Mathilde Torp Mader: “Det forventes simpelthen ikke, at du træder ud af rollen som den unge, naive kvinde”
By Malene Birger fejrede Kvindernes Internationale Kampdag med et kunstnersamarbejde og en middag. Bag arrangementet lå et incitament til at få kvinder til at hjælpe andre kvinder frem – når andre ikke lytter. Vi har talt med kreativ direktør Mathilde Torp Mader.På Kvindernes Internationale Kampdag holdt du en middag med By Malene Birger for omkring 50 kvinder i mode- og kulturbranchen. Hvilken betydning havde det for dig at holde middag lige præcis på den dag?
“Mit ønske var at sætte en kontekst op omkring den portrætserie, vi har samarbejdet med Astrid Kruse Jensen omkring, der handlede om mere end By Malene Birger. En kontekst hvori vi kunne fejre, at det er Kvindernes Internationale Kampdag, men også fejre, at jeg er startet i huset. Det er et af de første arrangementer, som jeg har været 100 procent inde over, og jeg havde brug for, at det havde flere dimensioner og en vis form for pondus. Samtidig skulle der være en logik bag. Det gav mening for os at bruge Astrid Kruse Jensens værker på et produkt og binde det produkt sammen omkring en udstilling, en middag og et velgørende formål, som var organisationen ’Women for Women’.”
Hvordan hænger kvindekamp sammen med din vision for By Malene Birger?
“Det ligger i hele det forlæg, jeg har defineret omkring min rolle i huset, at vi som modemærke skal være inkluderende fremfor dikterende i den visuelle samtale, der er mellem brand og forbruger. Derfor er Kvindekampsdagen også så oplagt for mig at forbinde et arrangement med. Flere af dem, der deltog i vores middag, kom op til mig og sagde, at de ikke havde tænkt kvindernes kampdag ind i vor tid, men er jo ikke bare en del af historien – det er vores historie. Vi skal ikke meget længere tilbage end vores bedste- og oldemødre, før kvinderne ikke havde stemmeret. Jeg blev virkelig rørt, da vi alle sammen rejste os og gav en skål til alle de kvinder, der kom før os – dem har vi ikke fejret og hyldet nok, og den her oplevelse har fået mig til at ville genbesøge noget af den feministiske litteratur fra 1970erne.”
Det er jo ikke svært at forstå, men fortæl alligevel gerne, hvorfor har du valgt at samarbejde med lige præcis Susanne Brøgger, Astrid Kruse Jensen og Amalie Adrian?
“Susanne Brøgger var en del af det oprindelige visuelle oplæg jeg lavede omkring min ansættelse. Hun er ikon for sit arbejde og som feminist, og for mig at se en oplagt muse for By Malene Birger. Jeg skulle bare have på plads i mit hoved, hvordan vi kunne bruge hende. Amalie Adrian var inde til en audition i forbindelse med en film, vi lavede lige da jeg var startet, og jeg har haft hende i tankerne lige siden. I forhold til fotografer stod det klart, at Astrid Kruse Jensen havde lyst til at engagere sig personligt i projektet og de personer, der er med i det – og det var vigtigt for mig. Udover at hun er en vanvittigt dygtig kunstfotograf.”
Er der en særlig kvindetype, du har i tankerne, når du designer?
“Der er flere lag af designprocessen, og det kommer også an på, hvilke dele af kollektionerne jeg sidder med. Men når jeg kommer ind der, hvor jeg er allermest ’connected’ med min kreativitet og det jeg tror på og vil formidle, så er det mere en form for essens af en stærk kvinde, jeg har i tankerne. En fri kvinde. Hun har ikke et ansigt eller en særlig form, hun er langt mere en følelse eller en fornemmelse, som af et loppemarked, en gåtur på stranden med hunden, en tur ned ad gaderne i New York.”
Du er i en branche og et fagområde med mange kvinder, men befinder dig også på et højt niveau i virksomheden. I forhold til ledelse og strategi er det at være kvinde noget, du tænker over eller oplever, at andre tænker over?
“I dag sidder jeg selv i en ledergruppe, hvor vi er fem kvinder og en mand, men jeg har som kvinde helt klart tidligere oplevet, at det bestemt ikke er en fordel at være kvinde. Og jo ældre du bliver og jo mere ledelseserfaring du får, jo tydeligere bliver det, hvor svært det kan være at være kvinde i den position. Det forventes simpelthen ikke, at du træder ud af rollen som den unge, naive kvinde og i karakter. Derfor lytter folk ikke, når man sidder rundt om bordet. Derudover har jeg oplevet den diskrimination, der er omkring kvinder og barsel. Det er ikke så stuerent at tale om, men der er mange, der fravælger kvinder på grund af børn eller barsel. Mange firmaer rummer simpelthen ikke at have folk i lederstillinger, der skal på barsel.”
Føler du et ansvar over for andre kvinder i din rolle som modedesigner?
“Ja bestemt. Jeg føler et kæmpe ansvar i forhold til de visuelle signaler, jeg som designer, og vi som brand er med til at sende ud i verden. De signaler vi sender ud, skal projektere et positivt og inkluderende kvindebillede. Dette visuelle ansvar har jeg altid være bevidst om som designer, men der er også et stort ansvar, når man er leder og dermed er med til at skabe andres hverdag. Når man er leder, får man andre til at arbejde som sig selv, men jeg har lært med tiden, at ikke alle er som mig og give plads til det. Jeg forventer mig af meget af mig selv og de kvinder, jeg har tæt på mig, men giver dem også meget ansvar og frihed.”
Hvordan kan vi blive bedre til at fremme hinanden?
“Noget af det, der er allermest usundt som kvinde er at bære misundelse overfor andre. Det er kun med til at gøre os selv mindre for det handler jo i bund og grund om selvforståelse. Vi skal sørge for, at der ikke er noget der er mere rigtigt end det andet. Vi må bevidst arbejde på, ikke at være så stringente i forhold til de forbillederne, vi har. Vi må og skal ikke måle os op af urealistiske forbilleder, der måske ikke engang er skabt af kvinder. Vi må aldrig fortælle andre kvinder, at der ikke er plads til dem af den ene eller anden årsag. Kvinder bør ikke skulle kæmpe om pladsen mellem andre kvinder. Vi må selv tage stilling til, hvilken kvinde vi vil være for først der, kan vi begynde at skabe en platform, hvor vi bedre kan støtte op om hinanden.”