Kampdag i modebranchen

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag – en dag, der i efterhånden slår sine rødder vidt og bredt i samfundet, herunder også i modebranchen. Flere og flere brands benytter dagen til at hylde kvinder ved at lancere kampagner, kollektioner og samarbejder i ligestillingens tegn – og i år er ingen undtagelse.

Brands som Chloé, Diane Von Furstenberg, Nike, Nelly, Envii, Vero Moda, & Other Stories og Weekday er på banen – for bare at nævne nogle stykker. Weekday har lanceret en kollektion af T-shirts med blandt andet slagsætningen “Behind every great woman there’s a shit ton of other dope ass women”, det danske highstreet-brand Envii har lanceret en række designs under sloganet #weareallheroines, og Chloé har slået pjalterne sammen med Net-a-Porter om et kampdags-design, hvoraf alt overskud går til organisationen Women for Women International.

Kvindernes Internationale Kampdag har i mere end hundrede år haft til formål at sætte fokus på kvinders rettigheder og ligestilling, men meget er sket siden man i 1910 for første gang besluttede, at den 8. marts skulle dedikeres til kvinderne. Hvor kampdagen engang eksisterede hovedsagligt som et usynligt fællesskab kvinder imellem, manifesterer den sig i dag igennem mere og mere konkrete handlinger verden over. Flere og flere stærke kvinder bruger dagen på at fortælle, hvordan det er at være kvinde anno 2018 – med alt hvad det indebærer af nyfeminisme, ligestillingsdebatter, religiøse temaer, skønhedsidealer og #metoo-fortællinger. Og det afspejler sig, som så meget andet, i moden.

Stadig et stykke vej endnu
Men de mange kampdags-initiativer står ikke alene. De taler tværtimod ind i en generel tendens i modebranchen om et øget politisk engagement – og i nogen tilfælde aktivisme. Herunder kan man ikke komme udenom den bølge af især modreaktioner, der strømmede igennem den kreative industri, da nuværende præsident i USA, Donald Trump, blev officielt indsat i januar 2017. Det gælder blandt andet initiativer som Business of Fashions Tied Together, der stod som en opfordring til hele branchen om at stå sammen, uanset race, religion, etnicitet, seksualitet og køn. Eller sportsgiganten Nikes gentagne politiske opråb gennem kampagner, kollektioner og officielle erklæringer til både branchekollegaer og forbrugere om at tage stilling til diskrimination – i alle former og afskygninger.

For selvom vi er kommet langt, og selvom mange vil argumentere, at kvinder i dag har (næsten) samme rettigheder som mænd, så viser tallene stadig, at vi har et stykke vej endnu, når det kommer til lige løn, kvinder i ledende stillinger, barsel – ja listen er lang. Tag bare disse tal fra Danmarks Statistik, der viser, at der i 2016 var 32 mandlige topledere i modebranchen i alderen 45-49 år, modsat kun 11 kvinder i sammen alder – og det er til trods for, at modebranchen er en af de industrier, der ofte har et kvindeligt fortegn. Eller at kun en fjerdel af Forbes netop offentliggjorte liste over de 1000 rigeste mennesker i verden, er kvinder.

Så hvilken betydning har det egentlig, når brands opfordrer deres kunder til at stå sammen den 8. marts ved at lancere en lyserød T-shirt med et nyt power-slogan? En hel del faktisk. For selvom det ikke kan måle sig direkte i statistikkerne, eller nødvendigvis får kvinder til pludselig at kræve en lønforhøjelse, så spreder det et budskab om, at noget er på vej, at vi er midt i en brydningstid, og at det betyder noget. For moden skal og har altid været der for, at vi som mennesker – både mænd og kvinder ­– kan udtrykke, hvad vi har på hjerte, og hvorfor skal den ikke også gøre det i dag på Kvindernes Internationale Kampdag? For som Dr Shola Mos-Shogbamimu, stifter af Women in Leadership publication og Women’s March London, formulerer det til Vogue UK:

”Den dag i dag er der stadig brug for en dato i kalenderen, hvor vi anerkender kvinder. Hvor vi tager et skridt tilbage og værdsætter kvinder som både mødre, iværksættere, ledere, som unge visionære, og som piger, der vokser til at være kvinder, der skal kæmpe den daglige kamp kun hundrede år efter, vi for første gang fik stemmeret.”