“Vi kan ikke ændre modeindustrien alene”

“Vi kan ikke ændre modeindustrien alene.”

Med nogenlunde disse ord åbnede Eva Kruse Copenhagen Fashion Summit tirsdag den 15. maj i DR Koncertsalen. Og med dem indkapslede hun en af de væsentligste agendaer på dette års bæredygtige topmøde: At vi skal samarbejde, og at vi skal tænke os selv ind i en større sammenhæng – som virksomheder såvel som privatpersoner. For alt, hvad vi gør, har en effekt et sted i verden – om det er positivt eller negativt. Og derfor bliver vi nødt til at tage ansvar for vores handlinger.

Dette blev ikke mindst slået fast, da Connie Nielsen, so ambassadør for Youth Fashion Summit, gik på scenen for at introducere nogle af modeverdenens stærkeste unge stemmer indenfor bæredygtighed. I alt 112 studerende fra 59 forskellige lande, havde i tre dage inden topmødet været samlet På KEA for udarbejde krav til fremtidens modeindustri og nu gjorde hende selskab på scenen for at kræve forandring og give deres bud på en bedre modeindustri.

“Luk dine øjne, tag en dyb indånding. Denne rene luft er et privilegium, som du deler med personen ved siden af dig. Men ikke alle har adgang til ren luft. Forestil dig en sandalfabrik i Cambodja. Inhaler luften der. Kan du mærke, hvor tung den er?” lød det blandt andet fra en af de studerende, mens en anden kom med bud på nye materialer og produktionsmetoder og en tredje stillede spørgsmål til behandlingen af kvinder i modeindustrien – en industri, hvor de oven i købet er i flertal. Sidstnævnte noget, der blev taget op af flere omgange, blandt andet af topmodellen Edie Campbell, der adresserede det ulige magtforhold imellem model og fotograf i talken ’The Well-being of Models in a #Metoo Economy’.

Transparens er kun et skridt på vejen

Men selv om samarbejde og ansvar for handling var centrale omdrejningspunkter for topmødet, så var særligt ét ord det gennemgående buzz-word under dette års Copenhagen Fashion Summit: Transparens. Transparens i forhold til distribution og produktion, men også ud i de nok så centrale led som netop modellers trivsel i branchen og selve kommunikationen af bæredygtighed.

Men at der i transparens ikke ligger hele svaret, blev slået fast som en vigtig pointe af Orsola de Castro, stifter af den britiske organisation Fashion Revolution. Under en af førstedagens debatter ved navn ’Innovations for Supply Chain Efficiency’, hvor transparens var et af de helt store samtaleemner, slog hun fast:

“Det er vigtigt at huske, at transparens ikke er løsningen, men kun er et skridt på vejen. Transparens er det, der skal til, for at vi i sidste ende kan skabe forandring,” sagde hun.

Men transparens kommer i mange former og især onsdagens tale af David Roberts, entreprenør og ekspert indenfor teknologisk disruption og innovation fra Singularity University, gjorde de problematikker, vi forsøger at løse, meget konkrete. Han bad blandt andet publikum forestille sig verdenshavene som et akvarium, hvor alt hvad vi smider i det, forbliver der, og indledte med en barndomsanekdote, der stillede spørgsmålsmålet: Hvor løber man hen, når floden brænder? Og hvor mange gange skal floden gå i brand før vi spørger, hvorfor den gør det?

For Veronica D’Souza, CEO og medstifter af det bæredygtige danske brand Carcel, der bliver produceret i peruvianske kvindefængsler, var det et velkomment wake-up call.

“Det var virkelig et inspirerende oplæg. Jeg synes, især det var dejligt, at der var en som sagde højt, hvor skidt det egentlig står til. Hvor vanvittigt forurenende den her industri er. Vi ved det jo godt alle sammen, men jeg tror, vi har brug for at høre det gang på gang for at tage stilling og skride til handling,” sagde hun da Fashion Forum mødte hende onsdag formiddag i DR Koncerthuset.

