Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Ny redaktionschef på Fashion Forum

Carla Christine Bruus Aagaard-Strube sætter sig i dag i stolen som ny redaktionschef på Fashion Forum – et medie, hun selv var med til at starte i 2009.
Carla Christine Bruus Aagaard-Strube sætter sig i dag i stolen som ny redaktionschef på Fashion Forum – et medie, hun selv var med til at starte i 2009.

Fashion Forum har fået ny redaktionschef i form af Carla Christine Bruus Aagaard-Strube.

Hun har mange års erfaring i modebranchen både som journalist, redaktionschef og redaktør. Hun er uddannet Cand. Mag. i Kunsthistorie og Visuel Kultur. I 2009 var hun med til at lancere Fashion Forum, og siden har hun arbejdet både som redaktionschef på Modemagasinet IN og konsulent, og de seneste to år som journalist på Costume.

“Jeg glæder mig utrolig meget til at tiltræde stillingen på Fashion Forum. Siden jeg var med til at starte mediet, har jeg altid følt en særlig tilknytning sitet og glædet mig over, hvordan det i dag er en fast og respekteret del af modebranchens læsestof. Der ligger mange spændende projekter og meget udvikling foran os, og jeg ser frem til at være med til at styrke mediet yderligere og realisere det store potentiale, det har,” fortæller hun om sin nye stilling, hvortil CEO for Copenhagen Fashion Week, Camilla Frank, supplerer:

”Vi er rigtig glade for at kunne byde Carla velkommen til Fashion Forum-teamet. Carla er et stærkt kort – respekteret og med et stort netværk i branchen – og med hendes ambitioner er hun helt rigtig til at sikre videreudviklingen af Fashion Forums meget stærke potentiale. Og så glæder jeg mig personligt meget til at arbejde sammen med Carla.”

Carla Christine Bruus Aagaard-Strube tiltræder officielt stillingen i dag. Du er altid velkommen til at skrive til hende på carla@fashionforum.dk.