Kan MUF10 skabe mere end bare hype?
MUF10 holdt show og prøvede at fortsætte hypen. Men designmæssigt er der stadig et stykke vej til målet.MUF10, ID-crises, Amaliegade 40, tirsdag den 29. januar, klokken 10.00.
På ganske få år har Reza Etamadi etableret et brand, der på alle leder og kanter afspejler den moderne tid, det er skabt i; med udgangspunkt i sine kontakter i det københavnske klubmiljø skabte han oversize, logobaseret tøj og gav det ud til ikke bare hvem som helst, men kun de helt rette, enkelte få. Hurtigt blev det synligt, modebranchen fik øjnene op for den gode historie om roden fra ghettoen, der med en fortid som kriminel var et forfriskende pust i en branche, der er domineret af det pænere borgerskab.
Hans sweatshirts og bomberjakker har været affotograferet på snart sagt alle influencers under de københavnske modeuger og har været solgt i Birger Christensen herhjemme og Harvey Nichols i Shanghai. Det er godt gået at spotte den gode indgangsvinkel og på den måde få skabt hype. Men når vi taler om disse digitale tider, skal man huske på, at det kræver kontinuerligt – og hårdt – arbejde fortsat at holde sig relevant. Noget, som for eksempel Saks Potts har bevist, kan lade sig gøre. Det er MUF10s helt store udfordring p.t. og efter showet tirsdag formiddag kl. 10.00 (eller, det vil sige 10.40), er der stadig et stykke til mål.
Den unge rapper Jamaika åbnede ballet og sang-rappede blandt andet: “laver 120.000 på en fucking dårlig dag.” Næppe, men linjen afspejlede ganske godt MUF10s AW19-kollektion, der med Just Eat-logoer (et samarbejde med virksomheden) og et ’Under Pressure’-logo (designet til at ligne Carlsberg-logoet) italesatte nogle af landets største eksportsucceser (og pengemaskiner). Drømmene er der hos MUF10 og selv siger de, at de har skabt et frirum for samfundets misfits.
Men kigger vi på selve tøjet, er det ud fra et designmæssigt synspunkt ikke videre interessant. Nuvel, både den gulvlange skrigblå kjole med udskæringer og bindebånd som Nadja Bender åbnede showet med, det rosa-farvede, ternede tracksuit med bindebånd i taljen (i samme stof som blev brugt i AW18-kollektionen? Det ligner i mistænkelig grad), frakken i halv tern/halv beige og den lange mørkeblå frakke i blå uld med lyserøde, printede felter var gode overraskelser og noget, man helt sikkert kommer til at se både i nattelivet og i bybilledet på de rette mennesker (moderedaktør Frederik Andersen havde for eksempel den blå frakke på under modeugen i Paris).
Men overordnet set mangler fortællingen om MUF10 et designmæssigt nyt kapitel. Noget, der kan vise frem mod det, der skal etablere mere end bare et brand, skabe andet end bare hype. For der er efterhånden mange, der kan skabe hurtige sællerter, der fungerer på Instagram. Der er væsentligt færre, der kan holde momentum. Og selvom det er både på sin plads og vigtigt, at branchen kan rumme andre slags designere og skabe plads til en som Reza Etamadi, så bør tøj stadig have et vist kvalitetsniveau rent produkt-, design- eller materialemæssigt for at holde sin relevans.
