Designers’ Nest holdt niveauet med lige dele konceptualisme og kommercialisme

Designers’ Nest, Lokomotivværkstedet, tirsdag den 28. januar 2020, klokken 17.00.

Designers’ Nest havde indbudt til festaften for de største, nye talenter på den nordiske scene. En aften, hvor Lokomotivværkstedet igen dannede en passende rå og tom betonramme, som designerne kunne plastre til med deres kreative udskejelser.

Og plastret til, det blev der. Men det skal der også i denne manifestation af designskolerne og deres elevers betydning for modens fremtid. Det er dem, der skal skubbe generationerne før dem videre. Give os endnu vildere bud på, hvordan vi løser modens iboende problemer og presser den kreative citron til det yderste. Og i dette års udgave ville designerne løse så forskellige problemstillinger som objektivisering af kvindekroppen, vores mentale helbred og den postkolonielle udfordring. Foruden selvfølgelig klimakrisens altomgivende trussel.

Blandt deltagerne var der klar svensk overvægt, hele fem af slagsen. Og de var også dygtige. For eksempel Fredrik Möller, der excellerede med en konceptuel og humoristisk kollektion med titlen ‘Step Into My Office’, som var inspireret af hans barndomsminder om farens kontorarbejde i en bank i 80’erne og 90’erne. Et årti-clash, der blev understreget af transfer-printede billeder af mennesker og tøj, som var blevet overført til et gennemsigtigt polyestermateriale, som modellerne bar over deres dekonstruerede jakkesæt og skjorter. Lige dele yuppie og normcore. Det skabte et interessant spil mellem virkelighed og vrangbilleder og tvang modellerne ind i en twistet, påtaget karakter, før de kunne træde ind i den svenske designers virtuelle kontorfællesskab. Visuelt enormt dragende.

Det er også værd at nævne ditto svenske Jennifer Jönsson Lundedals taktile kraftudladning. Hun formåede i sine rødtonede strikkreationer, i kontrasterende og sammensmeltende teknikker, at skabe dragende overflader og mønstre, der på én gang udfordrede øjet, men som også brillerede i det kommercielle potentiale. Eller norske Ishara Jayathilake, der med sin kollektion East Meets West forsøgte at transcendere skellet mellem hendes srilankanske rødder og hendes nuværende norske liv. Det udformede sig som genfortolkninger af de to srilankanske klædedragter sarong og sari. Her er mikset mellem arv og fremtid i fokus, som for eksempel i en asymmetrisk, dekonstrueret frakke, som var todelt, som en fusion mellem vestlig skrædderkunst og orientalske strikmønstre.

Men endnu en finsk designer hævede sig over de andre. Præcis som Designers’ Nest-vinderen Henna Lampinen gjorde sidste sæson. Milka Seppänen havde skabt et sofistikeret bud på en DIY-kollektion. En drømmenes loppemarked, som dommerpanelet udtrykte det. Her var materialemanipulation- og fusion, hjemmestrik og patchwork smeltet sammen i en jungle af indtryk, overflader og nostalgiske vink til 70’ernes finske musikkultur. Her var leopard, tern og læder sat og ført sammen i fortrinsvis brunlige nuancer. I udgangspunktet ikke den mest smagfulde sammensætning, men finessen gjorde det alligevel til en glædelig og sanserig oplevelse. På én og samme tid raffineret og råt, men også overraskende klar til gadebilledet. For selvom den tekniske sværhedsgrad var i top, var udgangspunktet herregarderoben, som vi kender den. Læderjakken, jakkesættet, frakken – for ikke at glemme kilten, som gik igen i vinderkollektionen. Flot og fortjent sejr.

Sanserne blev bombarderet hos Designers’ Nest, der endnu engang understregede sin position som nordens fornemmeste talentudklækker.

Se alle looks fra showet her.