Vinderen af Designers’ Nest er fundet
Vanen tro har skandinaviske designstuderende dystet om vindertitlen i Designers’ Nest. Denne sæsons vinder blev Axel Enqvist fra Norge.De dygtige studerende fra ti forskellige skandinaviske designskoler fik i går lov til at præsentere deres kreationer på Hotel d’Angleterre i Nordens førende talentkonkurrence Designers’ Nest. Med HKH Kronprinsesse Mary som protektor havde Designers’ Nest, i samarbejde med den digitale platform Eyes on Talent og Revolver, samlet tre elever fra hver af de ti skoler, heriblandt KEA, KADK, VIA og Designskolen Kolding, til at dyste om præmien på 50.000 kroner.
Juryen, der skulle bedømme i alt tre outfits fra hver af de unge designeres afgangskollektioner, bestod igen i denne sæson af internationale modepersonligheder:
- Glenn Martins, kreativ direktør hos Y Projects
- Lars Byrresen Petersen, digital direktør hos Visionarie Magazine
- Marisole Pastori, seniorkonsulent hos Eyes on Talents
- Sara Maino, seniorredaktør hos Vogue Italia & Grundlægger af Vogue Talents
- Dr. Ane Lynge-Jorlén, modeforsker, kurator & talsperson for Designers’ Nest
Årets vinder af Designers’ Nest blev Axel Enqvist fra OSLO NATIONAL ACADEMY of the Arts i Norge.
”Kollektionen er meget velforberedt og skabt ud fra tanken om at ’ændre, erstatte og reparere’. Herudfra har han udviklet et sæt regler for, hvordan tøjet produceres. Det er et meget intelligent koncept, som vidner om et anti-mode budskab og som skal ses som et udtryk for kulturel bæredygtighed,” lyder det officielle udtalelse efter showet, der sidste år også endte med en vinder fra Norge.
2. pladsen gik til Hanna-Maaria Sinkkonen fra AALTO UNIVERSITY of Art & Design i Helsinki Finland, mens Linda Kokkonen fra AALTO UNIVERSITY of Art & Design i Helsinki Finland løb med 3. pladsen.