Lala Berlin-pigen i flammer
Leyla Piedasyesh hyldede moderne piger og kvinder med sin AW19-kollektion, der på en og samme tid holdt tonen og viste en ny sti på Lala Berlin-vejen.Lala Berlin, Girls on Fire, Stærekassen, onsdag den 30. januar, klokken 19.00.
Den tysk/iranske designer Leyla Piedasyesh har alle dage været glad for København som showdestination. Det til trods, er det et par sæsoner siden, at Copenhagen Fashion Week sidst har lagt catwalk til Lala Berlins seneste kreative udspil. Men denne gang er brandet tilbage med en kollektion, der ifølge den autodidakte designer selv, skal sætte en stor fed streg under den skræddermæssige udvikling, hun har gennemgået, siden hun for første gang kastede sig ud i designfaget i 2004.
“Efter ti års massiv vækst, har vi brugt de sidste par sæsoner på at refokusere og konsolidere. Jeg er glad for at være tilbage i København, hvor vi altid har fået god støtte, og hvor vi er stolte af at være en del af en blomstrende modeuge med et voksende momentum. Vores AW19-kollektion er en stærk en af slagsen, som både repræsenterer hvor Lala Berlin er nu og er på vej hen,” skriver hun i de uddelte pressetekster, der faktisk flittigt blev læst af publikum inden showstart.
Og kollektionen, der har fået navnet ’Girls on Fire’, viser da også et brand, der nu er kommet endnu længere i processen om at finde ind til sit sande design-DNA – et DNA, Leyla Piedasyesh dog for længst har bevist rækker udover de kashmirtørklæder, der i en periode havde fuldstændigt overtaget det københavnske gadebillede, og som siden er blevet hendes vartegn. Flere genkendelige detaljer, print og silhuetter tonede frem på catwalken, som de mange fine tørklæder, der var bundet om modellernes ansigter. Eller de flagrende, mønstrede silkekjoler, som hun altid mestrer. Alt sammen fint stylet med enkeltvise detaljer i typisk Lala Berlin’ske leopard- og Kufiya-print.
Men ned af trapperne i Stærekassens elegante spejlsal kom også modeller i hvide og turkisblå jakkesæt, glitrende regnfrakker med matchende regnhatte, læderskjorter og -bukser, bløde, oversized uldfrakker i mørke tern, tunge pelshatte, festlige pailletsæt og en ultrafin lys og helt kort kjole, der lyste op i januars mørke og ledte tankerne hen på de – forhåbentligt varme – sommernætter, som den ville være perfekt til, når kalenderen (endelig) siger juni og kollektionen sættes kommer i butikkerne. Der er altså ikke nogen tvivl om, at Leyla Piedasyesh’ ideal på en sand ’girl power’-kvinde – som kollektionens titel unægteligt referer til – er en både hårdt arbejdende, dansende og en visuelt modig en af slagsen.
Men udover den diskrete, feministiske undertone i hele girl power-tematikken, var den politiske reference hverken ligeså stærk – eller personlig – som da en tydeligt berørt Leyla Piedasyesh til sit AW18-show i København trådte ind på catwalken med et banner med budskabet “I’m an immigrant” hvormed hun tog skarp afstand til Donald Trumps indrejseforbud, der dengang netop var trådt i kraft.
Denne sæson havde Leyla Piedasyesh, udover at skabe en kollektion fyldt med fine, feminine jakkesætssilhuetter i forskellige formater, også kastet sig over både tasker og smykker. Sidstnævnte for allerførste gang og begge dele som spændende udspil fra hendes efterhånden sikre kreative hånd – dog med undtagelse af enkelte af taskerne, der med sit sort/hvide print måske mindede en anelse meget om Diors ikoniske monogram-print, som har vundet fornyet indpas i gadebilledet de sidste par sæsoner. At Piedasyesh’ stærkeste side måske ikke er tasker, skygger dog ikke for det faktum, at hendes kollektion står som en opfordring til alle kvinder om at give los og tænde for deres indre ild – og det klædte brandet fordi det dermed samtidig slap noget af den pænhed, der hellers har hængt ved grundet de populære kashmir-tørklæder.