Klædelig ærlighed og ydmyghed

En anden ting, der virkelig fik branchen frem i stolene under dette års topmøde, var når den jævne strøm af succeshistorier og gode erfaringer blev afbrudt af åbenhjertige fortællinger om de udfordringer og problemer, der i lige så høj grad er nødvendige at dele til et topmøde som dette.

Det gjaldt blandt andre Cecilia Strömblad Brännsten, miljøchef hos H&M Group, som var en del af paneldebatten ’The New Textiles Economy’. Til spørgsmålet om, hvordan H&M har tænkt sig at leve op til deres tidligere fremlagte mål om en 100 procent cirkulær produktion i 2030 svarede hun forfriskende ærligt:

“Vi ved det ikke. Det er en stor udfordring og vi ved godt, at vores målsætning er meget ambitiøs. Vi er kun i begyndelsen af vores cirkulære rejse, men vi tror på, at vi bliver nødt til at være ambitiøse, hvis vi virkelig skal have ændret systemet,” sagde hun og understregede endnu en gang topmødets omdrejningspunkt –samarbejde:

“Hvis vi virkelig skal kunne gøre en forskel, bliver vi nødt til at arbejde sammen på tværs af industrien. Så lad os slå os sammen,” lød opfordringen.

Det var dog ikke kun giganterne, der tog bladet fra munden og var åbne omkring ikke bare deres succeser, men også deres udfordringer og frustrationer. I løbet af topmødets to dage, var flere danske brands repræsenteret på scenen – og det var især herfra, at dette års Copenhagen Fashion Summits mest oprigtige udmeldinger kom.

“Jeg som CEO har ingen undskyldning for ikke at skabe en 100 procent bæredygtig virksomhed, men det er virkelig overvældende,” lød det fra en ydmyg Nicolaj Reffstrup, CEO for Ganni, da han på førstedagen sad i den varme stol side om side med modekæmper som Burberry, Kering og ISKO.

Også Jacob Kampp Berliner, CEO for Soulland, fik salens opmærksomhed og bifald for sin ærlighed:

”Det er virkelig svært, så vi har følt os en anelse paralyseret – hvor skal man begynde? Men på et tidspunkt tog vi beslutningen om at kaste os ud i det, selvom vi egentlig ikke havde en fuldbyrdet plan. Man må tage et skridt af gangen,” sagde han og fortalte, at Soulland for eksempel har lavet en GOTS-certificeret kollektion, som de modsat mange andre har valgt at gøre til den billigste i deres sortiment.

“Vi har valgt at vende det på hovedet og håber, at vi på den måde kan gøre en forskel. Vi tror på, at vi som brand har et ansvar for at sørge for, at bæredygtighed bliver cool.”

Copenhagen Fashion Summit 2018 blev endnu engang beviset på, at modebranchen er vågnet op og er klar til at forandre den modeindustri, som vi alle ved ikke er bæredygtig – eller i hvert fald tage del i diskussionen om, hvordan. For det er ikke bare lige til – det kræver både nye idéer, opfindelser, opofrelser og ikke mindst samarbejde. Som en af dette års hovedtalere, Stella McCartney, sagde det:

“Det vigtigste lige nu er, hvordan vi får givet brands den rette hjælp og opmuntring til at tage det første skridt til at ændre deres forretning. Alle tiltag er bedre end ingenting, så mit råd er bare at prøve. At starte med at sørge for, at have indstillingen med i alle samtaler. I alle beslutninger,” var hendes råd, da hun som en af de sidste på scenen var med til at sætte punktum på endnu et veloverstået topmøde.

Om Copenhagen Fashion Summit betyder, at der for alvor bliver sat aktion bag alle de tusindvis af ord om transparens og bæredygtighed, følger vi op på løbende. Men tanken om et topmøde, idéen om at over 1.000 mennesker fra modeindustrien mødes i to dage omkring den samme agenda, den virker. For der blev skabt nye kontakter, der blev sat ansigt på online relationer og for en stund var hierarkierne mellem CEOs, designere, presse og producenter lagt ned, og alle var tilgængelige og åbne for møder og korte snakke – alt sammen for at få deres egen og den fælles agenda skubbet videre.