Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE, SHOWANMELDELSE

MUF10 må gerne være københavneruniform

MUF10 lod sexede blazere og metalliske toner shine over hurtigt glemte logo-T-shirts.
MUF10 lod sexede blazere og metalliske toner shine over hurtigt glemte logo-T-shirts.

MUF10, Søpavillonen, tirsdag den 6. august 2019, klokken 17.00

Persertæpper og gammel arabisk musik bragende ud fra Søpavillonens terrasse, mens hoodie-klædte gadedrenge cirkulerede rundt på Peblinge Sø i svaneformede vandcykler—det kunne næsten ikke blive mere ikonoklastisk, da MUF10 tirsdag eftermiddag præsenterede deres bud på SS20-sæsonen.

Men det er netop det, det unge københavnerbrand gør så godt: iranskfødte designer Reza Etamadi har taget en del af hovedstadens undergrund og sat den i direkte kontakt med byens noget mere borgerlige fashion- og nattelivsscene. Og har opnået noget nær kultstatus i begge lejre. Sådan en kombination er sjældent set, og det er derfor også spændende at følge Etamadis transformation fra spontan streetwearhelt til internationalt anerkendt ready-to-wear brand.

Men har MUF10 så lært at lave andet end dyrt merchandise? Ja og nej. Den beskedne forårskollektion (på omkring 20 looks) bød på sprød gul og sandtoner indarbejdet med sort og metallic på skarpe silhuetter til begge køn. Sexede og interessante små konstruktionsdetaljer på T-shirts og hoodies gav et intellektuelt løft, mens bleget denimprint på shorts og bukser kløgtigt forankrede kollektionen i slut-90’erne. Dertil kom der så en del hurtigt glemte logo T-shirts og kjoler i hvid og fadet blå, hvoraf flere allerede så lettere udvaskede ud.

Generelt var der flere øjeblikke – Off White-agtige stregkodestickers, “statement” herrejakker til kvinder, løse parkaer – hvor kollektionen på modløs vis begyndte at ligne en del andre københavnske brands, der på samme vis har fundet relativ kommerciel succes ved at simulere tidens mest åbenlyse influencer-tendenser. Nok må MUF10 gerne være københavneruniform, men brandets profil er simpelthen for interessant til at falde i ét med resten af byens homogene designlandskab. Det var tydeligt især i stylingen – sokker i klipklappere, sexede jakke-på-jakke silhuetter, og de førnævnte tæpper – der formåede at historiefortælle der, hvor kollektionen ikke gjorde.

Hvis Etamadi dykker længere ned i sit æstetiske ophav og fortsætter med at fodre det tilbage til det renskurede modeetablissement med et intellektuelt blink i øjet, er der meget der tyder på, at han kan blive en af sin generations helt store helte.

Se hele kollektionen her.