Cecilie Bahnsens brillante hær
Cecilie Bahnsens muser efterlod et klædeligt mørkere aftryk i en kollektion, der viste mere spændvidde og ekstraordinære materialevalg.Lad mig være ærlig fra første ord: Det er svært for mig at være helt upartisk i en anmeldelse af Cecilie Bahnsens kollektioner. Jeg har, fra jeg først mødte Bahnsen og stiftede bekendtskab med hendes æstetik og helt tidlige kollektioner, været forført, forgabt og nok også lidt forelsket. Men det er jo ikke uden grund. Når man er i denne branche og dermed ser så mange kollektioner årligt, er det værd at stoppe op, når der er noget, skabt af tekstiler, der rammer dig lige der, hvor du banker mest sårbart og stærkest i din akt med livet: I hjertet. For mig er det ikke noget, der sker ofte, og slet ikke med noget, som du samtidig – også som voksen – har lyst til at iklæde dig både til hverdag (tykke håndstrikkede sweatre, kviltede nederdele), til sensommerbryllupper (florlette kjoler i blomsterapplikeret silkechiffon) og til fester i natten (kompleks sort blonde, voluminøse ærmer, dyb ryg).
Men selvom jeg altid har kunnet se, at Cecilie Bahnsens helt korte babydoll-kjoler, puffede ærmer og enorme skørter fungerer både til de helt unge piger og på langt mere voksne kvinder (hvilket også var levende illustreret af showets gæster i miks med både sneakers og stilletter), så var der ingen tvivl om, at designerens egne muser, de Sofia Coppola’ske coming of age-piger, havde ramt det stadie af ungdommen, hvor man for første gang mærker en skridende afgrund under fødderne og hvor man, stadig med barndommens nysgerrighed, udforsker livets mere dystre sider.
Det kom til udtryk i silhuetterne, hvor det skulpturelle element både var strammet op og faldet sammen lidt tættere til kroppen. I stylingen, hvor looksne var mindre kontrolleret sammensat. I hårets flagren og modellernes hårde attitude og den måde, hvor – de modsat sidste sæsons, perlebroderede, sommerlige individer – her fremstod som en hær, der efterlod en ikke umærkelig, men langt fra ubehagelig gysen blandt showets gæster. Det hele understreget af det ret stramme farveunivers af sort, kridhvid, creme og syregul og i stylingen med transparente rullekraver under alle looks. Og endeligt i de sorte sneaks, der i øvrigt er et samarbejde mellem Cecilie Bahnsen og hypede Diemme.
Men også i Bahnsens ekstraordinære valg af materialer, der bare bliver vildere og mere eksklusivt tekniske i takt med hendes internationale salgssucces, leger hun ganske underspillet med det knap så skridsikre univers. Super exposed blonde, der leder tankerne hen på faldefærdigt tapet, i découpé med indvævet plastiktråd, der gør den mindre poleret, i quilt, der blandt andet viste sig på de frakker, der nok skal komme store ordrer på, på den eminente patchwork, der brillerede på en cremefarvet kjole med empiresnit og den bouncy kvalitet, der både krammede kroppen og dansede omkring den.
Cecilie Bahnsens AW19-show viste en umiskendelig Cecilie Bahnsen-kollektion og af hjertet tak for det. Hun har om nogen bevist, at den signifikante, smalle designprofil, der bevæger sig universelt højt over hurtighed, trends og billige løsninger, ikke bare er et SoMe-hit, men også er yderst salgbar på internationalt plan. Og dette gør hende som designer ekstremt relevant og eksemplarisk i en tid, hvor vi må og skal ændre vores forbrugsmønstre og forhold til fast fashion. Det skal hun blive ved med at udforske af den vej, hun allerede løber. Vi skal nok blive ved med at kigge.
