Modeugens aktører: Moderedaktøren

Rikke Agnete Dam har været en fast del af modebranchens indercirkel i 15 år, først hos Costume, hvor hun var chefredaktør i seks år, og siden på Børsen, hvor hun er moderedaktør.

For moderedaktøren er modeugen – selvklart – et arbejdsmæssigt højdepunkt, men også et par dage præget af travlhed og stramme deadlines. Denne sæson har hun især glædet sig til at se Mathilde Torp Maders debutshow for By Malene Birger og helt nye showbrands som Resumé og Hofmann Copenhagen. Vi tog en snak med hende, inden det hele gik løs, om hendes forberedelser til modeugen, hendes forventninger til den, og hvordan hun synes, den har udviklet sig i løbet af årene.

Hvordan forbereder du dig som modejournalist til modeugen?
“Inden modeugen går i gang, ser jeg de kollektioner, som jeg skal skrive om, i deres showrooms. Et show varer jo kun 10-15 minutter og giver et fint indtryk af, hvad designeren vil udtrykke med kollektionen, men man kommer sjældent helt til bunds. Det er for eksempel svært at se, hvilke materialer, der er blevet brugt, ligesom man hurtigt kan glemme detaljer, selvom man selvfølgelig noterer ned i løbet af showet. Så de shows, jeg ved, jeg skal dække til Børsen, ser jeg i showrooms. Her taler jeg med designeren eller en af deres PR-folk, som kan fortælle mig detaljeret om kollektionen. Jeg har ikke rigtig tid til at læse PR-materiale under showet.

På Børsen dækker vi modeugen med reportageanmeldelser. Somme tider bringer vi også interviews med modeugens aktører op til modeugen, for eksempel tidligere med Ganni-parret og modeugedirektøren Camilla Frank og nu et mindre interview med Jacob Kamp Berliner, ny bestyrelsesformand for Copenhagen Fashion Week. Det giver en optakt til modeugen, og de fem-seks anmeldelser, vi har de to gange om året, hvor modeugen løber af stablen, mætter vores læsere tilstrækkeligt. Man skal huske på, at vores læsere er 50 procent mænd, der ikke vågner op hver morgen med en dyb interesse for mode.

Jeg er én sæson gået i dybden med tendenserne, der vises under modeugen. Men da de først kommer cirka seks måneder efter, giver det ikke mening for vores læsere, så dér lægger jeg ikke længere mit fokus. Det bliver i stedet mere en vurdering af kollektionerne, at fortælle om stemningen og at give vores læsere viden om de deltagende designere og mærker. Og så skal man også tage højde for, at Børsen går i trykken torsdag, så de shows, der er torsdag aften, kan jeg ikke nå at få med. Så det er ret presset.”

Hvordan synes du, modeugen har udviklet sig i de senere år?
“Modeugen er blevet meget mere professionel og organiseret. Jeg synes, der er fundet et godt leje, hvor der et godt miks mellem de mere kommercielle mærker og de nyere brands. Mange af de større og etablerede mærker, som Sand og Day Birger et Mikkelsen, holder ikke show mere, hvilket er en skam, men giver til gengæld plads til fokus på de små designere som Cecilie Bahnsen, Mark Tan og Lovechild 1979.

En anden udvikling er, at en stor del af modeugedækningen efterhånden er streetstyle. Instagram har fået en kæmpe betydning for, hvordan man udefra oplever modeugen. Lige nu samarbejder designerne med streetstyle-personlighederne, hvor opmærksomheden før i tiden gik fra catwalken og så til gaden. Derfor sørger vi på Børsen for at dække det, der sker på den rigtige catwalk. Det er mere det designmæssige, som jeg ser her, jeg går i dybden med i mit arbejde end gademoden.”

