Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Nyt internationalt team hos Stine Goya

To nyansættelser hos Stine Goya følger brandets internationale vækst.
To nyansættelser hos Stine Goya følger brandets internationale vækst.

Stine Goya har set ud over de danske grænser i jagten på nye kræfter til virksomhedens team, og har som led i deres internationale vækst hentet tre nye navne ind, der alle har erfaring fra anerkendte brands i udlandet.

I designafdelingen opruster de med Ruth Gallagher, som er uddannet tekstildesigner fra The National College og Art and Design i Dublin, og som siden 2010 har arbejdet som Senior Print Designer hos Erdem, hvor hun har været en central del af den poetiske designers udvikling.

På PR-siden overtager Elise Haugslett stillingen som PR Manager. Hun har tidligere været Global PR Manager hos H&M-ejede Monki og efterfølgende bestrædet stillingen som Senior Project Manager i det Stockholmbaserede kommunikationsbureau IBEYOSTUDIO.

I slutningen af november ansatte de Adolf Modin som Head of Studio med ansvar for blandt andet udvikling og produktion. Han har tidligere arbejdet for brands som Acne og Norse Projects.

Om den internationale oprustning siger CEO i Stine Goya, Thomas Hertz, i en pressemeddelelse:

“Med den vækst, vi oplever på internationale markeder i øjeblikket, er jeg meget glad for at byde både Ruth og Elise velkommen på holdet. Ruth, med sin lange erfaring som seniordesigner hos Erdem, hvor hun spillede en aktiv rolle i den positive udvikling og vækst, som virksomheden gennemgik, mens hun var der. Og Elise, med sin brede erfaring i at arbejde med internationale brands fra både kunde- og bureauperspektiv. Vi ser rigtig meget frem til at arbejde med dem og at introducere dem til vores samarbejdspartnere og for pressen.”