Lindeberg finder sig selv – eller gør de?
Lindeberg viste en kommerciel kollektion, der kan blive et hit blandt de helt unge – desværre er tøjet bare set før. Hos andre.J. Lindeberg, abandoned.archive, Sluseholmen 1, onsdag den 30. januar, klokken 12.00.
Det er svært at skulle anmelde dette J. Lindeberg-show af flere forskellige grunde. Dels er det svenske mærke, der siden 2017 har haft Jens Werner som kreativ direktør, et kommercielt mærke, der viser virkelig, virkelig mange looks – hvoraf man må formode, at en del af dem – som for eksempel de helt gulvlange dunjakker – fungerer som showpieces, fordi de højst sandsynligt ville blive for dyre at producere til retail. Det gør det til en svær balance at gennemskue, hvad der kommercielt kommer til at fungere – for der er masser af oplagte bud.
Fra godt overtøj til brede bukser og jakkesæt i beige uld. Fra kropsnære, gulvlange kjoler med ærmer i kontrastmaterialer til fin strik over god denim, er det en kollektion, som den helt unge del af befolkningen kan springe med på. For J. Lindeberg er ikke helt blevet smart-igen-igen for alle os, der enten har båret det i 90’erne eller 00’erne (som andre sportsbrands som Fila eller Puma er lykkedes ganske godt med).
Det vil Werner lave om på, og brandet er derfor på en rejse under titlen future.archive, der sætter retningen for alle kollektioner frem til 2020. Denne kaldes abandoned.archive og er en parafrase over blandingen mellem det klassisk/traditionelle og det innovative/teknologien – hvad tager man med sig hjemmefra og ud i det ukendte? Vi er altså ude i noget med beskyttelse, urbanisme, overlevelse.
Problemet er bare – og det er et stort problem – at meget af kollektionen er set før. Hvor Jens Werner har været inspireret af Deep Impact (Mimi Leders katastrofefilm fra 1998) var Raf Simons i sin AW18-kollektion inspireret af filmen Safe (fra 1995, med Julianne Moore og om beskyttelse mod medicin og samfund). At kigge mod katastrofefilm for at finde et tema var dog ikke det eneste, der gik igen.
Sneakers med konstruerede kontrastsåler i pangfarver med J. Lindeberg-logo er Simons’ signatur (senest i hans Adidas-samarbejde). Sweaters og bluser med print af gamle mænd er set i netop Calvin Kleins AW18-kollektion, hvor billederne var af Warhol. Strik med farvede striber ses i samme kollektion, ligesom nederdele med kantsyning i uhyggelig grad ligner Balenciagas Scuba Skirt, der er på udsalg nu. Samtidig blev det hele toppet med balaclavas eller elefanthuer, som de også kaldes, der blev introduceret af Simons i netop hans AW18 show for det amerikanske modehus.
Med andre ord er vi ude over tilfældighederne. Og hvad mere er, så er den internationale trend med tildækkede ansigter en svær nød at introducere i Danmark al den stund, at vi herhjemme har et tildækningsforbud, der har ramt en helt udvalgt del af befolkningen – nemlig den muslimske – og som derfor herhjemme er væsentligt mere politiseret, end den er andre steder. Laver man derfor ansigtstildækning, må man forholde sig til hvorfor; at beskytte sig mod elementernes rasen er ikke helt nok herhjemme. (Der var i øvrigt ikke et ord om bæredygtighed, hvilket ellers kunne være fint i tråd med udforskningen af innovation og teknologi).
Masser af brands – især de allermest kommercielle – laver billigere og mere kommercielle versioner af noget, der introduceres fra de internationale modehuse. Men det er de færreste af dem, der viser det frem med stort anlagte modeshows med en hær af modeller (ugens måske bedst castede show for resten!). Gør man det, må man også forvente, at det kommenteres. Det gjorde det i lystig stil blandt publikum efter showet. Og det skal det selvfølgelig også her.
