De internationale ambitioner dyrkes stadig på CIFF

CIFF med Chief Innovative Officer Kristian Andersen i spidsen har et internationalt udsyn. Og i mange tilfælde har CIFF også et internationalt snit over sig. Især Special Projects-området i indgangspartiet, kurateret af Machine-A-stifter Stavros Karelis, udfordrer de besøgendes sanser og nysgerrighed. Et koncept, der netop har været med til CIFF Paris’ debutsæson i juni måned, og som nu rulles ud igen i hjemstavnen København, hvor omkring 2000 brands hvert år udstiller på de mere end 6000 kvadratmeter, som messen fylder.

I Special Projects-området kan man blandt andet gå på opdagelse i John Gallianos AW18 Artisinal-kollektion for Maison Margiela i en 360-graders virtual reality-film, der skjult bag store, hvide gardiner inviterede til fordybelse. Med sig fra Paris har CIFF også medbragt en væv skabt af nigerianske Kenneth Ize, der trækkende på hjemlandets traditionelle håndværkstraditioner er skabt som en letvægt, transportabel og ergonomisk befordrende opfindelse for at være med til at sætte fokus på Nigerias produktionsmuligheder i fremtiden. Væven er også på smukkeste vis flankeret af farverige kreationer lavet på samme væv.

Onsdag eftermiddag bød Special Projects også velkommen til kunstner Esben Weile Kjærs performance-stykke ’Burn!’ i EUnifys omgivelser. Her skiftevis sloges og dansede Weile Kjær med en anden fyr, begge iført beskyttelsesdrager, og siden trådte de ind i en cirkel af fontæner, der skød gnister op i loftet og i hovedet og på kroppen af de to performere. Duften af røg, fontæneglimtene og to slagsbrødre, der uden hensyn væltede ud blandt publikum, gav en undtagelseslignende tilstand, nøjagtig den EUnify prøver at advare imod i sit EU-støttende projekt.

Flere internationale indkøbere

Med både Special Projects, men også CIFF Raven, der samler nogle af de mere eksperimenterende og mindre salgsorienterede modebrands – oftere fra udlandet end fra Danmark – kommunikerer CIFF en klar international linje, som gerne skulle være med til at tiltrække de internationale indkøbere og pressefolk. Og det er lykkes meget godt, hvis man spørger Lene Mulbjerg, der er salgsansvarlig på Sands kvindelinje, og som står på deres store stand centralt i Stylesetters-området. Hun oplever i hvert fald en udvikling på det område.

“Der er helt klart kommet flere folk fra udlandet til CIFF i de seneste år, kan man mærke. Der er uden tvivl sket en stigning på den front. Det er også gået fint for os i denne sæson, hvilket vores fine placering også hjælper til med,” siger hun og fortsætter:

“Vi har nærmest altid været på CIFF. Og vi bliver ved, selvom det måske kan virke lidt gammeldags at stå på messer. I gamle dage var der lidt mere mening i at være her, da man var afhængige af salg til butikkerne. Men i dag foregår det meste online, så de nye kunder, vi får ud af at være her, ville vi have fået digitalt alligevel, tror jeg. Vores deltagelse her handler mere om synlighed og om at vise, at vi er i live som brand, end det handler om salg. Jeg tror ikke, at vi henter investeringen hjem i kroner og ører ved at være her, men det er vigtigt, at vise vores ansigt.”

Nedtoning og salgbarhed

En, der også er på CIFF for at vise sit ansigt er den unge Designskolen Kolding-uddannede Lærke Valum, der skaber sit tøj ud fra collageskulpturer, og som indtil nu har fokuseret mest på det kreative aspekt af sit virke. Et virke, der blandt andet har fået hende med på Mindcraft-udstillingen i Milano og senest givet hende kunststøtte til både at opsøge et amerikansk gennembrud og åbne en soloudstilling i København. Men nu er tiden kommet til at prøve kræfter med de mere salgbare dele af det utvivlsomme talent.

“Jeg har indtil videre fokuseret meget på kunsten og på at få mit visuelle udtryk på plads, så folk kan genkende det. Men jeg er beklædningsdesigner, så jeg vil også skabe det salgbare. Jeg havde korrespondance med én fra CIFF for et par år siden omkring en stand, men det blev ikke til noget, før jeg tilfældigt skrev til dem for to uger siden. Jeg ville egentlig udstille mine skulpturer, men det udviklede sig hurtigt til en hel messestand,” siger Lærke Valum og fortæller, at hun har arbejdet på at tone sine skulpturelle kreationer lidt ned for at kunne nå længere ud. Og derfor passer en messedeltagelse godt.

“Man bliver nødt til at tone det lidt ned for at kunne sælge det – også så prisen ikke stikker helt af. Det løber hurtigt op, hvis jeg selv sidder og syer alle de store pieces. Så jeg har oversat nogle af formerne fra mine figurer til broderier på sweatshirts. Og lavet en relativt simpel top med broderi i samme stof som en af de store, konceptuelle kjoler. Så får man stadig noget af universet, selvom det er mere salgbart,” fortæller hun og beretter om en stille første dag, men en andendag fuld af positiv feedback fra vestjyske forretningsejere såvel som fra de store internationale indkøbere.

Færre internationale indkøbere

CIFFs to platforme, CIFF og CIFF Youth, blev i januar samlet under ét tag i Bella Centret for at forene dem i langt højere grad. Men hvor CIFF tilsyneladende har formået at nå de internationale indkøbere, virker det ikke til at CIFF Youth med sine mere end 300 udstillende børne- og ungdomsbrands er nået i mål på dette punkt endnu. Sådan lyder det i hvert fald fra Ulrik Engelund Holm, der netop har overtaget Peter Galsgaards stilling som administrerende direktør for børnetøjsmærket Wheat, og som efterlyser en datorokering for ungdoms- og børnemessen – for virkelig at nå de udenlandske indkøbere.

“Der er ikke trafik fra landene rundt omkring os her på messen. Det var der engang. Men CIFF Youth er i slutningen af vores salgssæson, og de fleste aftaler er allerede indgået. Så når vi når hertil, er der kun køb eller genbestillinger tilbage, og ikke mange nye kunder – specielt ikke de internationale,” siger han og afslutter med en bøn:

“Vores ønske er, at CIFF Youth rykker til juni måned. I august er de internationale indkøbere færdige, deres budgetter er brugt. Og så har mange af dem ferie nu. Det har de ikke, hvis man rykker den til juni. Det ved jeg, at andre også efterspørger. At rykke den til juni ville sørge for et større internationalt publikum, hvilket vil være til alles gavn.”