Samsøe & Samsøe på liste over de 10 vigtigste herrebrands i 2019
Spansk GQ har netop peget på Samsøe & Samsøe som et af de herrebrands, der skal holdes ekstra øje med i 2019 - på linje med blandt andre Lanvin, Celine & Berluti.Lanvin, Celine, Berluti… Samsøe & Samsøe. Spansk GQ har netop kåret danske Samsøe & Samsøe som ét ud af 10 internationale herrebrands, man skal holde særligt øje med i 2019. Condé Nast-magasinet fremhæver brandet for “sit minimalistiske og funktionelle design rettet mod en mand, der ikke vil komplicere sit liv, når det kommer til tøj, men ønsker at klæde sig godt.”
“Vi er naturligvis både stolte og tilfredse, når en så anerkendt international meningsdanner som GQ i den grad har fået øjnene op for vores brand og produkt. Det motiverer både vores design-, salgs- og kommunikationsteam og viser os, at vi er på rette vej,” siger CEO hos Samsøe & Samsøe, Peter Sextus, og fortsætter:
“Vi har gennem en årrække været på en international rejse, hvor samspillet mellem produkt, brand og distribution har været i fokus, og det har stille og roligt har båret frugt.”
Samsøe & Samsøe blev grundlagt i 1993 af brødrene Klaus og Preben Samsøe, og blev i 2000 overtaget af studiekammeraterne Peter Sextus og Per Ulrik Andersen. De har udviklet virksomheden fra et nationalt strik og T-shirt-koncept til en international forretning med en omsætning på plus 500 millioner kroner, 45 egne butikker i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, 1000 ansatte og cirka 1500 engroskunder – og nye markeder i kikkerten. Og her puster GQs nominering med deres store læserskarer i USA og Latinamerika, dem videre i den rigtige retning.
”Vi er nået et niveau og en størrelse, hvor det umiddelbare potentiale ligger i de store europæiske markeder som Tyskland, UK, Frankrig og Spanien. Her oplever vi sæson for sæson øget interesse fra både presse, influenter, indkøbere og slutforbrugere – en udvikling vi naturligvis er glade for. Et naturligt næste skridt vil blive at rette blikket mod oversøiske markeder – og her er opbakningen fra de spansksprogede digitale platforme uvurderlig, da en stor del af deres brugere faktisk er spansktalende (latin-) amerikanere,” slutter Peter Sextus.