Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Hedi Slimane er ny kreativ direktør hos Céline

Den franske designer skal overtage roret efter Phoebe Philo, der annoncerede sin afgang ved udgangen af sidste år.
Den franske designer skal overtage roret efter Phoebe Philo, der annoncerede sin afgang ved udgangen af sidste år.

I slutningen af december 2017 blev det endelig bekræftet, at Phoebe Philo forlader Céline efter næsten et årti på posten. Men hvem der skal overtage efter hende, har siden stået hen i det uvisse. Indtil nu.

I går kunne LVMH-koncernen, der står bag det franske modehus, nemlig afsløre, at Phoebe Philos efterfølger er fundet. Det bliver den eftertragtede franske designer Hedi Slimane, der tager pladsen i direktørstolen og som derfra får styringen af brandets kreative afdeling. Det skriver WWD.

Hedi Slimane får titlen Artistic, Creative og Image Director hos Céline allerede i næste måned, hvorefter han skal løfte sløret for sin første dame- og nu også herrekollektion i september under Paris Fashion Week.

Hedi Slimane er især kendt for sin tid hos Kering-brandet Yves Saint Laurent – som han omdøbte og rebrandede under navnet Saint Laurent – fra 2012 til 2016. Og før det som chefdesigner hos Dior Homme mellem 2000 og 2007.

”Jeg er meget glad for, at Hedi er tilbage hos LVMH Group, og for at han overtager den kreative styring af Céline-huset,” udtaler Bernard Arnault, bestyrelsesformand og CEO hos LVMH, ifølge WWD.

”Jeg har været en stor beundrer af hans arbejde siden vores samarbejde hos Dior Homme, som han var med til at sikre global anerkendelse i 00’erne. Hans nye rolle hos Céline understreger de store ambitioner, som LVMH har for modehuset. Hedi skal lede hele den kreative afdeling for både dame- og herrekollektionerne, men også for lædervarer, accessories og dufte, og skal benytte sin globale vision og unikke æstetiske sans i den videre opbygning af et ikonisk, fransk modehus,” tilføjer den administrerende direktør.

Hedi Slimane tiltræder officielt stillingen den 1. februar 2018.