Lala Berlin: 70’er-flirt og blomstermønstre

Lala Berlin, The Plant CPH, torsdag den 30. januar 2020, klokken 12.00.

Det er efterhånden blevet kutyme, at Leyla Piedayesh er på kalenderen til Copenhagen Fashion Week. Den Berlin-baserede tysk/iranske designer har da også været populær i en årrække i det københavnske. Godt hjulpet på vej af hendes nu ikoniske kashmirtørklæder med kufiya-mønstre, der stadig spiller en fremtrædende rolle for firmaet, og flagskibsbutikken på Gammel Mønt i København.

AW20-showet blev afholdt i The Plants restaurerede fabrik med sine bastante beton- og stålbjælker, højt til loftet og synlige og skæve rørkonstruktioner. Den gamle fabrik stemte fint overens med tematikken for Leyla Piedayesh’ nye kollektion, der havde fået titlen “Off the Ground (And Back Again)”, og som skal repræsentere et tilbageblik i fugleperspektiv på Lala Berlins bagkatalog. Det var ført an af lette silkekjoler og -toppe rige på mønstermix, både tunge og lette lag i variationer af dyreprint, og similibesatte overflader. Som flere af de overdimensionerede frakker beviste på overbevisende facon.

Denne sæson var mindre boho end den seneste sommerkollektion, vi så fra Lala Berlin. Det klædte mærket at fokusere på lidt tungere lageffekter, som fungerer mere organisk i en vinterkollektion. Der var en distinkt 70’er-vibe over hele kollektionen. Det var specielt udtalt i de to herreindgange, der brød de mange elegante kvindeindgange op. Det ene look, et prikket jakkesæt med silkedetalje ved reverset fuldendt med den årtitypiske bukseflair og åbentstående skjorte med lange flipper i et sort-hvidt fuglemønster, der åbenbarede lag af løsthængende sølvsmykker med sorte, aflange sten. Det andet var en sort og lang plysset uldfrakke med bredt revers og flere interessante sammensyninger, blandt andet ved albuerne. Også her blev looket toppet af med en åbentstående silkeskjorte, denne gang i et okker og lilla mønster og med flæsedetaljer på både stolpe og manchetter.

Showet udviklede sig fra dybe, brunlige og blålige nuancer og kamel over i det lysende lyserøde, som fungerede bedst på et blødt jakkesæt med en spændende asymmetrisk lagkonstruktion omkring det enlige knappehul. Den lyserøde tone gik igen i flere printstyles – for eksempel på en lang flæsebesat kjole, hvor den fungerede som en af tre asymmetriske baser, hvorpå et blomstermønster voksede sig gennem flere flæsedetaljer og opad kroppen på Nina Marker. Først helt små forneden på de lyserøde og blå dele af kjolen og siden store og figurative i alle regnbuens farver på kjolens hvide top.

Et højdepunkt var det strikkede sæt med kort nederdel og croppet top med trekvartærmer. Det håndstrikkede udtryk blev skabt af et bølgende, psykedelisk 70’er-mønster i lyserøde, gule og lilla nuancer og en sølvkant i bunden af både toppen og nederdelen. Det udstrålede en finurlig teksturrigdom, som resten af kollektionen i sine enten hårde uld- eller lædermaterialer eller sarte silke- og pailletstoffer ikke havde. Og den havde også lidt humor. For den var ikke billedskøn. Men den var skøn i al sin skævhed. Det klædte Lala Berlin-universet.

Showet blev afsluttet med en samlet modelgruppe midt på gulvet, selvfølgelig med det forlovede par Nina Marker og Anton Thiemke i front. Det gav en passende familiær stemning til et af de mærker, der godt nok ikke er danske, men som efterhånden godt kan føles sådan.

Se hele kollektionen her.