Twelvepieces: Sådan arbejder vi med bæredygtighed

For det aarhusianske brand Twelvepieces og grundlægger Amir Hassan handler bæredygtighed især om at påtage sig et socialt ansvar. Brandet er endnu ikke 100 procent bæredygtigt i sin produktion, men stiler målrettet efter det. Amir Hassan samarbejder for eksempel med en bæredygtig fabrik i Tyrkiet og bruger udelukkende naturindfarvede materialer. Alligevel oplever han, at det kan være svært for et mindre brand at nå alle sine bæredygtige målsætninger.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?

“Overordnet set, griber jeg bæredygtighed an på tre forskellige måder. Det første er det personlige aspekt: Hvad giver det mig, og hvordan kan jeg gøre verden til et bedre sted? Det andet er det interne i firmaet: Hvordan kan det bruges branding- og profitmæssigt? Det tredje punkt er den eksterne: Hvad går folk op i, og hvad synes de om vores brand? Vi har adspurgt en del af vores kunder, om de ville købe vores produkter, hvis det blev dyrere, men til gengæld fik mærkatet ’bæredygtigt’. Det viste sig, at 60 procent sagde nej. Så i forhold til at vi faktisk har en ret bæredygtig profil, viste det os, at størstedelen ikke køber vores tøj på grund af det bæredygtige, men i stedet på grund af designet. Men vi skal rykke på kommunikationen omkring det nu, fordi vi jo faktisk er ret bæredygtige.”

Hvilke udfordringer har været de største?

“Det har helt klart været de forhøjede produktionspriser. Men det skyldes også, at vi befinder os i en tidlig fase af bæredygtig produktion generelt. Og så er det heller ikke alle producenterne, der har de rette certificeringer. Det er svært at finde gode producenter, når vi ikke producerer større mængder. Men vi har lige startet et samarbejde med en Tyrkisk fabrik, som faktisk er 100 procent bæredygtig.”

Har din egyptiske baggrund haft betydning for din tilgang til arbejdet?

“Jeg er vokset op i Danmark, men når jeg besøger Egypten og kan se og opleve, hvordan andre har det eller har haft det, sætter det mine egne vilkår i perspektiv. Så bliver jeg taknemmelig over, det jeg har, og klar over, at man virkelig ikke skal overforbruge. Det har også givet mig en stemme. Jeg får for eksempel en masse e-mails fra skoler, foreninger og gymnasier, som fortæller mig, at der er mange unge andengenerationsindvandrere, der faktisk ser op til sådan en som mig, og vil høre, hvordan jeg har etableret mig. Så jeg vil gerne vise, at ligegyldigt hvor du er vokset op, så kan du starte en virksomhed. Mange ved ikke, at de har muligheden, fordi de ikke tør. Det er en motivation for mig at udbrede det budskab.”