Modeugen indefra: Tilde Dyhr Andersen fra Milk Agency

Tilde Dyhr Andersen trækker i Milk Agency på sine mange års erfaring fra modebranchen, hvor hun har blandt andet tidligere været Commercial Manager på CIFF og Sales Executive hos Designers Remix. I dag driver hun agenturet Milk Agency, som hun stiftede i 2015 sammen med den tidligere CIFF-stifter Arne Bang Mikkelsen. De står nu for salget for brands som Designers Remix, Hosbjerg og det bæredygtige undertøjsmærke Underprotection og har et par hektiske dage i vente under de københavnske messedage.

Som agenter, hvordan forbereder I jer til Copenhagen Fashion Week og messerne?

“Forberedelserne til en messe starter faktisk lige så snart den forudgående messe lukker. Vores dialog med dem starter faktisk lige, når messen lukker ned. Så begynder vi at tale messetidspunkter og udviklingspunkter til næste omgang. Vores ni brands er blevet valgt ud fra deres skarpe fokus. De har ikke 100 åbne døre i Danmark, men nøje udvalgte forhandlere – højst én i hver by. Og så har de en stærk DNA og et genkendeligt koncept, der samtidig kan indeholde sæsonens farver og print. For mit vedkommende handler messeoptakten især om at have styr på min kalender. På agenturet har vi nærmest planlagt modeugen ned til hver time. Mange romantiserer en sælgers liv og tænker, at det kun handler om at håndtere salget i modeugerne. Sandheden er dog, at tredje januar, når vi møder ind efter nytår, har vi allerede booket alle vores kunder til modeugen. Hele januar er intens, da der er meget logistik, der skal være styr på. Det er alt fra salgsmøder til at få set kollektionerne til noget så lavpraktisk som at pakke kollektionerne ud, prissætte dem og dampe dem – og selvfølgelig lære dem at kende, inden vi skal sælge det. Men i virkeligheden bliver man først helt fortrolig med kollektionerne og deres styrker, når man står og skal sælge det. Og det skal gå hurtigt, fordi vi har vel samlet én måned til at lave al indsalg i.”

Hvad laver I i løbet af modeugen? Hvordan ser en typisk messedag ud?

“På en typisk messedag møder vi ind på messen klokken 8, siger godmorgen til hinanden og taler med sælgerne om mærkerne. Vi har mange aftaler i timen, så vores frokost består oftest af, at en eller anden kommer med en rugbrødsmad, som man står og spiser i hjørnet. Og denne gang er det endnu mere intenst, idet alle vores seks sælgere er aktiveret konstant på messen. Der er rigtig meget at se til. Kunderne bruger messerne både som inspiration og til indkøb. Det gjorde man ikke i gamle dage, hvor det var ren inspiration. Så vores tid derude er enorm hektisk. Der er ikke tid til et kaffemøde eller gå ud at spise efterfølgende. Vi siger simpelthen nej til det. Når vi lukker standen klokken 19 tager vi hjem og lader op til næste dag, fordi vi er helt færdige og kan ikke holde til mere. Messedagene er ligesom vores juleaftener, hvor alt skal spille, og vi skal have fokus og energi og højt humør.

Det lyder hårdt. Hvornår er modeugen allermest travl for jer?

“Onsdag og torsdag er der allermest travlt. Fredag er mere overskudsagtigt, og her kan vi lukke en masse aftaler og salg. I gamle dage var der et flow over dagene, men nu er det super intenst onsdag og torsdag. Jeg ville personligt selv købe ind om fredagen. Vi har også været meget bevidste om, at det er en stille dag, og derfor har vi booket kunder ind, der kan tage lidt længere tid. Det er en anden måde at opleve kollektioner på, når man er på messe. I showroom kommer kunderne ikke bare fordi de skal browse, men på en messe kan man komme tæt på brandet, uden at man nødvendigvis skal lave et indkøb. Det er unikt for Danmark, og det fungerer godt. Det skal kunderne være glade for og bruge endnu mere, synes jeg. Jeg kan stadig huske, da jeg var 14-15 år gammel og var med på messen første gang og mødte de her sprudlende sælgere, som gjorde dig helt høj af energi. De havde en kæmpe begejstring for varerene. Selvfølgelig er en messedeltagelse en stor omkostning for et brand og arbejdsmæssigt hårdt for sælgerne, men messen er så vigtig i forhold til at gøre indkøbernes liv lettere.”

Fortæl én ting, man ikke ved om at have et agentur?

“Det er hårdt arbejde. Det er sjovt, men nogen tænker måske, at salg eller at have et agentur er hyggeligt. Det er det også, men det er samtidig lige så hårdt, som at køre en butik. Vi arbejder hele tiden og har ikke rigtigt nogle breaks på grund af pre-salg, messeforberedelser og mødebookninger og så videre. Det er også en anden tid at være i, fordi Instagram er blevet en stor faktor for alle dele af branchen. Det kræver meget pleje at have et agentur, man skal hele tiden være tilgængelig. Man kan ikke have et agentur i dag, hvis man ikke er der 24-7. Det er pissesjovt, men også hårdt arbejde. Man skal virkelig brænde for retail og for butikkerne, hvis man vil arbejde i eller have et agentur.”

Hvad gør Milk Agency til noget særligt?

“Det er tillidsfaktoren. Jeg gør en dyd ud af, at vi skal være et sted, vores kunder har tillid til. At det, som de deler, bliver mellem mig og dem, og at vi vil dem det bedste. Så loyalitet er vigtigt. Jeg stopper for eksempel en kunde, hvis jeg ikke føler, de skal bevæge sig ud ad en specifik tangent. I dag er det så vigtigt, at du forstår kunden. Vi kan selvfølgelig ikke forudsige alting, men i samarbejde finder vi ud af, hvad, der sælger godt, og hvad forbrugerne i butikkerne kan finde interessant. Jeg kan faktisk huske stort set alt, hvad butikkerne har købt og solgt godt, og det bruger jeg aktivt. Da vi startede agenturet, var en kernedel af strategien, at vi altid skal ville kunden det bedste. Arne Bang Mikkelsen, min parter i Milk , fortalte mig engang om en sælger fra en messe, der havde solgt 80 kvadratmenters stand til en kunde, der egentlig kun ville have 40. Det synes vi jo ikke er særlig fedt. Selvom sælgeren måske nåede et salgsmål, så var det på bekostning af kundens ønsker. Det giver bagslag at sælge for meget til en kunde. At gøre noget kortsigtet for en butik eller et brand, er ikke altid lykken. Så er det bedre at turde vente på en bedre løsning. En løsning, som alle er glade for.”

Bæredygtighed fylder meget i modebilledet. Hvordan influerer det dit arbejde?

“Forbrugeren er lige nu meget prisbevidst. Men den nye forbruger vil have bæredygtighed og gennemsigtighed og vil også gerne betale det, som produktet skal koste. Men til gengæld vil de vide noget om produktet. Og det er noget helt nyt for branchen at håndtere. Her kan nogle brands være med, andre kan ikke. Vi, som sælgere, bliver udfordret, fordi vi skal have kunderne med, forklare dem om materialerne i tøjet og uddanne os i, hvad de forskellige brands kan inden for bæredygtighed. Levere en solid storytelling. Det kan igen gøre os stolte over at arbejde i den her branche. Det skaber også nye ringe til butikkerne, der skal træne deres personale på helt nye parametre på grund af bæredygtigt bevidste forbrugere. Det er en spændende tid. ”