, der også selv var på et af sine jævnlige besøg i Kina lige inden den nuværende lockdown, og som kun med nød og næppe nåede at fange et fly hjem søndag den 19. januar. Ugen efter aflyste SAS alle deres afgange. Samtidig skulle hun have været afsted til Shanghai den 10. marts, men det er blevet rykket til tidligst 1. april.

Tid til at ty til alternative metoder

Man skal ikke lede længe i den danske modebranche, før man finder et brand, der har vigtige forbindelser til Kina. Enten i produktionsleddet eller via salg til den voksende kinesiske middelklasse. Eller begge dele. Men Dea Kudibals forretning er på mange måder endnu mere forankret i landet end de fleste af hendes danske ’kollegaer’. Siden hun i 2013 øjnede en mulighed for at vækste sin forretning i Kina og derfor flyttede sig selv og sin familie til Shanghai, har landet spillet en stor rolle i brandets nuværende vækst. Det er både i Kina, at de driver fysisk butik, på kinesiske fabrikker de får syet deres kollektioner af kvalitetssilke og -strik, og i Kina at de har udviklet deres helt eget, unikke salgskoncept – de førnævnte private salgsevents, hvor kunder møder op til præsentationer af de nye kollektioner og køber dem direkte gennem deres tilkoblede ’stylister’. Stylister, som er enten er lokale eller expats, og som også står for at finde nye kunder og som tjener en procentdel af det, de sælger.

“Vi er både påvirket i vores produktion, fordi fabrikkerne er lukket ned, og i vores salg,” siger Dea Kudibal, der har måtte ty til alternativer metoder, da der – på trods af at SS20-kollektionen blev færdig til salgsperioden – alligevel ikke er meget omsætning at hente på nuværende tidspunkt i Kina.

“Derfor overvejer vi lige nu at få varerne fragtet til Danmark og Europa og på den måde forsøge at hente omsætningen ved at sælge SS20-varerne herfra, hvor der har været stor efterspørgsel. Men det ser skidt ud for vores cash flow derude. Vi skal jo stadig betale lønninger og husleje,” fortæller hun og siger, at de indtil nu hovedsagligt har brugt deres eget team og rådgivere til at håndtere situationen. For eksempel har deres lokale revisor fortalt, at andre firmaer er begyndt at forhandle aftaler med medarbejdere og udlejere, om at de kan betale noget af deres løn eller husleje nu og så betale resten, når salget kommer igen.

“Og det er det, vi arbejder på i øjeblikket. Hvordan vi kan finde løsninger, så alle kan holde skindet på næsen. Ikke fordi vi er nået helt derud endnu, men det kan ske.”

Det handler om safety first

Da tallet var højest, havde Dea Kudibal tre fysiske butikker i Kina. I dag er hun nede på én, som ligger i shoppingcentret Hong Kong Plaza i Shanghai. Og den er – modsat visse andre butikker i landet – ikke lukket ned.

“Det center, vi ligger i, kræver at vi holder åbent, og at vores personale møder ind. Men der er jo ingen kunder. Dem, jeg har talt med derude, fortæller, at det er helt spøgelsesagtigt. At gaderne er helt tomme. Så det er helt umuligt i forhold til butikkens omsætning, det må jeg bare sige,” forklarer hun og tilføjer:

“Ens tålmodighed bliver virkelig sat på prøve. Men der er ikke noget at gøre. Det handler om safety first. Vi bliver nødt til at respektere de meldinger, der bliver udstukket, og så agere i markedet så godt, vi kan. Generelt handler det om at tænke kreativt og være løsningsorienteret. Personligt har jeg virkelig forsøget at mane til ro og lade være med at gå i panik. Vi skal nok klare det.”

Til spørgsmålet om, hvad hendes største bekymring er, svarer hun:

“Lige nu er vi i gang med indsalget af AW20-kollektionen, og det går godt. Så jeg håber, når vi lægger vores ordrer til fabrikkerne her i starten af marts, at de melder tilbage, at de godt kan nå leveringen i juli, som vi plejer. Men vi er lidt nervøse for, om det ender med at blive meget forsinket. For én ting er, at vores forretning i Kina bliver påvirket, men hvis det sker, så bliver resten af vores forretning også påvirket. Og så bliver det virkelig alvorligt, for så bliver alt andet også forsinket og hele vores cash flow kommer til at skride,” siger hun og fortæller, at de dog har fået besked om, at den ene fabrik genåbner på fredag lige i tide til at sætte gang i produktionen til normal tid – og hvis det holder stik, er hun fortrøstningsfuld.

“Men det er nok først i midten af marts, at vi reelt ved, om vi er købt eller solgt.”