Hvad ser du specielt frem til ved denne modeuge?
“Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad Mathilde Torp Mader, som er ny designer hos By Malene Birger og blandt andet tidligere har været hos Mulberry, Marni og Sonia Rykiel, finder på. Hvordan hun griber et show an. Til sidste modeuge blev der nemlig bare vist en film i forbindelse med den første kollektion, hun havde været inde over og ikke lavet fra grunden. Så jeg glæder mig til at se et show og en hel kollektion fra hendes hånd. Det er også altid interessant at se, hvad debutanterne finder på. For eksempel Hofmann Copenhagen, der skaber et meget brugbart og feminint look. Jeg er også spændt på Resumé, da de har en meget kommerciel tilgang til mode, så hvordan griber de deres første show an, og er der substans nok i deres kollektion til et helt show? For det er helt sikkert et velfungerende mærke, men er det lige så velfungerende under et show?

Det lyder som spændende betragtninger. Men hvad synes du, er det mest spændende i den danske modebranche netop nu?
“De små og nyere danske mærker er virkelig spændende at følge, fordi man kan mærke, at de tænker internationalt fra starten. Som Cecilie Bahnsen, der får international opmærksomhed, Freya Dalsjø, der hele tiden udfordrer sig selv, eller Mark Tan, der lige har fået en investor. De arbejder alle sammen fra kælderlokaler og har knap råd til løn til sig selv, så det bliver spændende at se, hvordan deres mærker har udviklet sig om fem år. Jeg blev glad, da jeg så, at Cecilie Bahnsen er begyndt at blive solgt på Net-A-Porter. Noget andet spændende er, at Ganni er blevet opkøbt, og hvordan de tackler det. Generelt er det spændende at se, om mærker og designere formår at løfte sig til det næste niveau.”

Hvordan balancerer du som moderedaktør dit forhold til brands og andre mennesker i branchen?
“Jeg tror ikke, at modebranchen er meget anderledes end andre brancher. Hvis jeg sad på første sektion på Børsen, hvor man skriver om Pandoras aktiekurser, ville jeg nok ikke sidde til en middag med dem. Men for mig er sociale arrangementer og mit netværk i branchen en måde at få mine historier, ligesom det også til en vis udstrækning er for politiske journalister, der har arbejdsplads på Christiansborg, går til Folkemødet på Bornholm og så videre. Hvis jeg konstant var sammen med alle designerne privat, ville det selvfølgelig blive et problem.

Overordnet skal man altid have respekt for de designere, man interviewer eller anmelder. Så jeg prøver at formidle nuanceret. Og jeg kan mærke, at branchen har vænnet sig til, at der bliver skrevet lidt mere kritisk. Jeg prøver at formidle nuanceret og mener, at noget af det vigtigste i den forbindelse er, at man anmelder en kollektion på dens egne præmisser. Ligesom en filmanmelder gør med film, hvor en let romantisk film ikke anmeldes ud fra samme kriterier som en samfundsomstyrtende dokumentar, er det vigtigt at se på, hvad det er, mærket står for og kan, hvem målgruppen er og så videre, og ikke anmelde ud fra for eksempel mine personlige præferencer. Vi i modebranchen kan lynhurtigt blive enige om, at vi elsker talenter som Cecilie Bahnsen, der arbejder med de ypperste materialer og håndværk, men jeg skal ikke anmelde et mere kommercielt mærke som Munthe, der har et helt andet prispunkt, på samme præmisser – hver designers kollektion skal ses og bedømmes på sine egne præmisser, og jeg kan så vurdere den som fremragende eller det helt modsatte ud fra dem. Men det er meget sjældent, jeg oplever det, og det hele skal ikke være glansbillede. Jeg har ofte skrevet anmeldelser, der både indeholder det kritiske og det positive, hvor designerne faktisk har været glade for anmeldelsen efterfølgende. Hvis jeg laver fem-seks anmeldelser, der alle er rosenrøde, mister anmeldelserne også noget troværdighed.”

Hvem er dit idol i modebranchen?
“Stella McCartney. Det, hun har gjort med sit mærke, er fantastisk. Det er svært at være i en branche, der er så materialistisk, når man er idealistisk. Hun har skabt et luksusmodehus, der samtidig har høje standarder for bæredygtighed. Og så er hun morsom og lynende begavet og selvironisk. Hende er jeg meget imponeret af.”