Mfpen: Successen er stadig større i Japan end i Danmark
Sigurd Bank har med mfpen godt fat i tidsåndens langsommelighed. Men hvor særligt de japanske indkøbere er på, lader de danske vente på sig, trods store roser under Copenhagen Fashion Week.Skandinaverne kalder den japansk. Japanerne kalder den skandinavisk. I virkeligheden svæver mfpens, hvis navn stammer fra at give fuldmagt (med ført pen), æstetik nok et sted mellem de to minimalistiske knudepunkter. Og verden har brug for det afdæmpede, langsomme og ofte ydmyge designudgangspunkt, som netop er herskende i både Skandinavien og Japan. Som modpol til modebranchens overproduktion og overforbrug.
Og det er præcis dét, som Sigurd Bank bringer til markedet og har gjort siden 2015, hvor han sagde farvel til konsulentlivet på især produktionssiden, hvilket også er hans uddannelse, hos flere modebrands og goddag til livet som selvstændig designer i mfpen. Siden har han langsomt, men sikkert, bygget et 100 procent uafhængigt brand op, som nu omsætter for omkring 4 millioner kroner om året, har forhandlere over hele verden og som hele tiden udvikler sin position på markedet.
Værdierne og den skandinaviske baggrund er pakket ind i en løs, eftergivende silhuet og gedigne metervarer, som hans egen smag dikterer det, og som han mente var en mangelvare, da han lancerede mærket. Det er bundet æstetisk sammen af et rent og uforstyrret udtryk, som kommer til sin ret i de lange, simple frakker og de to-tonede, kortærmede bowlingskjorter. Det simple, nærmest underdesignede look giver tøjets kvaliteter mulighed for at tale for sig selv og samtidig vige udenom de flygtigste tendenser – i stil med Margaret Howell i London eller Lemaire i Paris, der begge har et afslappet, luksuriøst og ikke mindst tidløst take på herremoden.
“Jeg bruger ikke print og placerer ikke lommer eller andre unødvendige, larmende detaljer på tøjet. Jeg har to primære æstetiske virkemidler: pasformen og metervarerne,” fortæller han fra sit showroom i Paris, hvor han er i fuld gang med at sælge sin SS20-kollektion, og uddyber:
“Vores pasform er relativt klassisk, men måske lidt atypisk for Danmark. Proportionerne er lidt større, silhuetten er mere afslappet end normalt i dansk herremode, men vi arbejder stadig med tailoring-elementer som bukser med læg eller blazerjakker. Vores udtryk skabes derfor primært gennem mønsterkonstruktionen, hvor for eksempel vores lidt firkantede konstruktion og sænkede skuldersøm giver stor bevægelighed og funktionalitet.”
Med hænderne som guide
Men det er som tidligere nævnt ikke kun silhuetten, der er vigtig for Sigurd Bank. Metervarerne indtager også en central rolle i mfpens afslappede univers. Kvaliteten er essentiel, men det er ligeså vigtigt at tænke produktionen så bæredygtig som muligt, fortæller han. Derfor bruger han for eksempel kun metervarer fra Europa – som hans jersey i økologisk bomuld fra Portugal eller hans strikvarer fra Italien – ligesom mærkets produktion også foregår på europæisk grund.
“Al min produktion har et islæt af bæredygtighed over sig, eksempelvis i form af deadstock-materialer, som jeg bruger en del, eller økologiske metervarer. Jeg synes, det er fjollet at importere metervarer fra hele verden, når der faktisk allerede eksisterer gode muligheder i lokalområdet. Så jeg er blandt andet stoppet med at importere japanske metervarer. Jeg har en del japanske forhandlere, og det virker som ressourcespild først at få sendt metervarer fra Japan for derefter at sende det færdige produkt retur igen,” siger han og understreger, at grunden til at han ikke har produktion i eksempelvis Indien eller Kina, ikke har noget med den kvalitet, producenterne her kan præstere.
Netop kvalitet er ekstremt vigtig i det mellemdyre asiatiske segment, som Sigurd Bank og mfpen gerne vil ramme – med priser, der svinger fra 1200 kroner for en skjorte til 5500 kroner for en frakke – fortæller han. I øvrigt et segment, mærker som Andersen-Andersen og Hansen Garments, der har lignende tilgang med klassiske kvaliteter og oversize-elementer, også har succes i. Og det er derfor en europæisk produktionsbase er så vigtig for den danske designer.
“Det kan godt være vanskeligt at lave kvalitetstjek hos producenter i Asien, når man er et lille mærke som mit, både i forhold til økonomi og tid. Så jeg kan godt lide at producere tæt på, da det gør processen nemmere og hurtigere, og derfor kan jeg besøge mine europæiske producenter oftere,” siger han og fortæller, at de korte afstande også giver mulighed for at bygge loyale bånd.
