Er Sunflower dansk herremodes næste hit?
Sunflower leverede overbevisende debut i intime rammer, der lover godt for herremodens fremtid, når streetwear-bølgen slipper sit tunge greb.Sunflower, Collection 02, Eighteen Gallery, den 29. januar, klokken 12.00.
Sunflowers debutshow var omgærdet af en snert af mystik, inden det løb af stablen i dag i Eighteen Gallerys knappe rammer. På forhånd havde det ét år gamle designkollektiv med NN07-stifter Ulrik Pedersen i spidsen kun delt ganske få billeder af den nye kollektion. Men selvom brandet er ganske nyt og hemmelighedsfuldt, er der særdeles rutinerede kræfter bag, der foruden stifteren også tæller Moon og den tidligere Acne-designer Bengt Thornefors.
Med enkle, klassiske virkemidler, som nålestriber og button-down skjorter og en generelt afslappet, omend særdeles kapabel, tilgang til skrædderfaget beviste de, at de ved, hvordan man stabler en solid herrekollektion på benene.
En insisterende summen fra musikeren August Rosenbaums elektroniske instrumenter indrammede perfekt den spændte stemning, som osede fra det nøje udvalgte publikum, der havde indfundet sig i Den Brune Kødby denne tirsdag ved middagstid. Musikeren var placeret centralt i det lille rum, omringet af en cirkulær skinne, hvorpå et kamera kørte for at forevige den kunstneriske fusion, som det nye mærke ønsker at skabe. Her mellem musik og mode og udstillingskunst.
August Rosenbaum slog de første atmosfæriske toner an på klaveret og én efter én og i grupper af fire entrererede modellerne den cirkel, der udgjorde midten af rummet. Det første look var kendetegnende for kollektionens i alt 16 indgange af både kvinder og mænd i et yderst androgynt line-up: Et løst jakkesæt med sorte bukser og en blå dobbeltradet jakke skåret lige på grænsen til det alt for løse, men som bliver hevet hjem alligevel. Det er dén balancegang, som Sunflower excellerer i. Den fine linje mellem det nørdede og tacky, det skarpe og polerede. Som er endnu mere tydelig med kvindemodellerne, der havde herretøj på, der var en størrelse eller to for stort, men som stadig var cool.
Brandet havde på forhånd udtalt sin foragt mod de hurtige løsninger, som de mener, er fremtrædende med den streetwear, der hersker i modebilledet. I stedet fokuserer de på lækre, klassiske metervarer fra især Italien og Japan, ligesom det gedigne håndværk er i fokus. Som en slags manifestation af dette, og ret passende for den intime optræden, gik modellerne ud blandt publikum og gav dem dermed mulighed for at inspicere materialernes kvalitet og den håndværksmæssige bund. Så kunne man ligesom selv vurdere.
Højdepunktet i kollektionen var et look bestående af en habitjakke i læder parret med løse, nålestribede bukser og ditto stribet, hvid skjorte båret af en androgynt udseende asiatisk model, der perfekt opsummerer et brand, der kigger tilbage mod 70erne og 80ernes æstetik for at se fremad i herremoden. En rød tråd var desuden fodtøjet, der bestod fortrinsvis af cowboystøvler, der var med til at understrege legen med det tacky.
Sunflower fremstod som et friskt pust til en ellers ensrettet dansk herrescene.
