Frankensteins brud på jagt efter kvindelig frigørelse

Designers’ Nest, Lokomotivværkstedet, Kedelsmedjen, tirsdag den 29. januar, klokken 17.00.

Lokomotivværkstedets betonprægede omgivelser dannede denne sæson en passende rå ramme for Nordens førende, unge designere og deres jagt på den eftertragtede Designers’ Nest-pris. Den forventningsfulde sal var proppet med unge designinteresserede, den danske og internationale presse, ligesom der altid er et udsnit af dansk modes etablerede designere. Lige så hybridiseret og mangefacetteret line-up’et til konkurrencen var, lige så skæv og festlig var crowden til denne talentfest.

Designers’ Nest har i mange år været et designmæssigt højdepunkt på modeugens brede kalender. I hvert fald hvis man vil opleve næste generations bud på modens fremtid. Det er altid med det stærke koncept, det gode håndværk og, frem for alt, eksperimenter i højsædet. For det er på designskolerne, man som designer kan skeje ud, prøve grænser af og gøre ting, som du aldrig får lov til ude i erhvervslivet. Men også her, hvor du kan opdage nye metoder, teknikker eller forståelser af modens tværkulturelle betydning. Denne sæson skuffede ikke for designkonkurrencen, der nu kan bryste sig af at være støttet af Statens Kunstfond, Nordisk Kulturfond og senest Københavns Kommune.

Den første udgave af den relancerede talentkonkurrence var derfor skåret ind til benet. Dette show havde kun deltagelse af ti designere fordelt over Danmark, Norge, Sverige og Finland. Nøje udvalg blandt et felt af 63 ansøgere. Det skærpede ansøgerfelt bragte mere sofistikation og afrundede kollektioner med sig, og man kunne strengt taget have peget på alle ti som mulige vindere – hvis ikke for det umiddelbare indtryk, så for de tanker der lå til grund for de kreative eskapader.

For eksempel var tredjepladsen, Ali Akbari, inspireret af sit afghanske ophav og de kønsnormer og -roller, der gør, at piger er underlegne og drenge er i førersædet. Det kunne man måske ikke tyde ved første øjekast, men det giver i hvert fald dybde til en kollektion, der i forvejen brillerede ved sine perlebroderier og skræddermæssige udførsel.

Men især de finske designere, med vinderen Henna Lampinen i spidsen, lagde salen ned. Her var den dybe farvepalette og de teksturrige overflader holdt i fortrinsvis brune, røde og grønne nuancer holdt sammen i et univers inspireret af alt fra industriarbejdere under anden verdenskrig, 50’er-husmødre og Joan Crawford. En fusion, der var baseret på genbrugte materialer fra herretøj med og bogstavelig talt syet sammen af forstørrede Frankenstein-stikninger og som skabte et enormt spændende bud på den moderne feminists garderobe. Som kreativ direktør Ane Lynge-Jorlén beskrev det i sin tale til vinderen, var det som at opleve Frankensteins brud på jagt efter kvindelig frigørelse. Så stærk var indvirkningen på finnens håndværksmæssige skabelse.

Politisk engagement og hybrider mellem alverdens designmæssige inspirationskilder kendetegnede generelt dette års felt. For eksempel legede svensk-russiske Vika Im med at fusionere det mandlige og det kvindelige, og det viste sig i hårde og skarpe linjer som symbol på manden og de rundere og bløder kurver fra kvindens naturlige anatomi. Hendes hovedkreation var en lyseblå silkekjole, der flot draperede om en perle, der ledte tankerne hen på en gravid kvindekrop, ligesom røde og yderst delikate perlebroderinger på et bodysuit symboliserede menstruationen. Fine fortolkninger af kvindekønnets mystik og kraft.

Alt i alt en virkelig stærk visning, hvor man kunne mærke, at både designere og jury havde taget deres job seriøst og udfordret både branchen og sig selv.

Se hele kollektionen her.