Sådan et bånd har han med sine materialeproducenter, der efterhånden kender hans kvalitetsbegreb. Og det giver ham overskud til at fokusere på det taktile indtryk, som er hans primære udvælgelseskriterie på materialefronten. På hvordan metervarerne føles mellem hænderne, og hvordan det falder på kroppen. På hvad man kan opnå udelukkende med tekstiler og deres iboende teksturer og linjer. Han har især en forkærlighed for en tør jerseykvalitet, som man kender fra sweatshirts og T-shirts, og vælger ofte hør for den gode tekstur eller et rent uldprodukt på grund af dets naturlige fald.
Udebanen er hjemmebanen
En stor del af Sigurd Banks arbejde hviler på en vis portion tilfældighed. Og en evne til at gribe mulighederne, når de kommer. Da vi taler sammen, står han for eksempel i sit showroom i Paris, men er nødt til at afbryde midt i det hele, da en stor koreansk forretning kommer på uanmeldt besøg. De ender faktisk med at lægge en stor ordre hos ham, selvom de ikke på forhånd havde nogen aftale. Det er et meget godt billede på den organiske udvikling, som Sigurd Bank og mfpen har gennemgået, og som nu betyder, at mærket har en hel masse forhandlere i især Japan, hvor de har arbejdet med en lokal distributør siden AW18, men også flere steder i Europa og USA. Men ingen i Danmark, selvom basen stadig er på Nørrebro i København, hvor han også bor.
“Jeg har faktisk ikke fokuseret så meget på Danmark. Og det er egentlig ikke fordi, jeg ikke vil det danske marked. Det internationale marked har på en eller anden måde bare været nemmere at ramme for mig. Det er lidt sket af sig selv, når jeg har været i Paris under modeugerne. Jeg har også fire fede butikker i Sverige, men altså ingen i Danmark. Det er lidt sjovt, at det er sådan, selvom jeg kan mærke på webshoppen, at interessen faktisk er der i Danmark,” siger han og forsikrer, at det danske gennembrud nok skal komme. Han har da også plantet flere danske frø af samme årsag. For eksempel har han netop tilknyttet en skandinavisk agent, og så havde han sit første show under Copenhagen Fashion Week i vinter og planlægger endnu et til sommerens modeuge.
“Showet i vinter var uden tvivl en chance for at skabe opmærksomhed omkring brandet herhjemme. Og det virkede. Jeg kan mærke, at mange er blevet opmærksomme på os efterfølgende. Vi fik rigtig gode anmeldelser for det. Faktisk næsten for gode. De er jo svære at leve op til,” fortæller han ærligt med reference til for eksempel Fashion Forums egen anmeldelse. Men modeugen i København beviser også meget fint, hvordan mfpen som et mindre pengestærkt foretagende ofte må ty til kreative løsninger.
“Mine budgetter er små, så der er meget gør-det-selv forbundet med vores shows og præsentationer,” siger han og uddyber:
“Under vores præsentation sidste sommer i udstillingsstedet Overgaden brugte vi overskudsmaterialer fra opsætning af messestande på Revolver til at skabe vores set design. Jeg lavede nogle store billedrammer, som skulle give indtrykket af en udstilling, som var ved at blive sat op. Og det brugte vi ikke en krone på. På den måde minimerer vi vores udgifter, men er også med til at minimere det affald, der kommer fra messer og shows. Det er billigere for os, men også federe, synes jeg.”
Konstant perfektionering
Selvom Sigurd Bank og mfpens show under Copenhagen Fashion Week i vinter fik overvejende positive ord med på vejen, var der også kritik at spore blandt enkelte stemmer. Nogle mente, at kollektionen lignede mfpen, som man kender det. At det var det samme som de seneste kollektioner, der blev vist som præsentationer. Men det tager Sigurd Bank egentlig ikke som en kritik, men snarere som et bevis på mærkets genkendelighed og den langsomme æstetik, som han dyrker.
“Jeg kan godt lide konsistens. Jeg skal ikke komme med et helt nyt koncept til hver sæson, ikke opfinde et nyt brand hver sæson. Mit brands kvalitet ligger i et bæredygtigt og langtidsholdbart design. I en langsom udvikling, der gør, jeg kan blive ved med at videreudvikle mit udgangspunkt,” siger han og fortæller om et par bukser, som han har med i kollektionen hver sæson:
“Det her specifikke par bukser har jeg haft med i mange sæsoner. De virker altid. Jeg udvikler og perfektionerer mine metervarer efter sæsonerne, men ændrer ikke selve stylen synderligt. Fans af mit brand vender tilbage til det samme produkt, som de har købt før. Mit job er så at udvikle stille og roligt på det, så der er en kontinuerlighed i æstetikken.”
“Og som flere af mine forhandlere har sagt: hvorfor skal der komme noget helt nyt hver sæson?”