Youth Fashion Summit: Vi har alle en stemme
Endnu et Youth Fashion Summit er veloverstået, og studerende fra hele verden har været samlet for at diskutere mulighederne for en bæredygtighed fremtid. Vi var forbi dem for at høre deres bud på en bedre modeindustri.Siden 2012 har Youth Fashion Summit samlet unge ildsjæle i København i bæredygtighedens navn. Diskussionerne, ledet af forskellige eksperter og undervisere fra industrien, foregår i små hold, der hver især arbejder med delemner indenfor hvert års tema. I år har de studerende hovedsagligt beskæftiget med hovedemnerne; sikring og promovering af sundhed og trivsel samt ligestilling mellem kønnene, som er to af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Tina Hjort, der er facilitator og underviser på KEA, mener, at Youth Fashion Summit er et essentielt værktøj i ambitionen om at ændre modebranchen.
“Vi håber, at Youth Fashion Summit gør det muligt at påvirke modeindustrien indefra ved at klæde den næste generations spillere på til at blive foregangsmænd- og kvinder indenfor bæredygtighed. Vi uddanner ikke kun i bæredygtighed, vi uddanner for bæredygtighed,” siger hun og bakkes op af den tidligere deltager og nu vært for de unge studerende Ricardo Garay.
“Den næste generation af ledere i modeverdenen vil være mere interesserede i bæredygtighed, da det er indgroet i deres DNA. Her er Youth Fashion Summit det, der kan skabe en bro mellem vores problemer i dag og vores løsninger for fremtiden,” forklarer han.
Tina Hjort lægger samtidig vægt på Youth Fashion Summit og i særdeleshed KEAs ambition om at følge de studerende længere end bare til næste topmøde. Om at forlænge det vigtige forløb, de studerende netop har indledt.
“Vi vil forsøge at følge med i, hvad de studerende arbejder på i løbet af de næste par år, og hvordan de bruger det netværk og den viden, de har fået gennem deres deltagelse i Youth Fashion Summit. Det er selvfølgeligt svært at måle, men vi vil prøve,” siger hun videre.
Alle kan og skal bidrage
For den næste generation handler bæredygtighed om inkludering og at give magten til alle i stedet for de få. Mexicanske Marta Montserrat Ayala, der studerer Communication & Medie på KEA, mener at det især er vigtigt, at industrien har fokus på diversitet og lighed, så alle faktisk kan få lov til at bidrage til at ændre industrien.
“I min gruppe snakker vi om vigtigheden i at skabe uddannelsesprogrammer, som er baseret på lighed og diversitet. Om at lære folk, at man skal acceptere hinanden, som man er. Det er også det vi lærer her på Youth Fashion Summit, fordi vi er så mange forskelige mennesker samlet. Vi vil derfor skabe en ny måde at tale om bæredygtighed, som indfanger alle dets faktorer, så vi på samme tid kan hæve niveauet indenfor uddannelse – fordi vi er alle nødt til at vide, hvordan ændringen skal se ud,” forklarer hun og understreger samtidig mediernes store sproglige magt og derfor ansvar i uddannelsen af folket.
“Jeg mener, vi er nødt til at regulere medierne og det, som de skriver. Der promoveres lige nu brands, der bruger børnearbejdere, og brands, der forurener helt vildt. Vi er derfor nødt til at hjælpe dem, der gør godt i stedet for dem, der gør dårligt. De store brands har mange penge til at få deres historier ud, hvorfor jeg mener, man i højere grad bør hjælpe de mindre ved at have mere ansvarlige og kritiske medier. Vi er nødt til at bruge psykologien positivt og fremme gode måder at forbruge på, snarere end overforbrug. Vi er alle nødt til at bidrage for at ændre noget,” siger hun, hvortil brasilianske Livia Rotenberg, der studerer på AMD i Berlin, kan supplere:
“Man kan ikke ændre noget alene i sin egen boble. Den bedste måde at ændre noget på er i fælleskab,” tilføjer hun og peger på forbrugerne og på den stemme, vi alle afgiver hver gang vi foretager et køb.
“Mit primære fokus er på forbrugeren. Jeg har arbejdet meget med kommunikation og ser på, hvordan man i virkeligheden påvirker forbrugerne til at forbruge på en bestemt måde. Jeg tror på, at det især kræver en ændring af vores forbrugsmønstre at skabe ændringen. At ændre forbrugernes måde at tænke forbrug på. Det skal vi hjælpe med. Vi skal studere de psykologiske mekanismer, der har indflydelse på vores måde at forbruge på – og så ændre det,” forklarer Livia Rotenberg.
Hendes medstuderende på AMD Berlin, Luna Mozzolini, mener ligeledes, at forandringen i høj grad skal understøttes af forbrugernes viden. Ifølge hende, er løsningen at klæde forbrugerne på til selv at kunne ændre den købskultur, der hersker i dag.
“I vores gruppe arbejder vi med block-chain systemer. Vi vil gerne skabe et unikt værktøj til at samle og dele information i forhold til bæredygtig produktion og værdikæder. Vi arbejder med, hvordan man skaber og deler troværdigt data, og hvordan man kan gøre dette tilgængelige for forbrugerne på en spiselig måde,” siger hun og afslutter:
“Det handler om at sprede og dele den information, der er derude, så alle kan træffe beslutninger baseret på data, de rent faktisk forstår.”