Henrik Vibskov skabte vind og vejr med sin SS19-kollektion i Paris
Danmarks vel nok mest kendte designer Henrik Vibskov har netop vist sin SS19-kollektion under den parisiske herremodeuge. Se kollektionen her.Det har i mange år været en tradition, at Henrik Vibskov har vist sine kollektioner under den parisiske modeuge – for mange som et kreativt højdepunkt – præcis som i de mange år, hvor han har holdt show herhjemme. Denne sæson var ingen undtagelse.
Den nye kollektion, ‘Due to sudden weather change’, er inspireret af det hverdagsagtige vejrfænomen ‘vind’ og dennes dobbelthed: Hvordan den på den ene side kan hjælpe os fremad og skabe god energi og på den anden side kan være ondskabsfuld og ødelæggende.
Kollektionens silhouetter, der er inspireret af den måde som stof og vind interagerer på, og hvordan vores tøj formes af vindens stød, var skabt i nuancer fra dyb grøn over blå, lilla og stærk orange mikset med variationer af tern og prints samt det klassiske med det sporty. Det hele var iscenesat med en for Vibskov klassisk kombination af det kunstnerisk komplekse med det legende, hvor ‘VIBS Air Repair Service’ og enorme vindturbiner var en del af showet – hans nummer nogle og tredive i Paris.
Se et udvalg af Henrik Vibskovs SS19-show herunder.
Henrik Vibskov dimitterede fra Central St. Martins i London i 2001 og har siden januar 2003 har han været medlem af Chambre syndicale de la mode Maculine.