Cartier slår kløerne i Skandinavien
Det franske luksusbrand, Cartier, er klar til at indtage Skandinavien med deres smykker, ure og accessories i deres første butik i Stockholm.Det er ikke længe siden Tiffany åbnede dørene til sin første skandinaviske butik i Illum i København. Nu følges den amerikanske smykkegigant af franske Cartier, når Stockholm den 8. november byder det luksusfirmaet og deres ikoniske panter velkommen.
Som optakt til den store åbning, inviterede Cartier en stribe fra den svenske kulturelite til en eksklusiv aften i det stockholmske operahus den 20. september. Her kunne de, gennem en 3D Virtual Reality-video, opleve den nye butik set gennem øjnene på firmaet klassiske piccolo.
Butikkens interiør bærer præg af den skandinaviske tradition for æstetik og Cartiers franske ophav. Altså en fusion, der respekterer værtslandet, men i en Cartier-ånd – noget den franske virksomhed mener er med til at understrege deres alsidighed.
Cartiers svenske flagskibsbutik slår dørene op på Smålandsgatan 10 i Stockholm den 8. november.
LÆS OGSÅ: